Hemmeligheden ligger i det fine snit. Det er stadig tid til en tur i naturen, og der er ikke noget så lækkert som en kop hjemmelavet kogvarm suppe eller en portion risotto i skoven.

Og skal smagen sikres, kræver det kun lidt forberedelse, for vi tørrer selvfølgelig selv vores grøntsager. Det giver en fænomenal smagsoplevelse, og så kan det holde sig længe, ofte et pænt stykke over et år.

Det kræver kun lidt forberedelse, som børnene sagtens kan stå for. Frem med løg, pluk de sidste tomater, skræl et hvidløg og afsted og find nogle lækre svampe, og så skal urtekniv og spækbrættet frem, for nu skal der snittes. Men det skal være fint, helt fint, for jo finere vi får skåret vores grøntsager, jo nemmere har fugten ved at fordampe

Del løget på midten, så det ikke vipper og er sikkert for børnehænder at skære i, og når grøntsagerne er skåret i fine stykker, så skal de en tur på bagepapir og i ovnen ved lav temperatur, omkring 50 grader, men hvis tørringen foregår i en ovn, hvor den fugtige luft har svært ved at slippe ud, så kan det være en god ide at tørre svampene og grøntsager lidt ad gangen, eller også at lade ovnlågen stå på klem, så fugten kan slippe ud, og hvis man vil spare på strømmen, så kan tørringen sagtens klares efter madlavningen, hvor ovnen alligevel har været tændt.

Tørrede grøntsager eller urter skrumper ind og de fleste fylder kun 1/3 af hvad de ellers gør, så de er dejligt nemme at transportere i små poser.

Min personlige favorit er hvidløget, som når det ligger i små nøddelignende flager er aldeles fantastiske. Skarpe og helt rigtige i smagen, mens tomater også er smagfulde som tørrede, men de indeholder rigtig meget vand fra ”fødslen,” så dem skærer vi i ekstra tynde skiver, så fugten kan fordampe.

Kantareller, mælkehat, stor parykhat, trompetsvamp eller den, trods navnet, smagfulde brungule slimrørhat. Alle sammen svampe som vi kan finde i oktober og nogle helt ind i november, og tørrede svampe har den herlige egenskab, at de kan holde sig meget længe, typisk over et år,.

Svampe er færdigtørrede når konsistensen er tør og sprød. Opbevaringen af de tørrede svampe skal være i lufttæt emballage og helst mørkt og køligt.

Når svampene skal bruges, så kan det være en god ide at lade dem stå i blød natten over.

Det er en god ide at veje mængden af grøntsager af inden tørring, for på den måde har du et cirka billede af, hvor meget den tørrede mængde fylder, når de tilsættes i suppen eller gryderetten.

Man kan købe små tørremaskiner, og når turen går ud for at plukke svampe er det en god ide at have en svampekyndig eller en god bog med som guide, så det er det rigtige svampe der plukkes.

Vi bruger den lille hårdføre lommeguide ”10 sikre spisesvampe – En lommeguide til brug i skov og mark.”

Tørring1

 

 

 

5. august, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com