OLYMPUS DIGITAL CAMERAKnoerne er presset hvide, blikket er stift rettet mod det lille hul et par meter fremme på en buet bakketop, armene bevæges nærmest i slow motion bagud, og så sker det. Den gule kugle får et skævt puf, og triller. Triller en anelse for langt til højre, men så tager banen ved, og  kuglen nærmest glider i synk med hullets linje. Hole-in-one. Seksårige Malthe, er jublende stolt, og selvom jeg som hans far glæder mig over hans succesoplevelse, så er jeg også en smule ærgerlig! For det, der så ud til at være min sikre sejr, er nu – med kun fire huller tibage – i alvorlig fare for at forsvinde.

Luften er lun, maverne er tunge efter frokostens grill, men humøret er højt af begejstring over en gang minigolf. Denne gang på Amagerstrand minigolf, som er en åben, men hyggelig bane, hvor det meste er holdt i en lys azurblå farve, lige fra de velholdte baner til iscampingvognene på det lille torv på strandpromenaden.

Eneste problem, er, at Amager Strand er et populært sted, så selvom der er fedt, at spille her, så er der ofte risiko for en vis ventetid på banerne, naturligvis særligt i ferietiden og weekenderne, men det skal ikke afholde os fra, at tage en gang minigolf, som er for hele familien.

Resultatet taler vi ikke om, men det blev 14-årige Sebastian, der løb med den ved at bruge 55 slag.

I løbet af sommeren vil vi sætte spot på verdens bedste minigolfbaner, så har du spillet på en god minigolfbane, så send os en historie – det er ligeyldigt, hvor i verden den befinde rsig – bare den er god. Vi trækker løbende lod om præmier til de indsendte historier, og i slutningen af juli giver vi Borneferies minigolf pris til den bane, som I synes bedst om eller som har fået den bedste, mest spændende og mest interessante omtale.

Fakta:

Minigolfen ligger på hjørtet af surferstien og strandtorvet, og der er åbent i weekender, ferier og på hverdage med godt vejr.

Adressen: Amagerstrand Minigolf, Dykkerstien 8.

Priser: Voksne: 45 kroner og børn under 13 år: 35 kroner.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

27. maj, 2014

Posted In: Danmark, Underholdning og forlystelser

Tags:

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com