Hvis det lige har regnet, så er de ganske vandholdige, og skal have en vrider, for at få vandet væk, men ellers er en af havens virkelige delikatesser, svampen med det sjove navn – paryk-blækhat – lige til at kaste sig over i denne tid.
Den skal steges, og skal spises samme dag, som i plukker den, men den er en smagfuld delikatesse, så det er bare afsted.
Opskrift:
Toast med Paryk-Blækhat
500 gr. paryk-blækhatte
8 skiver bacon
2 stk kyllingebryst
1/2 liter piskefløde
Smør
salt og peber
persille
4 stykker brød
Rens, skyl og snit svampene. Hak persillen. Steg kyllingerne og bacon, gerne sammen.
Svampenen sauteres i smør. Tilsæt piskefløden og lad det koge ned. Jævnes, og smages til med slat og peber.
Rist brødet og anret det på tallerkener med stuvninger over. Skær kyllingebrysterne i skiver og læg dem ovenpå med baconskiverne. Drys med hakket persille, og tag den med ud i skoven.
Martin Hoffmann Kønig 11. september, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, På opdagelse i naturen, Spis naturen
Tags: Fremmed mad, Fri natur