Brunligt krølhåret, med lange sensuelle øjenvipper over de mørk brune øjne, står han der, og gumler kæberne hver sin vej. Han stirrer uudgrundeligt på de forbipasserende – hvad mon han tænker på?

En bil, der sætter farten ned, får hans udelte opmærksomhed, og med halvdovne skridt vandrer han mod hegnet, for måske falder der noget spisbart af, når bilisten kommer helt tæt på.

På en tur til Gram stødte vi på et omrejsende cirkus` kamelstjerne, og pludselig –  lige ud af det blå – havde vi vores helt eget zoologisk have, som man – både som børn og voksne – kan få lang tid til at gå med at studere, begejsres over og forsøge at få kontakt med kamelen.

Engang imellem er det nok, at have øjnene åbne for dagligdagens små særheder, for de dukker ofte op af sig selv.

20. juni, 2014

Posted In: Danmark, Underholdning og forlystelser

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com