70.000 får til 50.000 færinger er slet ikke nok, men en af de store oplevelser er, at overvære en fåreklipning.

Af Martin Hoffmann Kønig

Fårebenene spjætter til alle sider, der bræges fra flokken i baggrunden, men selvom en af de bedste sommeroplevelser på Færøerne, fåreklipningen, kan se voldsom ud, og der kan flyde blod, når fårene skal have klippet ejermærker i ørerne, så er det også en indsigt i færingernes DNA. Grindekød og får er noget af det, der betyder mest for færingernes husholdning.

Den klipperige jord har alle dage gjort det svært at drive traditionelt landbrug på Færøerne, og fårehold har aldrig været en guldgrube, men til alle tider en måde at sikre overlevelse, særligt i løbet af den lange vinter.

Fårets ben bliver bundet sammen, alene for at det ikke skader sig selv, før dets hoved sættes fast mellem to jernstænger, og de gamle metalsakse findes frem til klipning. Den unge fårebonde kæler for det sorte får, og fortæller, at det indtil for ganske nylig var familiens kælefår, som hans to børn fik lov at lege med og opflaske, men nu er det kommet på fjeldet, og nu er det tæt på at være lige så vild som et får skal være.

Det paradoksale på Færøerne er, at man ikke kan købe færøsk lammekød i butikkerne, for manglende slagterier gør det ulovligt at sælge kødet i butikker, og det betyder, at når der slagtes til oktober, så bliver alt kødet solgt gennem et sindrigt system, hvor venner og faste kunder køber op, og da man anslår, at hver færing spiser to får årligt, så er der slet ikke nok får på øerne til at dække behovet, og det gør, at der er en stor import af lammekød fra New Zealand, Falklandsøerne og ikke mindst Island.

Den lanolinholdige fåreuld ryger af i store flager, på undersiden kan man se utøj som sorte prikker og det før så tyktpakkede dyr forvandles til en stor appel om omsorg, og det går ikke ubemærket hen, hverken i ord eller handling.

De to fåreklippere, far og søn,  sprøjter en blå væske langs fårets rygrad, mod lus, og med en grimasse, som var det i hans egen mund, sprøjtes en omgang vitamin ned i halsen på fåret, før det sættes fri og kan løbe brægende mod sines venner, men først efter et klap på ryggen og spørger man, så får man nemt en lang historie om fårets opvækst, og her venter man gerne flere måneder og betaler over 6.000 kroner for at få udstoppet et særligt flot vædderhoved.

Et gammelt færøsk mundheld siger, at fåreuld er Færøernes guld. Økonomisk er der dog ikke meget guld over ulden, som ligger ved siden af træbåsen og dufter svagt af varmt får. I dag kan det ikke betale sig at sælge ulden, der skal sendes til Torshavn, fr at finde købere, så i stedet bliver det samlet og brændt, men fårets kulturelle betydning betyder, at færingerne holder fast ved de firbenene yndlinge, og det er en blanding af maskulin fremvisning og traditionel formåen, at selv de mest uvejsomme fjeldtoppe har lange blå reb hængene mod vandet, hvor unge mænd kan vise, at de tør og kan løfte og klatre deres største væddere på græs.

Fær fåreklip

Fær fåreklip2

Fær fårelip1

FærFåreklip6

FærFåreklip8

10. juli, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com