Bo i shelter i naturen – gratis
Follow
Dejklatterne gyldnes mens de røde bær fra haven giver toppen en kulør, der “råber” på at blive ædt. Bålet blafrer mildt, mens vi spiser pandekager, og lytter efter dyrelyde. I takt med, at luften mørknes bliver det nemmere og nemmere, at tro på, at det høje græs omkring os, er en del af den afrikanske savanne, og efter at have læst bog i det fri, er det tid til at sove i den stråtækte shelter ved Hammer Bakke i Hornsherred.
100 meter fra trækfærgen til Orø, og med spændende muligheder for at udforske vikingelandsby, strand, vand og skov, er et par dages overnatning i shelter en fed mavekildende oplevelse, for hele familien, for også farmor er med på at læse godnathistorie og sove i det fri – og så er det gratis.
Og så en hemmelighed – som vi helst ikke vil dele, men selvfølgelig gør det alligevel – ved Skuldelev Strand, er en af de bedste shelterpladser. Beliggende på et stort græsområde, med grill- og bålplads, fjordudsigt, og mulighed for at bade og sejle kano, og en kort gåtur fra pladsen ligger den lille hyggelige havn. Omkring shelteren er der fine muligheder for at slå telt op.
Indrømmet, som den dygtige svampefinder, så holdt vi helst denne plads for os selv, for man kan ikke reservere en shelter. Den, der komme først, er dem, der kan overnatte i shelteren, men måske vi kan dele, hvis vi mødes derude. En anden fin sheltermulighed i Hornsherred ligger i Skuldelev grusgrav, hvor der er gode muligheder for at klatre på bakker eller fiske i søen, men den er tit optaget.
En af de fredage sidste sommer, hvor vi var opsatte på shelterovernatning, begyndte vi i Skuldelev, men efter en time kom en større gruppe unge, hvorefter vi tog videre til grusgraven, som var optaget af fiskere, og i Gerlev var der også fest, men i fjerde forsøg ramte vi den fri shelter i Hammer Bakke, og fik en super eftermiddag, aften og nat.
Hvis I har gode erfaringer med en shelter eller anden primitiv overnatning, så del den med os her på siden.
Fakta:
I kan downloade en app til android og iphone, bar søg på shelter. Det er en god mulighed for at find een shelter, uanset hvor I er i landet.
På hjemmesiden www.bookenshelter.dk, kan man se og reserve en shelter på sydfyn. Jeg ved ikke om reservationen respekteres, for det fantastiske, men også potentielt besværlige er, at en shelter ikke kan reserveres, men bruges, når man er på stedet.
Naturstyrelsen har på deres hjemmeside flere informationer om muligheder for primitiv overnatning.
Martin Hoffmann Kønig 12. april, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Camping, Mad i naturen, Udvalgte artikler
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Jordans højdepunkter i børnehøjde
Jorden er rød, virkelig rød, og så langt øjet rækker er der sand og atter sand kun afbrudt af dekorative klipper i forvredne formationer. Fireårige Malthe sidder i en af verdens største sandkasser og leger med sine biler og små plasticfigurer. Han er omkranset af klipper, der pryder landskabet med røde, lilla, rosa og gule farver. Flere af dem mere end 1000 meter høje. Vi er i Wadi Rum ørkenen, som blev skabt efter voldsomme forskydninger i jorden for mere end 30 millioner år siden, og skabte sandstensmassiver og granitklipper. Det var her den store krigshelt Lawrence of Arabia under første verdenskrig kæmpede mod det Osmanniske rige, men lige nu er det bare Malthes allerbedste sandkasse med verdens bedste si-sand, og poserne bliver fyldt, så han også kan have en portion ørken med hjem på værelset.
Ladet på den lille pick-up er fin, men ansigtet skal beskyttes mod sand.
Ørkenen kan indtages per kamel, på gåben eller på ladet af en stærkt bedaget Toyota pick-up med en svært bælgøjet gamling som chauffør. Vi valgte den sidste mulighed. Indhyllet i hver vores keffiyeh, arabisk hovedbeklædning, godt med tøj for at modstå et temperaturskift på 20 grader fra dag til nat, bumlede og humplede vi ud på de mest eventyrlige sandveje til månelandskaber, hvor der var rig mulighed for at hoppe, løbe og kravle i ørkensandet. Efter en lang køretur, en klatretur i bjergmassiverne og et stop i beduinernes telt, blev vi sat af for at se solen gå ned, og så stod den ellers på en vandretur ad en glidende sandbanke, og her sagde Malthes ben stop, så resten af turen til de ventende beduintelte foregik på farmands skuldre.
Maden gemmer sig i sandet
Brødflove, ben-ømme og med værkende skuldre ankommer vi til en stor teltlejr, som entreprenante beduiner har opført til at servicere mad- og oplevelseshungrende turister. Efter en lidet autentisk dans med mulighed for selv at spjætte ben hånd i hånd med beduin mænd, som for fleres vedkommende kom fra Libyen, er det tid til mad. Vi bliver ført bag teltene og efter et lille foredrag om beduinernes tradition med at stege maden i store fade dybt begravet i sande.
Traditionel madlavning går ud på at opvarme store sten i et bål, hvorefter de lægges i et hul i sandet, hvorefter man steger lam og kylling færdig under jorden. Kokken går i gang med at grave vores mad frem. Store saftige lunser mørt lammekød dukker frem fra jernhuler under jorden. Varmelamperne tændes ved bordene, og så er der buffet til alle.
Før turen går tilbage til Aqaba er det tid til at bøje nakkerne. Blikket mod himlen. Herude, mange kilometer fra den nærmeste by, er der ikke mørkt, her er bælgravende mørkt, og med hinanden i hænderne er det tid til et familiekig på et ”hav” af tindrende stjerner, der tegner hvide prikker på den begsorte himmel.
Myter og ømme ben
Dage senere står ferien på endnu en på opleveren. Petra er turen for familier, men bedst for større børn, der har ben, som kan vandre eller forældre, der har mod på at lade sig transportere på hårde æselrygge op ad stejle og klaustrofobisk små bjergvejes 2000 år gamle vejbelægning.
Pastelfarvede klippevægge smyger sig sammen på hver sin side. Myresmå går vi i ormegang gennem kløften som for tusindvis af år siden var eneste indgang til en af verdens bedst bevogtede handelsbyer. Kløften snor sig som en slange, og det er som at bevæge sig gennem en Indiana Jones film, hvor man kun venter på at skurkene vælter frem over de pastelfarvede sandstensklipper. Tankerne løber løbsk, hvad gemmer der sig bag det næste hjørne? Og hvornår kommer vi til El Khanez, skatkammeret, som er Petras monumentale højdepunkt, og motiv for ethvert postkort med respekt for sig selv.
Guiden fanger os med en ”interessant” historie om en gruppe franske turister, der for år tilbage druknede i de dybe kløfter, og så beder han os om at kigge op og fortælle hvad klippen forestiller! Desperat leder jeg efter et begavet svar. Men den ligner ikke andet end en klippe, og ganske rigtigt. Intet ligner klippen, næsten jubler guiden, men vend jer om, hvad ser I så?
Klimaks, 8000 tusind års kulturhistorie, grunden til at 100 millioner mennesker fra hele kloden har stemt dette sted ind som et af verdens syv nye vidundere, lige foran mig. Kameraet knipser og knipser, men skønheden skal ses og mærkes. Solens stråler fanger dette mesterværk, og i spillet med de farverige sandstensklipper, farves skatkammeret lyserødt. Skatkammeret er i virkeligheden kun starten på en 10 kilometer lang by, grundlagt af Nabataerne, der for totusind år siden blev rige på grund af kontrol med karavanevejene, og som havde deres hovedstad i Petra, hvor der i storhedstiden boede omkring 30.000 mennesker i udhuggede klipper, midt ude i ørkenen. Her har handelsfolk for tusind år siden mødtes og udvekslet penge, ideer og begravet deres døde i gravmæler i bjergsiderne. Hvor enestående flot El Khanez end synes, så er det ren staffage, for indeni er der ikke andet end tomme og kedelige rum, men sammen med de mange andre bjergudhuggede gravmonumenter, beduinernes efterkommere, der sælger sten og sølvnips, rester af store kulturers mange tusind års aktiviteter i området så er Petra et fascinerende område, hvor man i timevis kan vandre benene godt ømme.
Knurrende kameler som linselus
Æsler, mølædte hestevogne og kameler er overalt i det store område. Ganske gratis er det at blive transporteret rundt på dyreryg, men kun lige til turen er ovre, for så skal betalingen afregnes med et anseeligt beløb i drikkepenge, og det er ikke til diskussion. Men ganske gratis er det at blive dus med kamelerne. Foran mig knækker en hvidmasket kæmpekamel i benene, og lægger sig elegant på jorden. Jeg går hen imod den, med kameraet hævet til ”skud”, og dens brune øje plirrer bag de stankelbenstynde øjenvipper.
Tættere på. Fra det stor dyr lyder en besynderlig, nærmest knurrende lyd. Så tæt på, at jeg kan røre ved kamelens mule. De knurrende lyde akkompagneres af snot og savl, og så åbner den munden.
Tre brune tænder, er kastet ind i dens undermund, men om den har tænkt sig at stirre mig væk eller vil bide, hvis jeg kæler den blidt på hovedet finder jeg aldrig ud af, for dens beduinklædte ejer fløjter den til sig, og spørger insisterende om ikke jeg vil have a ”camel ride to the mountains”.
Et kig på Mellemøsten
Syd for Aqaba ligger området Talabay, hvor hovedvægten er på eksklusiv snorkling, gode hoteller og strandliv, og så fornemmelsen af at være i et af verdens brændpunkter, men på den helt afslappede måde. Vi boede tre dage på det meget lækre Mövenpick Talabay, der er et eldorado for børn og deres familier, når ferie handler om at have vand til rådighed, der er fem pools og to spa bade samt et overdækket børnebassin med bemanding, og så Rødehavet for fødderne. Hotellets buffet er et overflødighedshorn af god mad, smuk udsigt og venlig betjening, og så det lille ekstra prik over i`et.
Står man på stranden og kigger lige frem til venstre, så er det Egyptens forrevne kyst, til højre er det Eilat i Israel og otte kilometer syd er det grænsen til Saudi Arabien – Mellemøstens centrale lande lige foran os, men på sikker afstand fra konflikter og krige.
I havnebyen Aqaba boede vi på Hotel Mövenpick, der er hotelkoncernens byhotel, som er et i særklasse dejligt hotel for børnefamilier med sine mange pools, store strand med fodbold- og volleybane, familieafdeling, flotte lejeområde og et personale, som er indstillet på, at børn kan fylde og larme.
Efter tre dage i Talabay flyttede vi ind til Aqaba, hvor vi indlogerede os på byhotellet, og udover at værelserne er noget mindre og ældre, så er den luksuriøse indstilling og indretning fuldt på niveau. Via en lukket gangbro over hovedvejen kommer man nemt til hotellets lækre poolområde. Der er børnepool, opvarmet pool, spa pool og et stort svømmebassin, alle sammen med livredderovervågning omkranset af blomstrende bourgainvilleaer og suppleret med et overdækket legeområde, hvor der også er sørget for et lille hus med male- og farveting og børnetoilet.
For enden af poolområdet fører en lille sti udenom hotellets lille andefamilie, og ned på et indhegnet strandområde med gratis liggestole og finkornet sandstrand. Også her er der selvfølgelig legeplads med lækre Kompan redskaber.
Vi mødte en tysk kvinde, hvis mand arbejdede på et af byens internationale hoteller, og hun havde købt sig til adgang til området, som hun kaldte byens bedste sted for børn.
Aqaba er en hyggelig by, som tydeligvis ikke er skabt for turister, men ganske anvendelig. Her er rig mulighed for at spise på lokale shawarmasteder eller billige restauranter, og i midtbyen er kvarteret for de lokale, hvor kvinder går ture med deres børn, mænd ordner verdenssituationen over en vandpibe og et større moskebyggeri er ved at blive færdiggjort.
Det er klart en by for turister, der godt kan lide, at omgivelserne også har et liv ved siden af turismen.
Muligheder for udflugter:
- Petra er et must for voksne og ældre børn med gode ben og et minimum af historisk interesse.
- Wadi Rum ørkentur er for alle, og en fantastisk mulighed for at nyde nogle af naturens vidundere på helt tæt hold.
- Dødehavet, hvor man kan flyde som en menneskelig korkprop i det salte vand, der ligger på verdens laveste punkt mellem Israel og Jordan
- Snorkling i Rødehavet
- Diverse ture til Israel, for eksempels dagsture til Jerusalem eller Eilat
Martin Hoffmann Kønig 30. marts, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Jordan, Udvalgte artikler
Læs også
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Cowboy for èn dag – det hitter
Pistolen på plads, bæltet spændt og hatten på sned. To timers kørsel fra Helsingborg ligger en af Sveriges bedste »legepladser« for børn og voksne. High Chaparral er for alle legebørn med en cowboy i maven - men husk mad hjemmefra.
Fødder glider i ny tunnel
Der udleveres varmt tøj og steigeisen eller metalpigge til at skoene, så man ikke glider, når turen går til Islands kommende turistmagnet. En 300 meter lang tunnel 50 meter under Langjökull-gletsjeren en times kørsel fra hovedstaden Reykjavik.
Tunnelen har åben mellem maj og oktober, og den giver en fabelagtig mulighed for at studere en gletsjer indefra. Jo længere man kommer ind i gletsjeren , jo mere ændrer isens farve sig fra det hvidlige til det mere og mere lyseblå. Undervejs vil der være mulighed for at se forskellige udstillinger om hvordan klimaforandringerne forandrer gletsjeren, og angiveligt vil tunnelen blive den længste af sin slags i Europa, og de islandske turistmyndigheder regner med eller håber på, at den kan trække omkring 300.000 besøgende årligt.
Martin Hoffmann Kønig 30. april, 2018
Posted In: Udvalgte artikler, Vandre
Læs også
Naturen som et hyggeligt spisekammer
Hvad kan man spise, hvornår kan det spises – og hvor må vi plukke? Her er nogle gode råd, som
I kan tage med jer, når I skal samle spiselige ting i naturen.
Fyld hatten
Man må samle – eller sanke, som man også kalder det, overalt i offentlige skove. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op.
Man må samle nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang til eget brug. En gammel tommelfingerrel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld –eller som det hed i den gamle Jyske Lov: Så meget, som man kan have i sin hat!
Hvor og hvornår skal vi plukke? Det er vigtigt at plukke planterne der, hvor de vokser naturligt. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man skal holde sig væk.
Det er en god idé at samle ind i tørt vejr – ikke lige efter store regnskyl eller i fugtigt vejr. Våde planter mugner og rådner let, og smagen er generelt mere koncentreret i de tørre planter.
Mange af de ting, man finder i naturen egner sig heldigvis til at blive tørret, syltet, frosset eller konserveret på en eller anden måde.
Regler for indsamling
Blomster: Pluk kun selve blomsten med så lidt grønt ved som muligt. Tag dem i begyndelsen af blomstringen, hvor duften og smagen er på sit højeste. Man siger, at blomster skal høstes om formiddagen. Helst sidst på formiddagen, for så har solen fået morgenduggen til at fordampe fra planterne, men ikke ”taget” for meget duft og smag.
Man kan I princippet samle hele dagen, så slå endelig til, hvis I falder over et sted, der er rigtig godt – også selvom det er ud på eftermiddagen.
Blade: Blade fra træer, buske og urter kan plukkes med lidt stilk og samles i små bundter, som kan hænges til tørre. Hvis de skal bruges friske – for eksempel i en salat – plukkes de mindste og helst nyudsprungne blade.
Frugter og bær: Plukkes, når de er modne og uden pletter eller stød.
Rødder: Er bedst først på sæsonen og igen om efteråret, eller når bladene igen er visnet. Brug en kniv eller graveske, hvis rødderne ikke kan tages op ved at holde helt nede ved jorden og trække forsigtigt op. Skrub rødderne grundigt for jord inden brug.
Svampe: Der findes flest svampe i sensommeren og om efteråret, gerne et par dage efter et regnskyl. Pluk kun de friske, hårde svampe, der ikke er for gamle. I mærker hurtigt forskel på en svamp, der har stået længe og en svamp, der kun er nogle få dage gammel.
Udrustning
Husk at have en god, stor kurv med til opbevaring af alt det, I finder.
Vigtige råd:
Spis kun sikre planter og svampe. Pluk og spis kun svampe og planter, som I med sikkerhed ved kan spises. Vask hænder, når I har rørt ved svampe og planter, som kan være giftige.
Gode bøger til plukketuren og madlavningen bagefter:
Naturens Spisekammer, Anette Eckmann, Politikens Forlag
Naturens Køkken, Birgit Kristiansen, Gyldendal
Mere inspiration og opskrifter:
Få meget mere inspiration og opskrifter på www.naturkatapulten.dk under temaet ’’Smag på Naturen’’.
Norges natur er appetitlig, men med få råd, er den danske det også
Martin Hoffmann Kønig 16. marts, 2018
Posted In: På opdagelse i naturen, Spis naturen, Udvalgte artikler, Vildmark og trecking
Tags: Fremmed mad, Fri natur
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Telte for luksus elskere
Et af kenyas lækre safarai telt-lejre, har fået en opfrisker, og det er der kommet noget spændende ud af. Store soveværelsestelte er blevet suppleret med lækre træmøbler, og der er gode muligheder for kombinere teltturen med afslapning i det elegante bibliotekstelt eller hvad med et lækkert måltid mad, mens de vilde dyr spadserer forbi foran vinduet i spiseteltet?
Se mere på hjemmesiden www.elephantpeppercamp.com
Martin Hoffmann Kønig 9. marts, 2018
Posted In: Aktuelt forsiden, Gode hjemmesider og blogs, Udvalgte artikler
Læs også
Indian Summer med barn på ryggen
“Special price, come see my shop, you want drums, handmade or some hashish?”
Nogle af Indiens mest hårdkogte forretningsmænd, drenge og piger på otte/ni år er over os, så snart taxaen med hvinende bremser standser i udkanten af Goas store hippie-marked i Anjuna.
Måske er det søvnen, der sidder fastklemt i øjenkrogene eller ”skriget” fra den vinterhvide hud, der afslører os.
I hvert fald er der ingen af de ivrige sælgere, som tror mig, når jeg forsøger med en historie om, at vi næsten er indfødte indere, og at de ikke behøver spilde tid på os, for vi vil slet ikke købe noget.
”No buy – only looking!”
12 minutter senere vralter vi – to voksne og et barn på 11 måneder – få meter længere fremme med hænderne fyldt med små trommer, uundværlige Gandhi T-shirts, håndlavede sølv smykker og alvorlige overvejelser om at købe et enormt sengetæppe.
Tre timers søvn, 11 timers flyvning med fem timers forsinkelse i Kastrup giver ikke mange vitaminer til at stå imod rutinerede gadesælgere.
Men det berømte hippie-marked i Anjuna, 15 km nord for Goa, er kun èn gang om ugen – hver onsdag – så der skal ikke spildes et eneste minut
I
ndien skal smages og nydes, og med flyrejser til priser et stykke under Canarieøerne, er en effektiv sol-indsprøtning på den anden side af kloden, nu blevet en attraktiv mulighed.
Allerede i flyet kan man mærke det. Folk taler højlydt om alle de steder, de skal ned og gense. Indien går i blodet.
Der er varmt, fantastiske strande og mange søde mennesker, rigtig mange, og de elsker børn. Særligt dem med lyst hår og hvide arme.
Goas kyststrækning er omkring 100 km lang, men kun 400 meter fra vores faste solstole kan vi se, at der er sort af mennesker. Der er indere over alt. Fuldt påklædte og i fuldt firspring hen over det brændende sand og ud i vandet. Ikke for at bade, men for at tage billeder af dem selv med fødderne i vand. Længere fremme står en klynge på 10 ungersvende og griner. En af deres venner står ude i vandet og lader som om han lægger armen om en blond pige.
Pludselig går det hele i stå.
Store grupper af mennesker ”fryser” i deres aktivitet og alles blikke vendes mod os.
Ikke ubehageligt, men i dyb overraskelse.
Og så bryder latteren løs, og folk begynder at klappe og kommer løbende imod os.
Hvid baby på fars ryg, er humor på højt plan. Alle skal hen og røre, og så skal der fotograferes, for sådan en skal vennerne hjemme i Delhi se.
”He is so cute, can i touch him?”.
Da vi går fra stranden gennem den lille by, er vi på alles læber. Folk kommer løbende, busser
stopper og smilene møder os fra gadehjørnerne. Et barn på ryggen er et hit i Goa.
Oplevelser gemmer sig bag hovedgaden
De kridhvide kyststrækninger langs turistbyerne Calagute og Candolin er fyldt med åndehuller, hvor man kan nyde det lune arabiske hav og et måltid mad og selvom hver skridt følges med spænding af restauratørernes ivrige blikke, så er der rig mulighed for at være i fred.
Tjenernes fantasifulde historier om ulykkelige familiesituationer ender altid med tilbud om at købe udskårne sten-elefanter, en gang massage af bløde sandfyldte kvindehænder eller et uundværligt sølv-smykke sammen med en pang-farvet stråtaske. Egentlig ikke anmassende, og når tanken falder på at 160 millioner indere lever i ekstrem fattigdom, så sidder pengene løst.
Selvom Goa betragtes som noget af det dyreste i Indien, så er prisniveauet besnærende lavt for europæere.
Der kan spises godt, købes te og så lige ”pruttes” to fede T-shirts med Gandhi for under hundrede kroner.
En uge i Indien med en baby giver ikke de store eventyrrejser rundt i landet, men når man har set sig mæt i skriggule sarier, hellige køer, der smasker i grøftekanten og har afleveret mønter til elefanter med hellige mænd på ryggen, så er det tid til at kigge efter små listige stikveje.
Få meter væk fra hovedgaden åbner sig et regnskovsagtigt landskab, hvor grise, børn og smilende voksne blander sig med røgen fra de små udendørskøkkener. Pludselig er man befriet fra ivrige handlende og en del af indisk privatliv.
Og så er der det med skraldet. For over alt ligger der dynger af skrald og de første par gange man ser folk tømme skraldeposen langs vejkanten, er der med en hvis vestlig forargelse. Men hver lille portion skrald giver arbejde til de mange ivrige skraldemænd, som flere gange om dagen kommer og rydder op efter svineriet.
Sådan giver det hele mening lidt efter lidt.
Martin Hoffmann Kønig 12. februar, 2018
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Bærestolen, Indien, Udvalgte artikler
Læs også
Drengeleg midt i familieturen
Snit en gren, og slå dem hårdt imod hinanden mens I råber og brøler kampskrig. løb efter hinanden, og få en snak om, hvordan man bedst tænder bålet, ikke for at lave mad, ikke for at få varme, men fordi I kan.
Hvem kommer først op i udkigstårnet? Skub gerne, men ikke så nogle falder ned, for sådan er det også at være dreng, stor som lille, og det er fedt at kunne dyrke det maskuline fællesskab, når vi er på tur. Det betyder ikke, at det ikke er rart, at gøre ting sammen hele familien eller med pigerne, for det er det, men det er også fedt at kunne løbe om kap efter en vandpyt, der bare trænger til et tramp og sparke vildt til en fodbold, ikke for bare at være med, men for at vinde også over de små.
Martin Hoffmann Kønig 1. november, 2017
Posted In: Nyheder, Sjov i naturen, Udvalgte artikler
Læs også
Sådan holder du varmen
Efteråret er også køligere vejr, så vi er klar med et par råd, der kan holde kroppen varm, og ting som det er ved at være på tide at anskaffe sig, så naturen kan nydes hele efteråret og vinteren.
Gratis herligheder på landet
Ved Skibby ligger en vaskeægte naturperle, som kan få selv de vilde børn til at "savle" af begejstring.
Gratis herligheder på landet
Det svier i håndfladerne, hvor de skarpe torne har revet, men alternativt var en tur i dybet. Under os er skrænten snævret ind, og det er tydeligt, at den sandede jord ikke har til sinds, at give os meget at træde imod med, hvis ikke vi går en og en, og holder os på den smalle sti.
En kokasse fortæller os, at nok synes vi, at der er smalt, men køerne har åbenbart fundet vejen fra det frodige græs ved vandet, og helt herop på “bjertoppen” hvor vi ellers ikke har problemer med at fantasere os helt alene i vildmarken.
– Du skal bare følge efter mig, holde dig helt tæt på, og så ikke noget med at løbe.
Malthe skrider ud, og er ved at miste fodfæstet, men han har overskud til at råbe sine formanende ord bagud til mig, hans far. Men sådan er det ikke. jeg skal nok selv bestemme, og bedst som jeg har fundet fodfæstet på den sandede sti ned mod det funklende fjordvand, kan jeg mærke, at fødderne giver efter.
Der er to muligheder: 1. At lade mig falde, og give Malthe triumfen ved, at kunne sige “hvad sagde jeg?” eller 2. Bide tænderne sammen, og give los. Jeg vælger det sidste, og som fødderne får fart på er det bare med at holde øjne og ben samlet. Først til højre, et hurtigt sving til venstre, og så bukke godt i benene, mens jeg med højre arm får skubbet en stikkende frugtbusk bæk fra ansigtet. Efter noget, der føles som timer – dvs. 20-30 sekunder – er jeg frelst nede, mens Malthe smilende giver anerkendende “thumbs up” til farmad, som jo godt kunne selv.
Solen skinner, hænderne knuger selvplukkede bær og i lommerne gemmer sig et par myeslibarer og et par flasker vand. Efter en lang dag i skole og SFO er det fedt, fedt, fedt, at tage en afstikker ud i naturen, før snuden skal vendes hjemad, og vi har ldit af en perle at tage til.
På vejen mellem Skibby og Selsø, i Hornherred, ligger Møllekrogen, som er en lille vild naturperle, hvor der er en smuk vandrerute langs fjorden, kig til Roskilde, og ved Skrivernæbbet for enden af halvøen, går der køer og græsser fredeligt. Men det allerbedste ved området er det bakkede landskab, hvor der er fantastiske muligheder for at gå på ekspedition i sandet, tilvokset og smal-stiede områder, men også for at få sig en gedigen oplevelsestur ned af de store bakker i fuld fart, tænde et bål eller klatre i træer. Det hele er
Martin Hoffmann Kønig 16. september, 2017
Posted In: Adventure & Rapelling, Børn i naturen, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Temaer, Udvalgte artikler
Tags: Bål, Bjerge, Fri natur, Klatre, Klipper
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Sporten giver krydderi til rejsen
Røde kasketter, røde trøjer, et par horn med lyd i, og en særdeles civiliseret og neddæmpet vildskab. Toget mod sydøst fra Washington centrum, med endestation få hundrede meter fra Washington Nationals, set med danske øjne, ret imponerende baseball stadion, er starten på en aftens fornøjelse. En fest som havde givet lidt nervøsitet på forhånd, for ville der være tale om vilde horder med gale fans, der kun drømte om at tæve modstandernes fans? Slet ikke. Den afdæmpede fest fra toget festen fortsatte med ølboder, familiegrill, trøjesalg, et par sortbørs billetter og en bilopvisning på den brede boulevard, der fører os frem til baseball stadiun i Washington.
Min søn, 14-årige Sebastian, havde flere ønsker til vores far-søn USA tur, og et af de største ønsker var, at overvære en baseball kamp, og derfor er vi på vej til at se kampen Washington Nationals mod Philadelphia Phillies, med kampstart klokken 19.15. Skal man forklare reglerne for baseball, så er det noget med at kombinere en gang rundbold og kricket, hvor to hold med hver ni spillere forsøger at score flest points i form af runs i løbet af de ni innings en kamp varer, og for amerikanerne er der ikke bare tale om to pudsige batspil slået sammen, nej, for mange amerikanere er baseball landets stolte nationalpsort, og det bliver taget alvorligt – men på en venlig måde.
Musik, souvenirshop, unge letbenede kvinder dansende cheerleeder dans, gaver skudt ud mod publikum, tre-fire meter høje bamsefigurer af afdøde præsidenter, der hilser og er klar til et foto, det er der altsammen, og der er hurtigt liv og glade dage på stadion, hvor det går op for os, at nok er der tale om en ædel sport, men det handler om om at indtage. Pølser, brød, saltkringler, Cracker Jacks – karamelristede popcorn – peanuts og øl og sodavand i 1,5 liters krus. Folk slæber sig frem med favnen fyldt med mad, for baseball er nok sport, men ikke uden mad, masser af mad.
Nationalsang, lodtrækning og i de mange pauser, som uden tvivl bruges flittigt af tv-selskaberne til at bringe en reklame eller fem, præsidentløb, hvor de bamsekostumer af afdøde præsidenter styrter afsted. Det er sport, men også et show, og selvom det kan være en smule vanskeligt for en europæer, at følge med i reglerne, så er der noget helt evenyrligt over, at studere batteren, mens han forsøger at ramme den stenhårde bold med sit et meter lange træbat, og når det lykkes, går der et sus gennem tilskurerrækkerne, og så jubles og klappes der, men kun kortvarigt, før koncentrationen vender tilbage til snakken med naboen eller maden i hånden. Når der rammes rent, så flyver bolden med op til 150 kmt. At den stenhårde læderbetrukne bold ikke altid bliver på banen, men at der er en reel risiko for at få den i hovedet, næsten uanset hvor man sidder, gør kun spændingen større, og for de velforberedte amerikanere er der ingen nervøsitet. De fleste af dem har selv hårde lædergribehandsker på, og gribes en bold, så kvitteres med stor jubel.
Baseball er en langvarig sport, nogle vil måske mene, at den er en smule langtrukken, og at dramaet er til at overse, tre timer mindst, men med konstante sangleges og en summen af småsnak, kombineret med en sitrende glæde, hver gang stadiun skærmen toner frem med tilskuere, der har vundet en konkurrence, gør det hele til lidt af en fest, som er sjov at opleve for hele familien.
Der er i det hele taget dømt lidt af en familiefest, og det mest fantastiske er, at det er med et absolut fravær af den vold og utryghed, som fodbold kan være i Europa. Modstandernes fans accepteres, og her er ingen brug for, at hegne modstander holdets tilhængere inde i særlige tribuneafsnit.
Fakta:
På hjemmesiden www.washington-nationals.mlb.com kan man finde informationer og bestille billetter til kampene i Washington.
Billeter fås fra 10 us dollars til 325 Us dollars, men så er der også all-inclusive menu og egen parkeringskælder.
Martin Hoffmann Kønig 3. september, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Sport & aktiviteter, Udvalgte artikler, Underholdning og forlystelser, Washington
Læs også
Triller bolden er der glæde
Pausen på bilferien, intro til hotellet, den hurtige før flyet letter eller den bedste måde, at "lande" på en campingplads. Fodbolden er uundværlig på rejse.
Drengetur til tysk bold
Imtech Arena i Hamburg er en oplevelse for drenge med et glad øje for bolde, også selvom spillet ikke imponerede.
Plastic og rustne stænger
Engang imellem skal man bare kombinere tingene på en ny måde, for at få lidt ekstra sjov i haven.
Vækker badedyret i alle
Selvom termometret nemt sniger sig et stykke over 40 grader, så er der meget sjov i at tage en dag i egyptisk vandland.
Afbudsrejser næsten uden afbud
Sommermånederne leverer beviset, rejsekunderne søger helst på snydeordet afbudsrejser, når de skal finde billige rejser. Afbudsrejser er nok en knivspids tilbud, og et gran rejse, som bureauerne ikke kan komme af med, og har kort tid til afgang – men afbud, er der ikke meget af, og det erkender rejsebureauerne selv. Forbrugerrådet Tænk mener, at rejsebureauerne bevæger sig på grænsen af lovlig markedsføring, mens forbrugerombudsmanden mangler en konkret sag.
Spørger man rejsebureauerne, så erkender de, at afbudsrejser er lidt af et snydeord, men det er forbrugernes egen skyld, er meldingen. Kommunikationschef i Spies og Thomas Cook Airlines, Torben Andersen, ville helst bytte ordet ud.
– Teknisk set er de meste restpladser. Men dengang vi forsøgte at kalde rejserne det, kunne kunderne ikke finde ud af det. Danskerne har, lige siden Simon Spies` tid kaldt “last minute” rejser for afbudsrejser. I juli måned var det sådan, at når 75 personer søgte på afbudsrejse, så var der kun èn, som søgte på restpladser, og det har sikkert været en branche-ansat, siger han til hjemmesiden www.borneferie.dk, og fortsætter:
– Spies har cirka 5.000 personer per år(i 2013 solgte Spies 263.394 rejser, red.), der afbooker deres rejse efter at de har betalt den. Vi vil gerne kalde afbudsrejser for restpladser, men vi kan ikke rigtig omvende folk.
Også hos Kuoni Denmark, der ejer Apollo rejser og Falck Lauritsens Rejser, er kommunikationschef, Glenn Bisgaard, på linje.
– Det er en lille procentdel af det samlede udbud af afbudsrejser, hvor der tale om et afbud, der bliver sat til salg igen. Årsagen skal primært findes i markedet, hvor de rejsende søger på afbudsrejser, når de er i markedet efter en billig rejse med afrejse inden for nærmeste fremtid, typisk 0-60 dage. Derudover er afbudsrejser i dag det absolut mest benyttede ord på Google inden for kategorien rejser, siger han til Borneferie.dk.
Hos Forbrugerrådet Tænk, er seniorrådgiver Asta Ostrowski, kritisk over for bureauernes brug af afbudsrejser.
– Vi så helst, at rejsebureauerne brugte en mere retvisende betegnelse end afbudsrejser, medmindre der reelt er tale om afbud. I mange tilfælde er der tale om restpladser eller et tilbud, så hvorfor ikke bare kalde dem det? Betegnelsen afbudsrejse vil de fleste forbrugere formentlig opfatte som en mulighed for at købe en rejse til en meget fordelagtig pris, hvis man slår til hurtigt, fordi der er kommet afbud til rejsen kort før afrejse, siger hun og fortsætter:
– Vi mener derfor, at bureauerne bevæger sig på kanten af god skik, når de bruger ordet afbudsrejser om alle deres tilbudsrejser.
Hos foreningen Rejsearrangører i Danmark, RID,erkender formanden, Stig Elling, der også er salgsdirektør i Star Tours, at afbudsrejser kan være misvisende, men han afventer regler på området.
– Afbudsrejser er jo oftest restpladser, som det også hedder i for eksempel Norge. Afbudsrejser er jo lig med billige rejser i sidste øjeblik. Vi har i branchen forsøgt os med både restpladser, sidste øjebliks rejser og afbudsrejser, og vi må bare konstatere, at det er afbudsrejser, der virker bedst. Hver gang vi skriver afbudsrejser, så er der virkelig run på nettet, og det gælder hele branchen. Afbudsrejser er en billig tur, og der er ikke nogle retningslinier om, at vi ikke må kalde det afbudsrejser. Men det er klart, at hvis Forbrugerrådet eller andre kommer med klare henstillinger, så må vi selvfølgelig tage det op, siger han.
Hos Forbrugerombudsmanden, er chefkonsulent, Andreas Weidemann, ikke bekendt med konkrete sager om afbudsrejser, og selvom ordet nok er misvisende, så er det juridisk afgørende, om kunden reelt får et godt tilbud, når han responderer på afbudsrejsen, for kun, hvis der reelt gemmer sig en rabatteret rejse bag ordet, er det i overensstemmelse med markedsføringsreglerne.
Martin Hoffmann Kønig 6. juni, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Nyheder, Rejsebranchen, Udvalgte artikler
Tags: Fly
Læs også
Sundhedsplejerske: Undgå at stresse på flyturen med børn
En flyrejse med børn kræver god planlægning. Ligesom tålmodighed og tro på egne forældreevner er vigtige at have med i håndbagagen. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen giver gode råd til flyrejsen med de mindste.
Billigere flybilletter om onsdagen
På hjemmesiden www.outsideonline.com har vi fundet to gode råd til billigere flybilletter.
Aftenskumring med drømmen om ferie
Flyvemaskiner kan flytte kroppe og sind, og har du et billede fra Jeres flyvetur, som du vil dele med Borneferie, så send det til os.
