Irriterende stikkende og summende myg kan ødelægge mange gode soveoplevelser i naturen, men der er en nem måde, at undgå problemerne på.

Et myggenet kan på en varm sommeraften gøre det nemt og sjovt, at overnatte i det fri. Nettet kan sættes fast i et træ, en bjælke, et sæt bøger eller som her under en teltdug, og på jorden en luftmadras og et vattæppe, så er der super gode muligheder for at få en eventyrlig nat i det fri med frit udsyn til himmel og natur.

En mulighed er også, at anskaffe sig et Brettschneider Polar myggenet, som kan stå som et tippitelt. Det er set til 239 kroner på hjemmesiden www.campz.dk.

Skriv til os, hvis du har andre gode fif til, hvordan en nat i naturen kan nydes.

Myggenet

26. juni, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Camping, Danmark, På opdagelse i naturen

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Blå gnu, nubisk ged, baktrisk kamel, sort hesteantilope, et af de søde dådyr eller nervepirrende tæt på den arktiske ulv, der går for sig selv i et 40.000 m2 stort anlæg. Det er lidt fedt, at kunne nævne alle de dyr sammen med en historie om, at tage på udflugt i Danmark. Malthe og hans fætter Isak, henholdsvis syv og to år, var en tur i Knuthenborg Sadaripark, og dommen var lige så godkendt som dagen var lang.

mor_barn_og_kamel

For det fede ved Knuthenborg Safaripark er, at det ligger langt fra det meste af Sjælland, men det gør også at det er som at skulle på ferie, når man drager derned, og vejret er ikke så afgørende, for på den varme dag, er der gode muligheder for at være ude og bruge parkens lege- og vandland, og i dårligt verj er bilen j med som ly, og dyrene er som oftes meget mere aktive end i bagende sol.

Med hovedet inde i bilen, og en snude, der skubber sig til smågodter, er det sin sag at komme igennem den store park, for der er hele tiden et dyr, der nysgerrigt lige skal hilse på, og når man sidder i en bil, og der i sideruden står to store bredsnuede næsehorn, så giver det noget helt særligt til familiealbummet.

lemur_fodring

Før trætheden melder sig, er der et must – aberne – som i gamle dage var stedet enhver familiefar frygtede, fordi de flåede bilerne i stumper og stykker, men i dag, hvor man kører ind til dem i en – formentlig – skudsikker traktor, og kan fodre dem gennem små huller, er det et scoop, også selvom ruderne til tider kan være så materede, at man næsten ikke kan se aberne, når de er langt væk.

Siden sommeren 2012 har Knuthenborg kunnet prale af deres hjemmeproducerede arktiske ulve, og det er en helt særlig oplevelse, at kunne komme så tæt på de flotte dyr, og selvom der sjældent er meget aktivitet, og da Malthe og Isak besøgte dem i juli var skingrende varmt i bilen, så er tigrene også et must.

Det rigtig gode ved Knuthenborg, er, at der er så mange muligheder for at tage et hvil, nyde sin medbragte mad og bare nyde at være så tæt på vilde dyr.

alle_skal_med

Danmarks sejeste rutchebane

Igennem de senere år virker det som om Knuthenborg har investeret en del penge i fornyelser, og det giver pote. En temmelig god vandlegeplads, i forlængelse af en god naturlegeplads, som har afløst tidligere tiders hyggelige minitogtur, er blevet kombineret med et oplevelsescenter kaldet expedition tiger, og så det som faldt allerbedst i Malthes smag, en helt ny, og siger han fremragende mavekildrende nyhed – Congo Splash vandrutchebanen, som parken hævder er Danmarks længste, højeste – 20 meter –  og mest stejle vandrutchebane.

En tur til Knuthenborg hitter stadig, men det kræver bil, og i hvert fald en hel dag hevet ud af kalenderen, men kan kombineres med en overnatning enten i parken eller for eksempel på et bed and breakfast i nærheden, og vupti, så er der en hel lille ferie ud af det.

vandlegeplads_8

Praktisk infot om Knuthenborg Safaripark:

Voksne: 199 kroner

Børn (3-11 år): 109 kroner.

Parkens hjemmeside: www.knuthenborg.dk

 

Knuthenborg Knuthenborg3 Rutchebane Knuthenborg Knuthenborg12 Knutthenborg11 Rutchebane1Knuthenborg10 Knuthenborg4

 

6. april, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i bilen, Ferie med dyr, Sjov i naturen, Underholdning og forlystelser

Tags: , , , , , , ,

Læs også

Leave a Comment

35 meter rappelling

Der er langt ned. I hvert fald så langt at jeg kun kigger ud over kanten en enkelt gang. Jeg klikker karabinhagen i rebet, der 35 meter længere nede rammer et stort plateau, hvorefter jeg vender ryggen mod afgrunden og begynder at rappelle. Højre hånd, som rebet løber i, bestemmer tempoet. Når hånden trækkes opad, løsnes rebet, og så går det nedad i store buer. Når hånden trækkes nedad, strammes rebet, og man bremser op. Meget enkelt – og det virker!

Hurtigt bliver man fortrolig med teknikken, og da vores klatreguide på hver tur fastgør os i et ekstra sikkerhedsreb, føler vi os meget trygge, så børnene er de næste, der skal prøve. De lærer lynhurtigt, hvordan rebbremsen virker og tager alle de ture, som de kan nå.

Vi slutter aktiviteten af med et par mørke tjekkiske øl, lidt ost og brød og glæder os til næste dags eftermiddag, hvor vi skal på huleekspedition.

Rope-&-Cave

Rope & Cave

Guiden starter på det taktiske oplæg for de næste tre timers ”Rope & Cave-ekspedition”. Vi – en flok på fire voksne og tre børn – skal undslippe fjendens soldater, og undervejs skal vi blandt andet klatre, kravle, hoppe over dybe kløfter og balancere på tovbaner. Vi kigger på hinanden, dropper alle forbehold og er med på legen.

Nu går turen op og ned ad bakke i det kuperede klippelandskab, og efter et kvarter står vi ved indgangen til en stor grotte. Inden vi kravler ind i mørket ad en meget lille indgangssprække, udstyres vi med stearinlys samt et kort over hulens indre. Første opgave går ud på, at vi i hulen skal finde forskellige kort med værdifulde oplysninger på.

Inde i hulen er der bælgmørkt, og det varer adskillige minutter inden øjnene vænner sig til det svage lys, der kommer fra vores medbragte stearinstumper. Det er nødvendigt at kravle, da højden til hulens loft er under en meter, og mange af labyrinterne inde i hulen er umulige at komme rundt i. Men så er det jo godt, at man har medbragt nogle børn, der endnu ikke kender til begrebet ”klaustrofobi”! Med løfter om ekstra is til aftensmaden lokker vi de mindste af børnene til at undersøge de snævreste af grottens afkroge – og der er straks bid. Stolte kommer børnene ud med de nødvendige kort, så vi kan fortsætte til næste aktivitet.

De næste par timer leger vi. På reb kravler vi over dybe slugter, med bind for øjnene ledes vi gennem klippelabyrinter, og vi slutter med at fire os ned ad et lille vandfald.

Overnatning i klippehule

Om aftenen venter turens største oplevelse – vi skal overnatte i en klippehule. Et stykke oppe på en klippeskråning finder vi et lille plateau, der er dækket af sand. Via erosion har sandstensklipperne gennem årtusinder aflejret et blødt lag sand, som er godt at ligge i. Vi breder de medbragte liggunderlag ud og gør soveposerne klar. Over os rager et klippefremspring ud, og det beskytter os, hvis det om natten skulle begynde at regne.

Vi giver os god tid. Der ligger brænde klar, så vi får hurtigt tændt et bål, hvor vi kan varme de medbragte kyllingestykker og temperere rødvinen. Børnene hygger sig med forskellige spil, mens vi voksne praler lidt af dagens bedrifter, og der breder sig hurtigt en afterskistemning omkring bålet. Suzanna, vores guide, fortæller om sin tilværelse i det postkommunistiske Tjekkiet. De åbne grænser har helt ændret hendes muligheder. Hun studerer dramaturgi i Prag og håber på et teaterjob, gerne i udlandet. I sine ferier arbejder hun som klatre- og trekkingguide, og de penge, hun tjener, går dels til studierne, dels til aktivferier i Alperne.

Uden at vi mærker det, falder mørket på, og efter måltidet sidder vi og nyder de sidste dråber rødvin, mens Suzanna forgæves prøver at lære os tjekkiske ”klassikere” i besværlig artikulation. Den danske humor når uanede højder, når vi kan få en udlænding til at udtale: ”rødgrød med fløde”, men i Tjekkiet kan selv de største artister i fonetik hurtigt komme til kort. Ved sætningen: ”strc prst skrz krk” (der betyder: ”stik fingeren i halsen”) giver vi op.

Børnene sover allerede, så lidt efter kravler vi i soveposerne og ligger længe og lytter til skovens lyde.

Soft adventure

OLYMPUS DIGITAL CAMERADiscovery Tours er det lokale firma, som arrangerer aktiviteterne. Man satser på det ”bløde” adventuremarked, hvor de fleste kan være med, og konceptet er ideelt til børnefamilier og skoler. Hvis man søger de mere grænseoverskridende udfordringer, skal man andre steder hen, fx Alperne.

Det lave prisniveau, der stadig er i Tjekkiet, betyder, at man for relativt få penge kan tilbyde et meget varieret aktivitetsudbud. Foruden klatring, rappelling og huleekspeditioner kan man fx rafte, dyrke bueskydning og køre mountainbike.

Firmaets guider er meget kompetente, og vi føler os sikre ved de forskellige aktiviteter. Før klatringen tjekker guiderne alt igennem. Selerne spændes efter, skruekarabinerne kontrolleres, og vi sikres med ekstra reb under rappellingen.

Smuk natur

Det er først og fremmest de mange familieaktiviteter, der har lokket os til Nordtjekkiet, men der er mange andre ting, som gør nationalparken Bohemian Paradise værd at besøge. Naturen er meget smuk, og overalt skyder tårne af sandstensklipper op over trætoppene. Mellem klipperne har årtusinders erosion skabt et væld af labyrintagtige kløfter, og indgangene til alle de underjordiske grotter drager både os og børnene.

Prag ligger 80 kilometer væk, og byen er et oplagt udflugtsmål, hvis man trænger til en pause i aktiviteterne. Karlsbroen, slottet, ølstuerne og teatrene kan for en stund være kærkomne alternativer til klipperne og karabinhagerne.

Efter fem dage er vi mættede med indtryk efter at have klatret, vandret, raftet og cyklet. Vi er alle blevet udfordret og børnene har overskredet nogle grænser. Næste gang kan Alperne bare komme an!

 

Fakta om Bohemian Paradise

Afstand fra Kruså: 900 kilometer

Prisniveau: Stadig lavt for både ophold, aktiviteter og mad. Fx kan en familie (to voksne og to børn) spise en tre-retters menu på restaurant inkl. drikkevarer for under 200 kroner.

Aktivitetsudbyder: Discovery Tours, der tilbyder diverse udendørsaktiviteter samt arrangerer besøg på lokale virksomheder, fx Skodafabrikkerne.

Dansk arrangør: Holtum Rejser, tlf. 75 72 22 00

horsebackriding03

12. februar, 2017

Posted In: Adventure & Rapelling, Aktuelt forsiden, Sport & aktiviteter, Tjekkiet

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Der er mange muligheder, hvis man er til vildmarksliv, og går ind på hjemmesiden www.vildmark.se.

Mange af turene ligger i den dyrere ende, men der er gode muligheder for at sammensætte sin helt egen safari eller vildmarksoplevelse i Sverige.

Kanot1 Lagereld

4. november, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Gode hjemmesider og blogs, Kano og kajak, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Sverige, Vildmark og trecking

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Fisk. Hintet er fisk, og vi er ikke i tvivl om, at vi er nået til det rigtige sted. Liselejes hvide ishus fra begyndelsen af det nittende århundrede må være stedet, hvor den næste skat findes. På snorlige rækker hænger tørrede fladfisk, og  Malthe og hans storebror Sebastian får nysgerrige øjne, mens mor Majbritt lader mobilen virre fra side til side. Tættere på kommer vi ikke, den skal være her et eller andet sted, og nu går jagten for alvor ind.

GeocatchUanset hvor vi befinder os på kloden, så har Majbritt en skatteleg klar på mobilen. Vi er i vores familie, i forskellige grader, blevet bidt af en “arrig” geocacher, fordi det er sjovt, at bruge naturen til at  finde små skatte som andre har gemt, og fordi det giver mange sjove timer, at lede og lade sig inspirerere af, at finde de små skatte.

Endelig, under et langt træstykke for fødderne af os, finder vi den. Egentlig er det hemmeligt, for når jagten på skatten går ind i sin afgørende fase, så er det også vigtigt, at sørge for, at ingen følger med, og at ingen aflurer os den præcise beliggenhed.

Malthe kigger nysgerrigt i den lille plasticbeholder, hvor en bedaget Yo-Yo sammen med en beskeden notesbog og små legetøjssoldater udgør den eftertragtede skat. Vi skriver vores geocach navne i bogen, tager en skat og erstatter med en ny, og lægger så kassen forsigtigt tilbage på plads, så den er klar til de næste geocachere.

Prøv det, det kan være stærkt vanedannende, og en fabelagtig skatteleg, at have ved hånden, når man er på tur.

Mere info:

www.geocachingclassic.dk

www.geocaching.dk

geo-kort.dk

Find den gratis app til at finde geocach-skattene jorden rundt. Den kan findes på app-store under søgenavnet geocaching.

21. oktober, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen

Tags: , , ,

Læs også

Leave a Comment

Hej børnefamilier

Lperu-baerestol-udsigtad ikke nogen skræmme jer! Man kan sagtens rejse med 2 børn – også i Peru. Jeg vil dog sige, at det ikke er nogen dårlig investering først at købe en Phil&Teds sportsklapvogn med ekstra sæde. Den er ret dyr i Danmark, med via internettet kan man købe til næsten halv pris fra enten butikker i Tyskland eller England (min er fra butikken Sugar and Spice i London – effektiv og god service). Klapvognen er et New Zealandsk produkt og intet mindre end genial. Denne klapvogn gør det nemlig muligt for én person, at have begge børnene med på tur – også ad grusvej, op og ned af kantstene og indtil 2 store trappetrin. Ungerne sidder på hhv. forsædet og bagsædet, hvilket betyder, at klapvognen er så smal, at man kan komme forbi alle vegne, hvor en traditionel dobbeltklapvogn ville være forhindret.

Nok om klapvogne. At skulle rejse med børn i Peru skræmmer nok en del, men endnu et gode ved børn er, at de åbner døre! Alle vil gerne hjælpe når man står der med et par små søde drenge. Desuden kan man på mange hoteller og nogle hostals få krybbe eller børneseng. Mange restauranter har højstole til deres små gæster (medbring vådservietter, da de sjældent bliver gjort grundigt rent, men dog rent) og ind imellem er der også skiftefaciliteter omend ikke de bedste alle steder.

Økologisk færdigmad er der ikke meget af, men næsten alle pulverprodukter, så som mælk, risgrød og lignende kan man få på de fleste apoteker. Til gengæld kan man jo få rigtig gode økologiske råvarer, og så kan man jo eventuelt selv tilberede maden, eller få hotellet til det mod til ekstra drikkepenge. Bleer ligeså – alle amerikanske bleer kan næsten fås, også de helt store så som Huggies XXL, til store danske børn.

Ordentlig børnetandpasta er dog en manglervare. Her er kun med meget sød Tutti-frutti smag, og for mig har det i hvert fald været svært at overbevise min søn på 2 år om, at tandpasta ikke er slik!!

peru-baerestol-vandret

Højdesyge har jeg endnu ikke oplevet hos små børn, heller ikke mine egne, der flere gange har fløjet direkte til Cusco i 3300 meter fra Lima ved havoverfladen. Derimod må børn efter min mening gerne være mindst ét år, før de rejser i junglen. Begge mine har og har haft svært ved junglen med høje temperaturen og værre høj luftfugtighed. Tor, der er 2 år, kan dog allerede klare det rigtig flot i junglen, og synes jo så ovenikøbet, at det er SÅÅÅ spændende med fugle, aber og hvad man ellers kan se, uden de store lange fugtige junglevandringer!

Diverse vaccinationer kan i øvrigt også fåes i Peru – alt i Lima inkl. Neumococa og Rotavirus, mens resten af landets større byer også kan klare de almindelige børnevacciner, så som paraply vaccinen. I Lima på Clinica Good Hope indeholderparaplyen 6 dele, hvor den ekstra del er Hepatitis, mens vaccinen i provincen kun indeholde 4 dele, hvor så Polio gives som dråber ved siden af.

Der er jo så uendeligt meget mere man tænker på, når man skal ud at rejse med de små. Spørg, hvis der er noget.

Mange hilsener og kast jer så bare ud i det!!

Kontakt gerne Tine for flere information: tine@machetetours.com

Peru-0208-Cachora-etc-182

peru-aesel-hojkant

6. oktober, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Bærestolen, Peru, Sydamerika

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Hvis det lige har regnet, så er de ganske vandholdige, og skal have en vrider, for at få vandet væk, men ellers er en af havens virkelige delikatesser, svampen med det sjove navn – paryk-blækhat –  lige til at kaste sig over i denne tid.

Den skal steges, og skal spises samme dag, som i plukker den, men den er en smagfuld delikatesse, så det er bare afsted.

Opskrift:

Toast med Paryk-Blækhat

500 gr. paryk-blækhatte

8 skiver bacon

2 stk kyllingebryst

1/2 liter piskefløde

Smør

salt og peber

persille

4 stykker brød

Rens, skyl og snit svampene. Hak persillen. Steg kyllingerne og bacon, gerne sammen.

Svampenen sauteres i smør. Tilsæt piskefløden og lad det koge ned. Jævnes, og smages til med slat og peber.

Rist brødet og anret det på tallerkener med stuvninger over. Skær kyllingebrysterne i skiver og læg dem ovenpå med baconskiverne. Drys med hakket persille, og tag den med ud i skoven.

11. september, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, På opdagelse i naturen, Spis naturen

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Sarah McCloskey, har gennemført lidt af et eventyr med sin mand, deres fem-årige datter og familiens hund. De har været på farten i gennem otte måneder i deres ældede Vanagon Syncro fra 1987, og hun deler gerne ud af sine erfaringer.

Et af hendes mange gode råd er, husk for pokker den gode stol, og grunden er hun også leveringsdygtig i, for når man regner timerne man bruger på numsen, ved bålet, ved middagen eller bare som hygge, så bliver det nemt til mange, og så er det vigtigt, at have en god stol med sig.

Hun anbefaler, at man går efter en trekker chair kit eller en Helinox Chair One, hvis man ønsker en nem og god rejsestol.

Vil du prøve-sidde en stol for borneferie.dk, så skriv til os.

29. juli, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Camping, Nyheder, På opdagelse i naturen, Spis naturen, Temaer, Vandre, Vildmark og trecking

Tags: , , , , , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Foto: Kajak, ikke kano, er venligst udlånt af Mikael Holm Kestler. Læs mere om kajakture og udlejning på Mikaels hjemmeside: www.kragenaeskajak.dk

Imponerende sluser
Slusemesteren lukker porten bag os, og kanoen glider stille ind til kanten af det store slusekammer. To tove bliver kastet ned, så vi kan holde os fast, når vandet om et øjeblik vil fosse ind med stor kraft. Vi, der i dette tilfælde er Konny, Peter, Pernille på tolv år og Thomas på ni, søger så langt tilbage i kammeret som muligt, og her er der god afstand op til den forreste port.

Pludselig brager vandet ind. Larmen og strømhvirvlerne virker voldsomme, men kanoen ligger stabilt i vandet. Den vipper kun en smule, og i løbet af få minutter hæves vi seks meter op. Porten åbnes og vi stikker padlerne i vandet, så vi kan komme over til slusemesteren for at betale afgiften på 15 svenske kroner.

Dagen før ankom vi til Bengtsfors, der ligger et par timers kørsel nord for Gøteborg. På vejen gjorde vi holdt i Trollhättan og så de enorme slusekamre i funktion. Et stort skib bevægede sig op ad Götaelven, og via sluserne blev skibet i løbet af en time hævet 40 meter. Det var et imponerende syn, som vi nød over en god frokost og en flaske hvidvin.

På toilet med feltspade
Hen under aften er det tiden at finde en lejrplads. Børnene synes, at “Troldeøen” lyder spændende, så vi sætter kurs mod den store klippefyldte ø forude.

Kanoen trækkes på land, teltet rejses og der stables op til bål. Det sidste er mest for hyggens skyld. Til madlavning har vi medbragt en “Trangia”, som er et meget driftsikkert og let feltkøkken, og snart dufter der af suppe. Dåsemad, som man hjemme ville nægte at sætte tænderne i, smager himmelsk under disse forhold. Aftenens hovedret (en østrigsk “knödelragout”) samt rødvinen ,der er i papkarton, glider hurtigt ned.

“Jeg skal på toilettet”, siger Thomas og henter feltspaden. Da det er Thomas første toiletbesøg “in natura”, går jeg med for at hjælpe. Vi graver hullet i et spadestiks dybde, jager myggene væk og ….. Bagefter dækker vi hullet til og markerer med to pinde, hvor man absolut ikke skal trampe rundt i bare tæer.

Efter en tår aftenkaffe kryber vi ned i soveposerne. Her ligger vi længe og lytter til alle skovens lyde, inden vi falder i søvn.

Myreøen
Området af sammenhængende søer er enormt, så vi har udvalgt et hjørne af den store sø Lelången som dagens mål. Vi søger ind under kysten, hvor oplevelserne er størst – og tættest på. Klipperne stikker mange steder 20 -30 meter direkte op af vandet. Det er et flot syn at sejle helt tæt på og glide ind og ud af de små vige.

Pernille får pludselig øje på et bæverbo, og vi lader kanoen flyde lydløst i retning af boet. Store stammer er gnavet af og anbragt i et helt bestemt system. Efter ti minutters forgæves venten padler vi videre – bæveren gemmer sig godt.

Ved middagstid går vi i land for at holde frokost. Et tæppe bredes ud og vi dækker op med forskellige delikatesser. Straks bliver en halv million røde myrer så lækkersultne ved synet, at de vil holde os med selskab. Der er kun en ting at gøre: Vi tager benene på nakken og hopper i kanoen, mens de mest ivrige myrer følger med.

På god afstand af “Myreøen” finder vi et mere fredeligt sted, hvor vi kan spise. Efter frokosten bader vi fra klipperne, nyder stilheden og glæder os til de næste par dage, hvor nye områder skal “udforskes”.

God familieoplevelse
Nogle dage senere, og efter masser af gode oplevelser, er vi tilbage ved udgangspunktet. Vi gør vi kanoen ren og afleverer padler samt svømmeveste. Derefter pakkes telt, trangia og soveposer sammen, mens vi fantaserer om den middag, som vi vil indtage om aftenen.

I løbet af den uge der er gået, har vi haft et kæmpe naturområde næsten for os selv. Der var så rent, at vandet kunne drikkes direkte fra søen, og vi har på intet tidspunkt savnet de bekvem- meligheder, som vi omgiver os med til hverdag.Tværtimod er vi på en god måde kommet i tættere kontakt med en “primitiv” livsform, som man i hverdagen fjerner sig mere og mere fra. Familien har været intenst sammen, og vi er enige om, at det skal prøves igen.

Med hjulspin kører vi mod nærmeste restaurant.

Rejsetip – Kanoudlejning:
Silverlake Canoeing, Slussen, Brogatan 2, S-666 31 Bengtsfors, Sverige.

www.silverlake.se

Telefon:
00 46 531 121 73.

Kan lejes:
Telt, liggeunderlag og feltkøkken

Kan købes:
Kort og myggebalsam

Andre aktiviteter:
Mountainbike, dræsinekørsel, vandreture (spørg Silverlake Canoeing)

Allemandsretten:
betyder, at man frit og gratis kan slå telt op (næsten) overalt i Sverige.

Afstande:
Gøteborg – Bengtsfors: 170 km.
Gøteborg – Stockholm: 490 km.

13. juli, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Camping, Kano og kajak, Sverige

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Klak, klak, klak. Hastige fødder iført larmende jernringe “rider” over den bakkede jord. Lansen er sænket, sværdet er klart til hug, og foran ham er fjernen til at få øje på. De to kamphaner mødes, og et drabeligt slag udspiller sig foran øjnene på os. Råb, blodige sværdhug og dræbende lansestød sættes ind, men gudskelov kan både de sårede og dræbte selv gå fra slaget, og gøre sig klar til næste slag skal udkæmpes.

I båldalen vipper stammebåden faretruende, mens jeg forsøger, at padle  Malthe og mig selv forbi en flok snadrende ænder. Efter at have malet mel af korn i noget der ligner en evighed, så har vi brug for at få lidt action i hænderne, så nu er vi på vej mod en imaginær vikingeborg, som skal nedkæmpes, før vi kan finde plads ved et af de mange bål og grille et par pølser, og håbe på, at vores melede korn kan gøre det ud for et slags brød.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Om det er tungen eller pilen, der skal holdes mest lige, er ikke helt sikkert, men Malthe anstrenger sig voldsomt, før han kan sende den sylespidse pil afsted mod vildsvinet foran ham. Velguidet af sagnlandets ansatte, der med myndig og interesseret stemme forklarer, hvordan jernalermanden gik på jagt, og når svinet er nedlagt, så er det tid til at grave efter guld i vandede sandbunker.

– Vær hlset gode herrer, skulle det være noget med en smagsprøve?

Landbofamilien i Krikkebjerghusene er ved, at bage pandekager, og som det naturligste i verden spørger pigen fra 1800-tallet om ikke vi vil smage, før vi begiver os videre ud på jagt efter uroksen eller for at få en snak med fåreflokken på bakken.

Sagnlandet Lejre er lidt af det hele. Om man er til jernalder, middelalder eller 1800-tallet, så er der her mulighed for at lege sig godt og grundigt tilbag ei tiden, og i vores optik er der tale om  et ikke mindre end genialt museum, hvor der er rig lejlighed til at gå på opdagelse i oldtidens landskaber, huse, haver og værksteder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I Lejre  kan man, som vi tit savner på danske museer, bruge sine hænder, sine øjne og sin luftesans, og selvom der er meget at tage sig til, så er der også store områder, hvor der ikke er andet end natur, og der er rig lejlighed til at sise sin medbragte mad, hvor det nu passer. Lejre er et museum for alle temp. Børnene kan løbe og passe sig selv, man har som familie mulighed for at se og høre de mange levendegjorte fortidsscenarier, de voksne kan få en plantesnak med nogle af de vidende frivillige, og jeg kan, hvilket ikke sker ret tit, sagtens få det meste af en dag til at gå i Sagnlandet Lejre.

Som så mange ande steder, så halter det dog lidt på madfronten. Selvom man kan købe en pølse til grillen, så er det meste halvdyrt og kedeligt. Hvorfor går man ikke all in, og gør maddelen til en del af oplevelsen? Kunne man ikke  spise af den mad, der produceres i de mange vikingehuse, smage på vildsvinet, den slagtede høne eller hvad med en luns lækkert gede- eller fårekød fra den flok, der går omkring på markerne?

Fakta:

Sagnlandet Lejre skal have ekstra stjerner for deres prispolitik, for når man har betalt indgang, så gælder indgangsbilletten hele sæsonen. Noget vi har stor glæde af, for på den måde bliver en tur i Lejre et spørgsmål om tid til transport ikke om der er råd til indgang.

Priser for indgang:

Voksne: 150 kr.

Børn: 95 kr.

Hjemmeside: www.sagnlandet.dk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

sagnlandet-kort

 

 

10. maj, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Museer og udstillinger, Udvalgte artikler

Tags: , , ,

Læs også

Leave a Comment

« Forrige sideNæste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com