Sandet forsvinder under fødderne, de knivskarpe græstotter skærer i fingrene, der desperate søger efter et fast holdepunkt, klokkelyngen vejrer i vinden mens kæberne spændes af anstrengelse. Han vil først, koste , hvad det vil, og han skal nok nå det.

At vandre er dejligt, og er ikke en konkurrence, men så alligevel. Når Malthe er på trekking med familien, så er han meget bevidst om, at de store bakker skal han helst op af først, for at det er helt sjovt, også selvom det koster sved og nogle gange tårer af anstrengelse, men han gør det.

I sommer havde vi en fabelagtig vandretur i det helt specielle og fantastiske klitlandskab omkring Lodbjerg Fyr i Thy, og særligt det 38 meter høje udsigtspunkt Penbjerg, var lidt af en udfordring at komme i top på. Fødderne glider i sandet, og selv for ben i ok form er der syrer til lårene.

Til gengæld står belønningen mål med kampe for at komme op. Her er smukt og et skønt blik til Vesterhavet, og når man så kommer – omend det skulle tælles i få minutter – før sin 17-årige storesøster og hendes kæreste, så er succesen i hus.

IMG_4571

IMG_4570

IMG_4561

10. maj, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Europa, Rejsemål, Vildmark og trecking

Tags:

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com