Fødderne smutter i den lerede skovbund. Nedfaldsblade er sjove, man kan hoppe og danse i dem, og så kan de bruges som kasteskyts, men kun når de er tørre. Ellers er de klamme og beskidte, og under fødderne duer de slet ikke.

Det er som ufrivillige skøjter, og med en naturglad hund, der fører an, så skal man kæmpe for at holde balancen og humøret når det er skovtid.

14,7 procent af Danmarks areal er dækket af skov, 633.000 hektar fuldfed dansk jord fyldt med herlige træer, over 18.000 hektar urørt skov, og de fleste skove er nemme at komme til, for over halvdelen af det danske skovareal kan man komme til via veje, stier eller spor, også de private, som udgør omkring totredjedele af landets skove.

Vi er taget til en af vores yndlingsskove, den privatejede Østskoven, ved Roskilde Fjord, som hører under Selsø-Lindholm gods, men som man uden problemer kan nå via en fin asfaltvej. Skoven ligger ved overfartsstedet mod den lille Eskilsø i Roskilde fjord, og er en del af Nationalparken Skjoldungernes land.

Vi møfler, hopper, kaster grene, snitter kæppe, bygger en hurtig hule, løber, optager tik-tok og guffer medbragte fødevarer på farten. Vi kan lide skovens uplanlagte muligheder. Men vi har også et ærinde, og snart kan vi ane det glimtende fjordvand. Vi er nået frem til Arne og Jørgens sted.

Fiskelejet skovgærdet er et unikt sted, der siden sit anlæg i 1895 har været brugt af områdets fjordfiskere. Stejlepladsens ormeædte stolper, hvor det ikke er svært at forestille sig garn i rækker blive bødet, bådlejet, redskabsskuret, hvor der stadig ligger fjordfiskegrej,  tjærekassen og ikke mindst den stadig kridhvide barkgryde, hvor der blev kogt  rejeruser. Et monument over en svunden tid, hvor nøjsomme fiskerfamilier kunne leve af at fange ål og rejser fra små fjordjoller, men også et af naturens mange nærmest hemmelige historielokaler, hvor vi kan få en lang snak om en svunden tid i danmarkshistorien.

Før i tiden var der mange af den slags små fiskerlejer langt fjorden, men i dag er der næppe nogle så flotte og intakte som skovgærdet, der stadig står som da de sidste fiskere Arne og Jørgen Hansen forlod det i 2003.

Calvin, vores hund, ser sig omkring og snart har han fundet sit yndlingssted, en udhulet træstamme, hvor han trodser bænkebiddere, slimede snegle og to hårdføre edderkopper, og glædesstrålende vimser han sig igennem mens vi nyder fjordglimt fra vores plads på jorden.

 

11. januar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com