Med de gule til fodbold

Biler holder på fortovet, er smidt i rundkørslen og dyttende forsøger en ramponeret Seat at mase sig vej ind på den hullede grusvej, der gør det ud for en parkeringsplads. En ung mand dirigerer med alvorlig mine bilen på plads bag to kvinder, der er i fuld sving med at iklæde sig kanariegule strik-halstørklæder. Ikke på grund af vejret, for temperaturen er et pænt stykke over 25 grader, men fordi vi er til fodbold i Las Palmas, på Gran Canaria.

Den indhegnede parkeringsplads med årvågne unge mænd som bil-passere er egentlig et temmelig godt bytte for det parkerings-kaos, der ellers fylder omkring os. Selv den ene euro som parkeringen kostede os, fik vi lov at vente med at betale til vi kom tilbage, mod at love, at den blev betalt til vores parkeringshjælper.

Selvom der stadig er lidt over en time til kampstart, så begynder folk at strømme til. I biler, i busser, gående og cyklende, men ganske fredeligt, og en anelse ængstelse er ved at indfinde sig, for hvad med stemningen, er den der overhovedet på stadion?

Taquilla – billetkontor – står der over den lille glasrude, og der er ingen grund til nervøsitet. Billetter kan man altid skaffe, for Union Deportiva Las Palmas, som klubben hedder, har fået sig et gigant stadion med plads til over 30.000 tilskuere, og det kommer der ikke.

Til dagens kamp mod Girona, som er en absolut topkamp mellem nummer to og nummer tre i segunda division, mødte 15.156, og den smilende billetdame havde en overraskende, men behagelig salgsstrategi. For i stedet som man plejer, at forsøge at sælge det dyreste først, så tilbud hun først de illigste pladser bag det ene af målene, men den gik ikke. i skulle sidde godt, så hun blev bedt om at finde de bedste pladser, der var til salg, og her ventede endnu en behagelig overraskelse. For børn op til otte år er vellidte fodboldgæster i Spanien, så de skal kun betale 5 euro for en siddeplads, mens vi to andre drenge på 46 og 16 år måtte betale 35 euro hver.

Pladserne var fine, også selvom solen bagte os i ansigterne og løbebanen omkring stadion var et betonkrater under renovering. Frygten for den manglende stemning skulle snart vise sig at være helt ubegrundet, for selvom vi ikke så nogle af de kanariegule tilhængere drikke øl, så var der både klap, bølge, sang og hyppige råd sendt mod banen af højrystede ældre mænd, mens de spiste en slags fuglefrø.

Særligt holdets argentinske stjerne, Sergio Araujo, var en populær mand, der fik jubelråb blot han så på bolden, og da han scorede et blændende mål i første halvleg, og viste stor teknik, så kunne han lade sig hylde da han blev skiftet ud i det 83. minut.

2-0 vandt Las Palmas, og sikrede sig, foreløbigt, den attraktive andenplads, som kan sikre op oprykning til landets fornemste række, men det fik ikke de besindige tilskuere til på nogen måde at gå amok. Tværtimod var hele kampen fuldstændig blottet for ballade og dumfulde folk, så at gå til fodbold på Gran Canaria er en familie-oplevelse af de bedre.

Se mere på hjemmesiden: www.udlaspalmas.es

Martin Hoffmann Kønig 25. oktober, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også