OLYMPUS DIGITAL CAMERADejklatterne gyldnes mens de røde bær fra haven giver toppen en kulør, der “råber” på at blive ædt. Bålet blafrer mildt, mens vi spiser pandekager, og lytter efter dyrelyde. I takt med, at luften mørknes bliver det nemmere og nemmere, at tro på, at det høje græs omkring os, er en del af den afrikanske savanne, og efter at have læst bog i det fri, er det tid til at sove i den stråtækte shelter ved Hammer Bakke i Hornsherred.

100 meter fra trækfærgen til Orø, og med spændende muligheder for at udforske vikingelandsby, strand, vand og skov, er et par dages overnatning i shelter en fed mavekildende oplevelse, for hele familien, for også farmor er med på at læse godnathistorie og sove i det fri – og så er det gratis.

Og så en hemmelighed – som vi helst ikke vil dele, men selvfølgelig gør det alligevel – ved Skuldelev Strand, er en af de bedste shelterpladser. Beliggende på et stort græsområde, med grill- og bålplads, fjordudsigt, og mulighed for at bade og sejle kano, og en kort gåtur fra pladsen ligger den lille hyggelige havn. Omkring shelteren er der fine muligheder for at slå telt op.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Indrømmet, som den dygtige svampefinder, så holdt vi helst denne plads for os selv, for man kan ikke reservere en shelter. Den, der komme først, er dem, der kan overnatte i shelteren, men måske vi kan dele, hvis vi mødes derude. En anden fin sheltermulighed i Hornsherred ligger i Skuldelev grusgrav, hvor der  er gode muligheder for at klatre på bakker eller fiske i søen, men den er tit optaget.

En af de fredage sidste sommer, hvor vi var opsatte på shelterovernatning, begyndte vi i Skuldelev, men efter en time kom en større gruppe unge, hvorefter vi tog videre til grusgraven, som var optaget af fiskere, og i Gerlev var der også fest, men i fjerde forsøg ramte vi den fri shelter i Hammer Bakke, og fik en super eftermiddag, aften og nat.

Hvis I har gode erfaringer med en shelter eller anden primitiv overnatning, så del den med os her på siden.

Fakta:

I kan downloade en app til android og iphone, bar søg på shelter. Det er en god mulighed for at find een shelter, uanset hvor I er i landet.

På hjemmesiden www.bookenshelter.dk, kan man se og reserve en shelter på sydfyn. Jeg ved ikke om reservationen respekteres, for det fantastiske, men også potentielt besværlige er, at en shelter ikke kan reserveres, men bruges, når man er på stedet.

Naturstyrelsen har på deres hjemmeside flere informationer om muligheder for primitiv overnatning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

12. april, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Camping, Mad i naturen, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com