At opleve naturen sammen som familie kræver inspiration. Her følger fire dejlige steder, der alle er gratis at besøge.

Af Martin Hoffmann Kønig

I græsset foran Asserbo Slotsruin ligger resterne af en mellemstor fisk. Skelettet er pillet frit for kød og i den omgivende voldgravs grønmelerede vand popper det lystigt, når fiskene skal op og trække lidt luft. Vi har passeret en kringlet  egetræsbro og  går fra nutidens hyggelige skovområde til fortidens barske kamp mellem kirke, konge og fjender fra det store udland. Halve munkestensmure, græs i viltre totter og mystiske nedgange til sindrige borgruiner. Et eventyrland,  hvor historiebøger bliver til lystlæsning og virkelighed, og så er vi kun i skoven ved Asserbo i Nordsjælland.

I middelalderen var området et livligt vandkantsområde helt op til Arresøs kyster. I 1100 tallet en del af ærkebiskop Eskil af Lunds besiddelser. Men lige nu, en almindelig sommerlørdag, har Malthe fornemmelse af at stå midt i et af danmarkshistoriens mest interessante områder. Historien bliver levende rundt om ham, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan bisp Absalon her har gået og funderet over, hvordan han skulle få tag på venderne, og mon så ikke han har tabt en guldmønt eller to? Fantasien knokler, og vi springer gerne sider over i historiebogen, når interessen skal holdes fast.

Hvor:

Bisp Absalons Vej 28, 3300 Frederiksværk

Sydeuropæisk stemning i kalkbrud

Melodiøst synger jern mod kalk og flint sig ind i ørerne, mens numser i øjenhøjde fanger blikket. Regnfulde skyer driver bæres dovent videre af termiske vinde. Jagten er gået ind, men det er den, der klares med hammer, mejsel, en plasticpose og en gedigen frokost.

Vi spejder ud over det kridhvide landskab i Danmarks største menneskeskabte hul, Faxe Kalkbrud, og et af rådene fra vores guide fra Geomuseum Faxe skal nu tages i brug: Gå efter maskinerne.

Hvidstøvede borer vores fingre sig ind i siderne på det over 40 meter dybe hul som vi befinder os i. Omkring os er der kridhvidt så langt øjet rækker, og kun de andre lige så ivrige familier, der står bøjet over kalksten med numserne i vejret, bryder det sydeuropæiske udtryk.

Forsigtigt skubber Malthe de første forstenede koraller frem. Værsgo, en direkte port tilbage i tiden. For 63 mio. år siden var her et over 100 meter dybtvandskoralrev, med hajer, over fire meter lange og skællede krokodiller og 500 andre dyrearter, og siden har sporene ligget i dvale. Nærmest andægtigt pakker han sine skatte sammen, og selvom der sjældent er hajtænder med hjem, så er der her garanti for en naturoplevelse i særklasse, ganske gratis, og med garanti for at geologi og historie er blevet meget mere interessant.

Den etbendes ø

Dådyrene galopperer på stranden og bag dem er der grønt græs og blå himmel så langt øjet rækker. I Nakskov Fjord ligger øen Enehøje, hvor grønlandsfarer Peter Freuchen boede i 1920erne og 1930erne. Han slog sig ned på øen, efter at han havde mistet det ene ben på grund af forfrysninger under en polarekspedition, deraf navnet, og skjulte under anden verdenskrig folk på flugt fra naziregimet på øen. Det var på Enehøje, at han holdt hof og havde kæmpe skildpadder gående vildt rundt. Selv den dag i dag kan man se sporene efter den farverige mand, i form af den hvalkæbeportal, som han lod opføre og brugte som lysthus.

Nakskov Fjord er kendt som Danmarks ørigeste fjord og er udpeget som regional naturpark. Der er 10 øer i fjorden, blandt andet Enehøje og Slotø, hvor der i 1500 tallet blev bygget krigsskibe og Vejlø, hvor der siden 1971 har været holdt ø-lejre om sommeren.

Hvis man ikke har mulighed for at padle til Enehøje, så kan man tage turen over med postbåden, der sejler i perioden 1.juni til 31.august, og man kan få nærmere information i Nakskov Turistbureau.

Thy topper

Sandet forsvinder under fødderne, de knivskarpe græstotter skærer i fingrene, der desperate søger efter et fast holdepunkt, klokkelyngen vejrer i vinden mens kæberne spændes af anstrengelse. Han vil først, koste , hvad det vil, og han skal nok nå det.

At vandre er dejligt, og er ikke en konkurrence, men så alligevel. Når Malthe er på trekking med familien, så er han meget bevidst om, at de store bakker skal han helst op af først, for at det er helt sjovt, også selvom det koster sved og nogle gange tårer af anstrengelse, men han gør det.

Vi er på en fabelagtig og børnevenlig vandretur i det helt specielle og fantastiske klitlandskab omkring Lodbjerg Fyr i Thy, og særligt det 38 meter høje udsigtspunkt Penbjerg, var lidt af en udfordring at komme i top på. Fødderne glider i sandet, og selv for ben i ok form er der syrer til lårene.

 

 

29. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com