En tur i Tigerbutikken for at proviantere vand, småspil og andet snask- her er priserne næsten halvdelen af de øvrige butikker, virkelig et kæmpe scoop for de fleste børnefamilier – og så en tur ned og se på de lækre luksusbiler, som man kan vinde for et lod på 100 kroner, og den evindelige snak om, at så nemt er det ikke, at få fingre i en Maserati til over to millioner kroner, så et gys over priser på solbriller, og en tur ind i en af aviskioskerne for at se efter en hurtig bog til rejsen. Ritualerne er efterhånden godt indarbejdet i vores familie, men glæden over at skulle rejse er tit ved at tippe over i kedsommelighed og irritation, som timerne snegler sig afsted.

Vi er nået til lufthavnen, og skal afsted, alle glæder sig til at skulle på rejse, og for vores vedkommende bestræber vi os på, at være i god – MEGET – god tid i lufthavnen. Men, hvad pokker skal man fordrive tiden med, når den ikke lige står på shopping, og der stadig er flere timer til take-off?

I Københavns Lufthavn er der et børneland, som i bedste fald er udmærket til mindre børn eller de børn, der synes det er helt fantastisk at stå i kø for at få lov til at spille en gang bordfodbold. Men hvad laver I, når I skal fordrive tiden i en lufthavn?

Send os gode ideer til, hvordan tiden kan fordrives bedst muligt i en lufthavn, og send meget gerne historier fra Jeres lufthavns oplevelser.

Lad os kåre verdens bedste lufthavn, at være barn i. Send dine  indstillinger med en god begrundelse, og meget gerne et billde, så trækker vi lod om præmier til de indkomne forslag i slutningen af juni måned.

IMG_3590

11. juli, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Temaer, Underholdning og forlystelser

Tags:

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com