Det svære underbid klapper ud i vandet. Haps, haps, men forgæves. Fingrene glider langs glasset, og den halvdovne skildpadder er forblændet. Maaaad nærmest skriger den på sin egen helt stille og alligevel insisterende facon.

Det er ikke for at drille, at fingrene holdes madlignende foran glasset, men padder kan noget. De kan fange børns interesse, og der skal ikke meget mere end en gang fodring til, før børnene er solgt.

I hvert fald er det hos os et sikkert gæstehit, når de tre vandskildpadder skal have deres daglige knasende tørre foderpinde.

Og der er er kamp om at få lov til at være fodermester, så selv en fortælling om, hvor vigtigt det er at akvariet renses, stenene holdes gode, temperaturen holdes oppe og maden skal stå parat, preller af. Skildpadder er langsomme, lidt vredladne at se på, men de er sjove på deres egen langsomme og insisterende facon.

5. september, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com