Sandet forsvinder under fødderne, de knivskarpe græstotter skærer i fingrene, der desperate søger efter et fast holdepunkt, klokkelyngen vejrer i vinden mens kæberne spændes af anstrengelse. Han vil først, koste , hvad det vil, og han skal nok nå det.

At vandre er dejligt, og er ikke en konkurrence, men så alligevel. Når Malthe er på trekking med familien, så er han meget bevidst om, at de store bakker skal han helst op af først, for at det er helt sjovt, også selvom det koster sved og nogle gange tårer af anstrengelse, men han gør det.

I sommer havde vi en fabelagtig vandretur i det helt specielle og fantastiske klitlandskab omkring Lodbjerg Fyr i Thy, og særligt det 38 meter høje udsigtspunkt Penbjerg, var lidt af en udfordring at komme i top på. Fødderne glider i sandet, og selv for ben i ok form er der syrer til lårene.

Til gengæld står belønningen mål med kampe for at komme op. Her er smukt og et skønt blik til Vesterhavet, og når man så kommer – omend det skulle tælles i få minutter – før sin 17-årige storesøster og hendes kæreste, så er succesen i hus.

IMG_4571

IMG_4570

IMG_4561

10. maj, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Europa, Rejsemål, Vildmark og trecking

Tags:

Læs også

Leave a Comment

OLYMPUS DIGITAL CAMERADejklatterne gyldnes mens de røde bær fra haven giver toppen en kulør, der “råber” på at blive ædt. Bålet blafrer mildt, mens vi spiser pandekager, og lytter efter dyrelyde. I takt med, at luften mørknes bliver det nemmere og nemmere, at tro på, at det høje græs omkring os, er en del af den afrikanske savanne, og efter at have læst bog i det fri, er det tid til at sove i den stråtækte shelter ved Hammer Bakke i Hornsherred.

100 meter fra trækfærgen til Orø, og med spændende muligheder for at udforske vikingelandsby, strand, vand og skov, er et par dages overnatning i shelter en fed mavekildende oplevelse, for hele familien, for også farmor er med på at læse godnathistorie og sove i det fri – og så er det gratis.

Og så en hemmelighed – som vi helst ikke vil dele, men selvfølgelig gør det alligevel – ved Skuldelev Strand, er en af de bedste shelterpladser. Beliggende på et stort græsområde, med grill- og bålplads, fjordudsigt, og mulighed for at bade og sejle kano, og en kort gåtur fra pladsen ligger den lille hyggelige havn. Omkring shelteren er der fine muligheder for at slå telt op.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Indrømmet, som den dygtige svampefinder, så holdt vi helst denne plads for os selv, for man kan ikke reservere en shelter. Den, der komme først, er dem, der kan overnatte i shelteren, men måske vi kan dele, hvis vi mødes derude. En anden fin sheltermulighed i Hornsherred ligger i Skuldelev grusgrav, hvor der  er gode muligheder for at klatre på bakker eller fiske i søen, men den er tit optaget.

En af de fredage sidste sommer, hvor vi var opsatte på shelterovernatning, begyndte vi i Skuldelev, men efter en time kom en større gruppe unge, hvorefter vi tog videre til grusgraven, som var optaget af fiskere, og i Gerlev var der også fest, men i fjerde forsøg ramte vi den fri shelter i Hammer Bakke, og fik en super eftermiddag, aften og nat.

Hvis I har gode erfaringer med en shelter eller anden primitiv overnatning, så del den med os her på siden.

Fakta:

I kan downloade en app til android og iphone, bar søg på shelter. Det er en god mulighed for at find een shelter, uanset hvor I er i landet.

På hjemmesiden www.bookenshelter.dk, kan man se og reserve en shelter på sydfyn. Jeg ved ikke om reservationen respekteres, for det fantastiske, men også potentielt besværlige er, at en shelter ikke kan reserveres, men bruges, når man er på stedet.

Naturstyrelsen har på deres hjemmeside flere informationer om muligheder for primitiv overnatning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

12. april, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Camping, Mad i naturen, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

I den norske avis VG kan man indimellem læse gode råd til børnefamilier på ferie, og det får en del af deres læsere til at kommentere på deres fora.

Et af de mange, ikke så overraskende, råd lyder, at man ikke må udsætte små børn for direkte sol, og skal være særligt opmærksom på spædbørn. Derfor bør man stille barnevognen i skyggen, når man er på stranden eller andre steder med stærk sol.

Men i så fald er der nok en ting, som man skal passe på, nemlig kokosnødder, og derfor er rådet, at undlade at stille barnevognen under en kokospalme, for som en af VGs læsere skriver, så kan det koste et spædbarn livet, at få en eller flere kokosnødder over sig.

5. marts, 2019

Posted In: Nyheder

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Efter en varm sommer, som forhåbentlig vil komme tilbage i mindre eller større doser, så rammer køligere vejr os indenfor få måneder, og lægger sin kolde dyne over Danmark. Så rammes vi ofte af panik og farer ud i butikkerne for at investere i store parkaer, ekspeditionsdunjakker og vinterstøvler.  Alt dette udstyr holder dig helt sikkert varm, men ofte kan du ved at gå lidt på jagt i gemmerne og lave nogle få mindre investeringer sagtens komme varm igennem alle vinterens aktiviteter.

Spejdersport har fundet nogle gode råd til, hvordan du holder varmen, når du er aktiv i naturen, uanset om du går, løber, er på langrend eller kælker med ungerne på skovens bedste bakke.

1: Husk huen!

Når det fryser 10 grader mister vi 75 % af kropsvarmen gennem hovedet. Så husk altid en god hue

2: Beskyt halsen og hold på varmen

Varmen stiger opad. Derfor forsvinder rigtigt meget varme ud ved jakken åbning i halsen. Undgå dette med et halstørklæde, en Buff eller tilsvarende.

Klæd dig efter 3-lags-princippet

3 lags-princippet er den mest effektive måde at klæde sig på til et aktivt liv i kulden det giver en fleksibel og effektiv beskyttelse mod vind, væde og kulde. Derudover kan du nemt regulerer på tøjet, hvis du får det for varmt.

1. lag: Vand er 25 gange mere varmeledende end luft. For at du kan holde varmen, er det derfor afgørende, at du er helt tør på kroppen. Brug derfor svedtransporterende undertøj af uld eller kunststof inderst. Fordelen ved uld er, at det også binder meget luft og derfor også virker som et isolerende lag når du står stille. Vi anbefaler uldundertøj fra Devald.

2. lag: Mellemlaget skal binde meget luft for at give den bedste isolation. Derfor anbefaler vi en fleece eller en let dunjakke. Et ofte overset, men meget effektivt stykke isolationsbeklædning er en vest foret med dun eller en fleecevest, der luner torsoen men giver god bevægelsesfrihed.

3. lag: Det yderste lag skal beskytte dig mod den kolde vind og nedbør. Er temperaturen over frysepunktet anbefaler vi at bruge en vandtæt jakke med en Dermizax-membran eller tilsvarende. Er temperaturen under frysepunktet behøver du ikke beskytte dig mod vådt nedbør, så her kan du nøjes med en vindtæt softshell, der blot er vandafvisende. Fordelen ved de vandafvisende jakker kontra de helt vandtætte er, at de ånder bedre og dermed hjælper til med at holde dig tør inderst på kroppen.

støvler og varme sokker

Skal du huske noget varmt – forede vinterstøvler er god mulighed. Men du kommer rigtigt langt med et par solige vandrestøvler, hvor der er plads til en god kraftig sok. Og så kan du oven i købet bruge støvlerne hele året.

Noget at drikke

Fyld termokanden med varmt saft eller kakao, så du i pausen kan få noget varmt i maven, i stedet for koldt vand.

Rør dig

Vær aktiv hvis du står meget stille, kommer du til at fryse. Så hold hellere lidt flere og kortere pauser end du ville have gjort i sommerhalvåret. Vil du hvile benene lidt, er det en god idé at medbringe et siddeunderlag, så du ikke sidder direkte på den frosne jord.

Når du kommer hjem

Husk at tørre dit tøj, sko og støvler når du kommer hjem, så du ikke skal bruge ekstra energi på at varme et par kolde støvler op når du tager af sted.

27. november, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Temaer

Tags: , , , , , , , ,

Læs også

Leave a Comment

En gang vild kørvel, nogle nip skvalderkål, lidt rispapir, revne gulerødder og måske en gang tun – vupti, så har du den lækreste aftensmad, og når børnene har været med til at indsamle råvarerne, så gør det noget godt for appetitten.

Skvalderkål

 

 

 

 

 

Skvalderkål er rigtig fint, og kan bruges som spinat.

 

Vilde ruller

Vupti, en gang lækker hjemmelavet natur-urte-sushi

 

 

 

28. juni, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Nyheder, Spis naturen, Temaer

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Fire rafter fra et par birketræer, der var blevet fældet, et reb til at samle dem i toppen,  og et sengetæppe. Ingredienserne var det, der skulle til for at Malthe fik en dejlig eftermiddag, hvor frokost og aftensmad blev indtaget i hans helt egen have-tippi.

En smule kreativitet og et øje for, hvad naturen byde rpå, er rigeligt til at skabe eventyrlige oplevelser for os som familier, og dem vil vi dele med Jer.

At rejse og opleve handler ikke kun om, at flytte sig tusindvis af kilometer til den anden side af kloden, men lige så meget om, at bevæge sig ud i naturen med sine børn i hånden, og mærke, føle og bruge naturen til at skabe oplevelser i fællesskab.

Har du en god ide til at bruge naturen, en fantastisk oplevelse eller en tur, som du vil dele med andre børnefamilier, så send din historie, så vi kan dele din glæde ved naturen. Det er det Borneferie.dk handler om – at fortælle historier, vise billeder og give muligheder for, at opleve naturen og veden omkring os sammen med vores børn, og i respekt for de ting og de mennesker vi møder.

IMG_3588

25. maj, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden

Tags: ,

Læs også

One Comment

Hvad kan man spise, hvornår kan det spises – og hvor må vi plukke?  Her er nogle gode råd, som

I kan tage med jer, når I skal samle spiselige ting i naturen.

Fyld hatten

Man må samle – eller sanke, som man også kalder det, overalt i offentlige skove. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op.

Man må samle nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang til eget brug. En gammel tommelfingerrel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld –eller som det hed i den gamle Jyske Lov: Så meget, som man kan have i sin hat!

Hvor og hvornår skal vi plukke? Det er vigtigt at plukke planterne der, hvor de vokser naturligt. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man skal holde sig væk.

Det er en god idé at samle ind i tørt vejr – ikke lige efter store regnskyl eller i fugtigt vejr. Våde planter mugner og rådner let, og smagen er generelt mere koncentreret i de tørre planter.

Mange af de ting, man finder i naturen egner sig heldigvis til at blive tørret, syltet, frosset eller konserveret på en eller anden måde.

Regler for indsamling

Blomster: Pluk kun selve blomsten med så lidt grønt ved som muligt. Tag dem i begyndelsen af blomstringen, hvor duften og smagen er på sit højeste. Man siger, at blomster skal høstes om formiddagen. Helst sidst på formiddagen, for så har solen fået morgenduggen til at fordampe fra planterne, men ikke ”taget” for meget duft og smag.

Man kan I princippet samle hele dagen, så slå endelig til, hvis I falder over et sted, der er rigtig godt – også selvom det er ud på eftermiddagen.

Blade: Blade fra træer, buske og urter kan plukkes med lidt stilk og samles i små bundter, som kan hænges til tørre. Hvis de skal bruges friske – for eksempel i en salat – plukkes de mindste og helst nyudsprungne blade.

Frugter og bær: Plukkes, når de er modne og uden pletter eller stød.

Rødder: Er bedst først på sæsonen og igen om efteråret, eller når bladene igen er visnet. Brug en kniv eller graveske, hvis rødderne ikke kan tages op ved at holde helt nede ved jorden og trække forsigtigt op. Skrub rødderne grundigt for jord inden brug.

Svampe: Der findes flest svampe i sensommeren og om efteråret, gerne et par dage efter et regnskyl. Pluk kun de friske, hårde svampe, der ikke er for gamle. I mærker hurtigt forskel på en svamp, der har stået længe og en svamp, der kun er nogle få dage gammel.

Udrustning

Husk at have en god, stor kurv med til opbevaring af alt det, I finder.

Vigtige råd:

Spis kun sikre planter og svampe. Pluk og spis kun svampe og planter, som I med sikkerhed ved kan spises. Vask hænder, når I har rørt ved svampe og planter, som kan være giftige.

Gode bøger til plukketuren og madlavningen bagefter:

Naturens Spisekammer, Anette Eckmann, Politikens Forlag

Naturens Køkken, Birgit Kristiansen, Gyldendal

Mere inspiration og opskrifter:

Få meget mere inspiration og opskrifter på www.naturkatapulten.dk under temaet ’’Smag på Naturen’’.

Norges natur er appetitlig, men med få råd, er den danske det også

Norges natur er appetitlig, men med få råd, er den danske det også

DSC00160

16. marts, 2018

Posted In: På opdagelse i naturen, Spis naturen, Udvalgte artikler, Vildmark og trecking

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Forsigtigt, men alligevel også med en vis portion stolthed rejser 17-årige Mathilde sig på det hvide SUP Board. Padlen føres forsigtigt i det grøngrumsede vand, og så tager koncentrationen over. For balancen skal styres, vandet skal holdes under boardet og så skal der også lidt fremdrift i mellemtingen mellem et surfboard og en kajak, hvor man står op og padler.

Kæresten er allerede et stykke foran hende, så Mathilde får samlet sig, og efter kort tid har hun helt styr på SUP Boardet, og turen op ad Kastet Å, ved Krik, i Vestjylland, kan begynde. Det fede ved et SUP – Stand Up Paddle –  board, er, at det er så nemt at transportere. Ulempen er så til gengæld, at det er hårdt, helt utrolig hårdt at få pumpet op, men så har man til gengæld også en fantastisk balanceudfordrer, som nemt kan fange teenageren på tur.

Meldingen fra de to unge var, at det var hårdt, men fantastisk sjovt at padle løs i å systemet.

Yderligere oplysninger om SUP: www.kajakhotellet.dk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA IMG_4442 IMG_4441

 

 

 

12. november, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Sport & aktiviteter, Vestjylland

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Mums, der er smag og glæde at hente, hvis man bruger jorden til at lave mad. Det ved nomadestammerne i Jordans ørken, men også spejderne ved det, og  I kan sagtens lære dem kunsten efter med ganske få midler.

For at lave en jordovn skal man bruge:

# En spade til at grave et hul i jorden

# Sten, marksten eller lignende på størrelse med en voksen mands knytnæve, husk ikke flintesten.

# Græstørv.

Sådan gør du:

Grav et hul, der er stort nok til det mad, som du vil have i din nye ovn. Fyld siderne med sten og i hullet. Tænd et stort bål i bunden af hullet, og sørg for at det brænder godt med store flammer i et par timer. Jo længere tid, jo varmere ovn. Når du laver kødet, så er det en god ide at inddele det i portioner, for så skal det “kun” bages i 1,5 til 2 timer. Pak kødet godt ind i sølvpapir, så der ikke kan komme jord ind til maden. Fjern bålet og gløderne fra  hullet før du lægge rmaden ned. Læg maden ned med dets amme du har fjernet bålet, og læg de øverste sten oven på- Læg til sidst tøvrne med græsset endad overnpå, og lad det bage i minimum 1,5 time.

 

Urtepotte-ovn:

Hvis du vil lave en urtepotte-ovn, så skal du bruge:

1 urtepotte – uden farve på.

2 underskåle til urtepotten

1 lille klat ler

Et godt varmt glødebål

Sådan gør du:

Lav en pølse af ler klumpen og pres den ud i hullet i urtepottens bund. tryk den ene udnerskål på bunden af potten, så de sidder godt sammen. Nu er potten tætnet. Den anden underskål bruges som låg, og du er nu klar til at lave mad i urtepotten.

 

 

7. november, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Spis naturen

Tags: , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Det svier i håndfladerne, hvor de skarpe torne har revet, men alternativt var en tur i dybet. Under os er skrænten snævret ind, og det er tydeligt, at den sandede jord ikke har til sinds, at give os meget at træde imod med, hvis ikke vi går en og en, og holder os på den smalle sti.

En kokasse fortæller os, at nok synes vi, at der er smalt, men køerne har åbenbart fundet vejen fra det frodige græs ved vandet, og helt herop på “bjertoppen” hvor vi ellers ikke har problemer med at fantasere os helt alene i vildmarken.

– Du skal bare følge efter mig, holde dig helt tæt på, og så ikke noget med at løbe.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Malthe skrider ud, og er ved at miste fodfæstet, men han har overskud til at råbe sine formanende ord bagud til mig, hans far.  Men sådan er det ikke. jeg skal nok selv bestemme, og bedst som jeg har fundet fodfæstet på den sandede sti ned mod det funklende fjordvand, kan jeg mærke, at fødderne giver efter.

Der er to muligheder: 1. At lade mig falde, og give Malthe triumfen ved, at kunne sige “hvad sagde jeg?” eller 2. Bide tænderne sammen, og give los. Jeg vælger det sidste, og som fødderne får fart på er det bare med at holde øjne og ben samlet. Først til højre, et hurtigt sving til venstre, og så bukke godt i benene, mens jeg med højre arm får skubbet en stikkende frugtbusk bæk fra ansigtet. Efter noget, der føles som timer – dvs. 20-30 sekunder – er jeg frelst  nede, mens Malthe smilende giver anerkendende “thumbs up” til farmad, som jo godt kunne selv.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Solen skinner, hænderne knuger selvplukkede bær og i lommerne gemmer sig et par myeslibarer og et par flasker vand. Efter en lang dag i skole og SFO er det fedt, fedt, fedt, at tage en afstikker ud i naturen, før snuden skal vendes hjemad, og vi har ldit af en perle at tage til.

På vejen mellem Skibby og Selsø, i Hornherred, ligger Møllekrogen, som er en lille vild naturperle, hvor der er en smuk vandrerute langs fjorden, kig til Roskilde, og ved Skrivernæbbet for enden af halvøen, går der køer og græsser fredeligt. Men det allerbedste ved området er det bakkede landskab, hvor der er fantastiske muligheder for at gå på ekspedition i sandet, tilvokset og smal-stiede områder, men også for at få sig en gedigen oplevelsestur ned af de store bakker i fuld fart, tænde et bål eller klatre i træer. Det hele er

OLYMPUS DIGITAL CAMERA  OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

16. september, 2017

Posted In: Adventure & Rapelling, Børn i naturen, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Temaer, Udvalgte artikler

Tags: , , , ,

Læs også

Leave a Comment

« Forrige sideNæste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com