Efteråret har farvet bjergvæggen, og fra panoramavinduerne på de lange gange på hotel Narsarsuaq kan man omkring otte kilometer herfra, skimte indlandsisen.

140

En landingsbane, der fungerer som den internationale en lille hav, et hotel, en Brugseni, en børnehave og en række etageejendomme, hvor end el tydeligvis ikke er i brug. Knap en by, men snarere en landingsbane, der engang gjorde området levende.

Narsarsuaq betyder den store slette, og når man flyver ind over land giver naturen de første solide sug i maven. Nabo til landingsbanen er fjorden med dekorative isfjelde, der dovent driver fra den kælvende Qoorooq gletsjer. Vi er i vikingeland. I 982 gik Erik den Røde i land og skabte bosættelsen Brattahild. Står man foran hotellet og ser ud over fjorden, så kan man stadig se hvor, for på den modsatte bred ligger hans boplads, der i dag er fåreholderbygden Qassiarsuk.

Men her “lugter af amerikanere, for var det ikke for det amerikanske forsvar, så ville Narsarsuaq næppe være andet end en slette. Men under 2.verdenskrig fandt U. A. Army ud af, at de kunne anlægge en landingsbane her, hvor de på ustabil morænegrund lagde kraftige metalnet, og fik en stabil landingsbane. I den periode, var her 4.000 amerikanere for at holde banen i drift som en an de vigtige militærbaser i Grønland.

141

Til trods for at flyveren er lille, så er betjeningen god, og den kun en time lange flyvetur til Kangerlussuaq udløser to serveringer ombord på Air Greenlands fly fra Narsarssuaq.

Under Koreakrigen oplevede Narsarsuaq sin anden opblomstring, hvor basen blev renoveret, og der går stadig rygter om, at tusindvis af sårede soldater i hemmelighed blev fragtet til basen for at få lægehjælp. Historien er dog blevet kategorisk afvist af de militære øverstbefalende fra den tid.

I 1958 forlod amerikanerne området, men i dag er det herfra at Søværnets to inspektionsskibe Knud Rasmussen og Thetis provianterer og får ny besætning, før de tager på togter langs den grønlandske kystlinje, og herfra kan man sejle til de øvrige byer i Sydgrønland. Flyet fra Danmark ankommer to gange om ugen i sommerperioden, og i resten af året kan flyves der til og fra Kangerlussuaq, hvortil flyet til og fra Danmark lander.

139113

22. september, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com