Af Michala Bagge Hansen

Fire af os; Bobby, Michala Anna og Mikael, var så heldige at få lov at låne Norrøna-bærestolen med på vores sommerferie til Island i juli, da vores Mikael – også kaldet Mikki (udtales Meggi) – lever med A-T; Ataxiatelangiectasia, en medfødt sjælden sygdom som bl.a. påvirker nervesystemet og dermed også hans funktionsniveau, hvilket gør bl.a. det svært for ham at gå korte som længere distancer. Det var en af de medvirkende faktorer til at vi valgte at afholde sommerferie i en lejet autocamper, hvor vi og bærestolen var med Island rundt langs kystlinjen, en køretur på ca. 1500 km på otte dage. Det at bærestolen var med, gjorde at Mikki kunne komme med på ryggen af sin far, pabbi på islandsk, til steder, hvor han ikke selv ville have haft mulighed for at gå sig til. Hvis ikke bærestolsmuligheden havde været der, ville han skulle have ventet i autocamperen med én af de voksne, mens de andre to var på tur…

Turene med bærestolen gik til tre af de mange smukke og majestætiske vandfald i Islandsamt til Reynisfjara – en  verdensberømt sort sandstrand med smukke stenformationer og majestætiske basaltsøjler i de i massive ”sneaker waves” – sovende store kystbølger.

Første tur gik til et lille men smukt vandfald, vi stoppede ved impulsivt på Bobbys opfordring, da solen skinnede og indbød til en lille vandretur og en frokost i det fri nær den lille by Djupavogur, en skjult perle, i det østlige Island.

Efter blot fem minutters vandring opad fjeldet kom vi til det beskedne men meget smukke vandfald – med en regnbue til stor begejstring for både børnene og de barnlige sjæle, læs de to voksne, som også dyppede sig i den lille sø med regnbuen som kulisse.

Anden tur til et ligeså betagende vandfald gik til et i Svinafell (udtales Svinafetl) i ligeså strålende vejr med endnu flere familiemedlemmer, nemlig Annas og Mikkis faster og Bobbys søster Eydis og hendes kæreste Einar, som kørte fra Reykjavik i fire timer for at tage en lille vandretur og spendere aftenen med os. Denne vandretur tog 15 min. selvsagt også opefter, fra campingpladsen til det smukke vandfald – og denne gang ville Mikki have dyppet fødderne i det kolde, klare vand, og når man er på tur er der ikke altid wc’er i nærheden, men det er heller ikke et problem, når man er i naturen…

Artiklen fortsætter under billedet

Bærestolen effektiv mod træthed

Mikki kan godt blive pludseligt træt, her    kom bærestolen igen til sin ret, da han gerne ville ned igen var det bare op på pabbis skuldre og nedad. Som om naturens skønhed og friske ”crispe” luft ikke var nok, kunne børnene og os barnlige sjæle give to smukke islandske heste, palominoer, græs og kys på mulen – igen var det let som en leg for Mikki i højden fra bærestolen.

Artiklen fortsættes under billedet

 

Ind imellem de mange vandfald gik turen også forbi Reynisfjara; på én og samme tid velbesøgt , af både lokale samt turister, og alligevel emmer den smukke sorte verdensberømte sandstrand af mystik og ærefrygt, når man bliver blæst langs kystlinjen og stengrotterne mens man drages mod de enorme basaltsøjleri vandet som er omspundet af sagn. Mikki synes også turen i bærestolen hertil var sjov, indtil han slog sin tand på pabbis hoved. Humøret blev dog hurtigt højt igen. Bærestolen gjorde hverken Mikki eller Pabbi fløj væk med vinden

Tredje og sidste tur til et vandfald med bærestolen var til et stort og kendt ét af slagsen Skogafoss, vandfald hedder foss på islandsk, i det sydvestlige Island. Et vandfald der blev fredet i 1987, da alle de vanddråber der forsvinder med vinden, gør det udfordrende at bevare. Velbevaret var det, da vi gik nær det oppe- som nedefra – enorme mængder vand som danner den mest billed- og lydskønne kulisse, når man camper som vi gjorde på første parket med syn for sagen. Da vi alle fire tager turen på knap 500 trappetrin over Skogafoss sidder Mikki trygt og gjort i bærestolen på ryggen af sin pabbi og idet de når toppen udbryder Mikki ”man kan se en regnbue!” her var der tale om god timing, da det aftenen forinden havde regnet og rusket, men da vi når toppen af trappen den morgen titter solen ud gennem skyerne og danser med vanddråberne og danner en magisk regnbue (se fotos). Da vi når de knap 500 trappetrin ned igen, alt imens Mikki og pabbi synger hele vejen ned (hvilket overskud), og nærmer os vandfaldet nedefra, skimter Michala og storesøster Anna en dobbelt regnbue, som Skogafoss netop er kendt for.

Island rundt i autocamper var en uforglemmelig tur, som bød på uforglemmelige muligheder, også takket være Boerneferie.dk’s generøse tilbud om lån af bærestolen. I gjorde drømme til virkelighed for en livsglad fighter af en dreng på ni år, tak for det!

Ps. Vi ville have vandret en kort tur til lavastrømmen i Keflavik-området, men vejr- og vindforholdene tillod det desværre ikke – måske på næste tur til landet af ild og is.

Rejselystne og glade hilsner fra os fire

 

 

23. august, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Bærestolen

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com