The Insano er navnet, og efter sigende, er det mere end rammende, når det handler om verdesn vildeste vandrutsjebane. Den er placeret i et vandland i Brasilien, og man skal være til det virkelig vilde, hvis man skal prøve den.

Rutsjebanen er 41 meter høj, turen ned tager 4-5 sekunder, og topfarten er 105 kmt. Til sammenligning har det Gyldne Tårn i Tivoli en hastighed på 67 kmt.

17. oktober, 2014

Posted In: Nyheder, Temaer, Underholdning og forlystelser

Læs også

Leave a Comment

Det regner, nej, det høvler ned med vand. Rigtig ærgerligt, for vi er på årets høstmarked i det økologiske storkollektiv Svanholm, udenfor Skibby, i Hornsherred. Normalt en rigtig hyggelig ting, hvor det er så dejlig nemt, at være som familie, for her er altig baseret på, at der skal være plads til børnene, også dem, der er gæster, så man behøver hverken være nervøs for biler, for om vores børn larmer, løber eller slår sig – her er plads til det hele.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

På Svanholm bor der 56 børn på 415 hektar, og så en masse voksne, der siden maj 1978, har drevet godset Svanholm som et økologisk kollektiv, hvor det handler om, at skabe et liv blandt andet uden ulvetimen, for på Svanholm skal man kun tænke på at lave mad en gang om måneden!!!! Resten af tiden, kan man blot hente sine råvarer, færdiglavet mad eller spise i fællesskab med de andre beboere.

Men for os, der ikke bor på kollektivet er der alligevel mange gode timer, at hente på Svanholm. Her er åbent landbrug, hvor deres store kobesætning vises frem, og der er både høst- og julemarked, hvor der er gode muligheder for at lege med på halmlegepladsen, få en pandekage, købe brugte legeting, gå en tur i skoven, hvor der til tider bliver sat en snorebane op eller mulighed for en hyggelig tur i hestevogn.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Selvom Svanholm er gode at gæste, så skal man huske, at de mange familier, der bor der, har et liv og privat hjem i kollektivet, så man skal huske at orientere sig på forhånd, for at tjekke om der faktisk er arrangementer.

 

Svanholm har med årene strømlinet deres kommunikation, og har i dag en fin hjemmeside www.svanholm.dk, hvor deres aktiviteter står opført.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

4. september, 2014

Posted In: På opdagelse i naturen, Udvalgte artikler, Underholdning og forlystelser, Vestsjælland

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Fejende flot og en oplevelse, der sætter sig fast i et børnesind. Sådan er meldingen fra syvårige Malthe, der har været med sin farmor til Flying Superkids i København.

Ikke et cirkus, ikke et talentshow og ikke en konkurrence. Flying Superkids er noget for sig selv. Med svingende hulahopringe, trampolinspringende akrobater, syngende unge og børn, der bare er så hamrende dygtige gymnaster, at man glemmer, at der er tale om amatører, og et show, hvor lønnen for arbejdet er fællesskab, fede rejser og og en smittende livsglæde.

Flying Superkids er noget helt for sig selv, og meldingen fra Malthe er, at det her er noget af det bedste han nogensinde har set.

Det var to timers fart over feltet, god musik og fabelagtig lysshow, mens de omkring 30 unge på scenen var i alle aldre.

Når man hører Malthe fortælle om oplevelsen, så er man ikke i tvivl “det var bare så fedt, far” er meldingen, og i dagene efter ser han igen og igen dvd`en, hvor showet kan genses.

Billeder1 078

Som farmor siger det, så var Malthe så begejstret, at hans armbevægelser slog brillerne af hende, og et af de største hit var endda gemt til efter forestillingen, hvor de dygtige gymnaster gav autografer.

Bonusinfo om Flying Superkids:

Flying Superkids er 50 børn og unge i alderen 7 – 20 år, som træner på Gymnastikgården i Århus. Det er et to timers show, hvor der indgår alt fra spring til komik og sang. De kalder det selv for børneunderholsning for hele familien.

Billeder1 085

Malthe får stolt autografer fra de dygtige Super Kids.

Konceptet blev opfundet i 1967 af Uwe Godbersen, der er far til den nuværende direktør Lars Godbersen.   Børnene træner tre gange om ugen, 2,5 time per gang, og så skal de hjemmetræne med 50-100 armbøjninger, 50-100 mavebøjninger, 50-100 rygbøjninger, fodledsøvelser, håndstand/balancetræning og smidighedsøvelser.

Billeder1 081 Billeder1 076

3. august, 2014

Posted In: Aktuelt forsiden, Sport & aktiviteter, Underholdning og forlystelser

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Den Blå Planet er et fantastisk sted for børn og voksne. Jeg tog min søn, Asger på 2 1/2 år med derud i dag for første gang og efter 2 spaendende timer derude var han fuldstaendig faerdig.

Vi havde bare den bedste dag. Der var noget at se på både for børn og voksne. Asger kunne isaer godt lide deres regnskovs område hvor man kan se sommerfugle, en stor slange og kaempe fisk. Han synes også krabberne og søstjernerne var sjove at se på.

Moren ville gerne have set naermere på de store hajer og rokker, men det var for farligt for Asger, så dem måtte vi gå forbi denne gang. Deres udendørs område var helt perfekt med sandkasse til de mindste og mulighed for at fange krabber fra klipperne. Vi gjorde et godt forsøg, men ingen krabber bed på denne gang. Bedre held naeste gang.

Jeg kan varmt anbefale en tur i den Blå Planet, vi havde en herlig dag med mange sjove oplevelser.

Planet

Planet2

Planet4

 

31. juli, 2014

Posted In: Museer og udstillinger, Underholdning og forlystelser

Læs også

Leave a Comment

Ravn er den eneste søn af Danmarks dronning og dermed er hans fremtid besluttet: Når dronningen dør, skal Ravn være konge. Desværre er han ikke så interesseret i at styre et land. Han vil hellere bruge sin tid på den lokale kro, hvor der er fri adgang til god mjød og henførte kvinder.

Sådan er grundfortællingen i årets vikingespil Ravn Dronningesøn, der løber af stablen i Frederikssund, og Borneferie har haft tre generationer afsted for at se stykket. Mormor Kaja Andersen, Mor Majbritt og søn og vikinge-begejstret Malthe på syv år, og ifølge Kaja er der noget at komme efter.

– Hele stemningen er fantastisk. man kommer til en hel landsby af vikingeboder og folk klædt som vikinger. De børn, der skulle deltage i stykket, løb og gjorde klar, der var tændte bålsteder, og hytter, hvor man kunne spise i faklernes skær, siger hun og fortsætter:

–  Stykket handler om Ravn, som skulle gå så grueligt meget igennem, før han kunne erobre kronen efter sin mor. Det var en fantastisk fortælling og fabelagtigt, at opleve, hvordan særligt børnene i stykket foldede sig ud. Malthe fulgte med, og levede sig ind i stykket på en måde som var helt utrolig.

Vikingespil-2012-0028-opt

Ifølge Borneferies tre udsendte, så er årets vikingespil et stykke topspillet teater, som forfører og leger fantasien tilbage til vikingetiden, og særligt stykkets afslutning, et stort fakkeloptog, gjorde indtryk på de tre.

Udover selve forestillingen, så er hele landsbyen omkring stykket befolket af vikinge interesserede mennesker fra ikke færre end 48 forskellige nationaliter, der tilsammen har skabt et kæmpe vikingemarked, hvor man kan røre ved, prøve og købe armbrøster, økser, vikingesmykker mv., og ser man på prisen – 90 kroner for en træarmbrøst – så befinder vi os i den absolut billige ende.

“Mormor, du kommer ikke til vikingespil, uden at du har fået en Thors hammer.” Malthe er fast i stemmen, mens han forklarersin mormor, at Thors Hammer er en stor krydret ristet pølse med vikingebrød, og meldingen fra mormor er, at der er tale om en særdeles velsmagende tradition.

Fakta:

Frederikssund Vikingespil spiller hver aften, dog ikke mandage, indtil den 13.juli.

Priser: Voksne(over 15 år):  175 kroner

Børn(5-14 år): 50 kroner

Se mere på hjemmesiden www.vikingespil.dk

Årets forfattere er Ida Bjørlig og Rebecca Wittenburg.
Instruktør er Torben Sekov.

Viking1  Vking2

Viking5

22. juni, 2014

Posted In: Danmark, Underholdning og forlystelser

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Brunligt krølhåret, med lange sensuelle øjenvipper over de mørk brune øjne, står han der, og gumler kæberne hver sin vej. Han stirrer uudgrundeligt på de forbipasserende – hvad mon han tænker på?

En bil, der sætter farten ned, får hans udelte opmærksomhed, og med halvdovne skridt vandrer han mod hegnet, for måske falder der noget spisbart af, når bilisten kommer helt tæt på.

På en tur til Gram stødte vi på et omrejsende cirkus` kamelstjerne, og pludselig –  lige ud af det blå – havde vi vores helt eget zoologisk have, som man – både som børn og voksne – kan få lang tid til at gå med at studere, begejsres over og forsøge at få kontakt med kamelen.

Engang imellem er det nok, at have øjnene åbne for dagligdagens små særheder, for de dukker ofte op af sig selv.

20. juni, 2014

Posted In: Danmark, Underholdning og forlystelser

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Ravn er eneste søn af Danmarks dronning, så han ved, at han skal være konge, når hendes tid er ovre. Men egentlig er det ikke, hvad han drømmer om. Han vil hellere bruge tiden på den lokale kro, og på smukke damer. Samtidig lægger jomsvikingernes høvding, Steinthor, skumle planer med den norske kongesøn Øystein Brodermorder og hans frille, vølven Dagmar.

Der er med andre ord lagt i “kakkelovnen” til et vaskeægte vikingedrama, når årets vikingespil løber af stablen i Frederikssund fra den 22.juni. Syv-årige Malthe er en sikker gæst, som han også var sidste år, og her blev han “solgt” til vikingespil. Fantasifulde replikker, flammende fakler mod den begsorte aftenhimmel, bjørneskinds betrukne økser, det hele hang sammen i et fabelagtigt drømmeværksted, det hele gav ham bragend egode time rog lige så gode minder om et sted,  hvor fantasien virkelig får lov at udfolde sig.

Det foregår på vikingebopladsen på Kalvøvej i Frederikssund, og forhåbetlig bliver oplevelsen lige så stor i år.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fakta:

Mere information på hjememsiden www.vikingespil.dk

Priser for at overvære vikingespillet: Voksne(fra 15 år): 175 kroner

Børn(fem til 14 år): 50 kroner

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

8. juni, 2014

Posted In: Danmark, Underholdning og forlystelser

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKnoerne er presset hvide, blikket er stift rettet mod det lille hul et par meter fremme på en buet bakketop, armene bevæges nærmest i slow motion bagud, og så sker det. Den gule kugle får et skævt puf, og triller. Triller en anelse for langt til højre, men så tager banen ved, og  kuglen nærmest glider i synk med hullets linje. Hole-in-one. Seksårige Malthe, er jublende stolt, og selvom jeg som hans far glæder mig over hans succesoplevelse, så er jeg også en smule ærgerlig! For det, der så ud til at være min sikre sejr, er nu – med kun fire huller tibage – i alvorlig fare for at forsvinde.

Luften er lun, maverne er tunge efter frokostens grill, men humøret er højt af begejstring over en gang minigolf. Denne gang på Amagerstrand minigolf, som er en åben, men hyggelig bane, hvor det meste er holdt i en lys azurblå farve, lige fra de velholdte baner til iscampingvognene på det lille torv på strandpromenaden.

Eneste problem, er, at Amager Strand er et populært sted, så selvom der er fedt, at spille her, så er der ofte risiko for en vis ventetid på banerne, naturligvis særligt i ferietiden og weekenderne, men det skal ikke afholde os fra, at tage en gang minigolf, som er for hele familien.

Resultatet taler vi ikke om, men det blev 14-årige Sebastian, der løb med den ved at bruge 55 slag.

I løbet af sommeren vil vi sætte spot på verdens bedste minigolfbaner, så har du spillet på en god minigolfbane, så send os en historie – det er ligeyldigt, hvor i verden den befinde rsig – bare den er god. Vi trækker løbende lod om præmier til de indsendte historier, og i slutningen af juli giver vi Borneferies minigolf pris til den bane, som I synes bedst om eller som har fået den bedste, mest spændende og mest interessante omtale.

Fakta:

Minigolfen ligger på hjørtet af surferstien og strandtorvet, og der er åbent i weekender, ferier og på hverdage med godt vejr.

Adressen: Amagerstrand Minigolf, Dykkerstien 8.

Priser: Voksne: 45 kroner og børn under 13 år: 35 kroner.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

27. maj, 2014

Posted In: Danmark, Underholdning og forlystelser

Tags:

Læs også

Leave a Comment

De fleste ferier med børn indeholder tid, hvor der er brug for at de yngste medlemmer kan slå nogle timer ihjel. Ikke altid en nem opgave, men nu er hjælpen nået til Københavns Lufthavn, nærmere bestemt udgangen til gate B, i form af firmaet What2do, der fra sin stand, udlejer Ipads klar til feriebrug – eller rettere sagt, det gjorde de, da denne artikel oprindelig blev skrevet.

250 kr.(prisen kan variere) for en uge med mindst tre film, adgang til internetforbindelse, mulighed for download til e reader, cirka 10 indlagte børnespil og mulighed for tilkøb af flere film, og det kræver blot en underskrift og et par tryk, så er man klar.

Hvis man har forudbetalt ipaden på nettet, så tager det omkring 10 minutter at få udleveret sin ipad, klar til brug.

Egypten2 527En uge i Egypten med vores tre børn gav hurtigt efterspørgsel efter den elektroniske børnepasser, men med et par klare aftaler gik det fint.

I flyet på vej ud fik den ældste søn, Sebastian på 13 år, plads langt fra os andre, så han fik ipaden og brugte næsten fem timer på at se film, mens familiens yngste, Malthe på dengang 5 år, senere nød at kunne stresse af efter en dag ved poolen eller på udflugt med en film, og i løbet af den uge vi lejede ipaden blev hele familien ganske ferme til at spille ”temple run”, og da der var ganske mange nye og gode film på programmet nød vi voksne også flere ture i den medbragte biograf.

På hjemturen landede vi klokken 01 i Kastrup, og her fik vi dog et afleveringsproblem, for når man rejser fra et ikke Schengen land er der ingen muligheder for at komme tilbage til firmaets afleveringsboks, men med en sms til firmaets ejer lånte vi ipaden med hjem, og sendte den retur for 82 kr. med postvæsenet.

Bundlinjen og dommen er et gigantisk hurra for en bragende god ide, der gør det en smule mere herligt at rejse på ferie som familie, desværre suppleret med et øv, for firmaet har tilsyneladende opgivet ævred, de er i hvert fald ikek til at finde længere i lufthavnen, men mon ikke ideen bliver fanget af andre?

Ideen har medvind

What2Do`s gode ide vinder tilsyneladende også genklang hos flyselskaberne, hvor indtil videre Thomas Cook Airlines, som flyver for Spies, har varslet med mulighed for leje af ipad fra deres fly, både under flyvningen og på ferierejsen, og internationalt har selskaber som australske Qantas, Virgin Australis og Singapore Airlines tilbud om ipad underholdning i stedet for de normale skærme i sæderne, de sidstnævnte har dog ikke tilbud om at man kan leje ipaden med sig på ferien.

19. maj, 2014

Posted In: Underholdning og forlystelser

Tags: , , ,

Læs også

Leave a Comment

« Forrige side

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com