Solen skinner, de elektroniske legekammerater er gemt, fjernsynet slukket og radioen på lydløs. Det giver ro, ro til at tænke sig om og til at mærke hvor kreativiteten stammer fra.

Når Malthe på 8 år har fået lov til at tusse rundt, ikke at lave noget, så sker der ting og sager med hans hoved. Han begynder at tænke anderledes og får lyst til at prøve sig af. Det kan være i kælderen, hvor vi henter snittebog og kniven frem eller det kan være i haven, hvor han eksperimenterer og skaber nyt.

En rulle stanniol, to lettere brugte chips rør i pap og så vandreturens vandbeholder med slange. Vupti et hul i plasticlåget, en gang stanniol om “dåserne” og så en gang vand fra beholder til dåser.

Vandbeholder1

Derefter er der kun én ting at gøre, nemlig at vente, vente på at solen får varmet stanniolen op, og så har Malthe skabt sin egen solvarmer, der kan give varmt vand til badtrængende fødder eller hvad han nu synes.

Giv børnene lidt ro, så når de nemmere ind til deres kreativitet, og det er sjovt.

Se en nem måde at lave din eget solvarmeanlæg af coladåser:

http://www.dr.dk/skole/Haandvaerk_og_Design/Dansk_Hulebyg/Artikler/20150116132411.htm

 

 

 

6. september, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com