En lomme af luksus i Sverige
Faklernes levende lys flimrer skygger på den krogede sti. Håndlavede træskilte viser vej, og i hovedbygningens spisesal knirker træet under fødderne og elgen, der kun har sit hoved tilbage, men til gengæld er udstyret med en høj sort hat, ser fredfyldt på fra sin plads over den gnitrende pejs.Tilværelsen får krydderi af gode fortællinger, og vi er ”landet” i en af de allerbedste på det svenske spahotel The Lodge, en times langsom kørsel fra København. Hvis du og din partner aldrig kunne finde på at forlade jeres børn for to dages forkælelse af parforholdet, så lad endelig være med at spilde øjne og tid på at læse dette.
For vi er på eventyr helt uden børn, men sikke et. Vi er i Genarp, et naturskønt område på toppen af Romeleåsen i Skåne tæt på Malmø og Lund, men mentalt er vi katapulteret til Aspen, fiskerbyen Maine, sofistikerede Newport eller Cape Cod, New England, USA, er for øjnene af os.
Hvidmalede træverandaer, afslappende skyggepladser under stedsegrønne planter, stejle tage, skov og gyngestol plastret til med pastel, Lexington puder i bløde sofaer, gamle træski og ketchere ”kastet” som stemningsfulde tableauer samt 22 individuelt indrettede værelser.
Indkvarteringen går lidt tjept for vi skal til Honolulu, eller rettere hotellets spa af samme navn, og vi bliver ikke snydt. Sammen med to andre par guides vi igennem skiftevis koldt og varmt vand, saunagus, smøres ind i akacie-honning, dypper kroppen i jacuzzien, fortsætter i saltbad og slutter i afslappende varmrumsbehandling , før den står på timelang hvile med udsigt over træernes toppe. Det er svært ikke at blive genforelsket og da maden kommer på bordet, er det umuligt, for alt spiller, hyggen er totel, og det er tid til at se hinanden dybt i øjnene og mærke gnisten buldre.
Eneste advarsel er, at et besøg på The Lodge kan blive vanedannende, tempoet kan ikke andet end dale og så skal man ikke have fobi for ugler.
Ikke sådan nogle af dem, der flakser og tuder, men dem af træ, for de er overalt på det lille fine hotel, der udover at kunne booste kærligheden også er en edderfin fortælling om et svensk ægtepar, der arbejdede med luftballoner og i 2003 fik muligheden for at forfølge deres drøm om et bygge et helt lille hotelkompleks i New England stil.
Martin Hoffmann Kønig 13. december, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden
Læs også
Sjov tennis for hele familien
Kamsvedende løber syv-årige Malthe fra side til side på den grøngrusede tennisbane, mens han stålsat svinger den strengløse ketsjer mod en gul tennisbold, og sejrssikkrt begejstres han, når hveranden bold går over nettet, og hans 14-årige storebror, Sebastian, må løbe spidsrod mod væggen for at fange den.
Klokkene er tæt på aftensmad, men temperaturen har endelig sneget sig under 30 grader, og det skal udnyttes til dagens fælles fysiske udfoldelse. I løbet af den steghede dag, har vi set, hvordan to korpulente spanske mænd har styrtet rundt og spillet den sjove form for tennis – padeltennis – mens deres mindst lige så korpulente hustruer stolt fulgte dem fra hver deres liggestol ved poolen, og selvom der ikke just var tale om eliteidræt, så formåede de at vække vores interesse.
Vi er i Spanien – Costa De Almeira – og har fundet ud af, hvor sjovt padeltennis er – for hele familien. Den største forskel fra almindelig tennis er, at banen har vægge, som må bruges til at spille op af, som i squash, og så at ketcheren – en “paddles” – er betydeligt mindre og langt mere håndterbar for børn, end en almindelig tenisketsjer.
I Danmark er padle tennis kun muligt få steder, men i Spanien er den lettere tennis en kæmpeting, med turneringer og seriøse spillere, og på de fleste større hoteller eller sportsanlæg er der gode muligheder for at leje sig til et par timers anderledes idrætsudøvelse, og for os blev det sidste sommers hit.
Martin Hoffmann Kønig 9. december, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Nyheder, Spanien, Sport & aktiviteter, Underholdning og forlystelser
Tags: Tennis
Læs også
Pyramiderne trækker søvnen fra øjnene
Hvordan får en voksen, Majbritt, to teenagere, en pige på 15 år, Mathilde, og en dreng, Sebastian, på 13 år, til at stå op klokken langt før solopgang, tage tøj på og bevæge sig frivilligt afsted på en over 10 timers bustur, mens de første lyde melder sig fra rengøringsdamerne, der skurrer poolområdet til dagens dont, og så mens de er på ferie i Hurghada, i Egypten, og mens far og lillebror flæsker sig i sengen for at sove længe?
Svaret er: Gizaplatauet i udkanten af Cairo by, hvor de tre kendte pyramider, bygget af henholdsvis Kheops, Khefren og Mykernios for mere end 2.500 år siden, troner med deres over 130 meter høje ”toblerone tårne”, og er en af den slags oplevelser, som man hører og læser om, men kun sjældent får mulighed for at opleve i virkeligheden. Udover lidt lekture, en rulle med chokoladekiks og en fin papirspose med frugt, juice og blødt hotelbrød som proviant, så er der ikke meget andet end de andre 20 turdeltagere at underholde sig med på den lange bustur fra Hurghada i syd til Egyptens sydende hovedstad, Cairo, i nord, der med sine over 16 mio. indbyggere hører til blandt verdens folkerigeste byer. Til gengæld har den tidlige tur en kæmpe fordel. Der er så få i bussen, at vi alle kan få to sæder hver, så der er gode muligheder for at brede sig og for at ligge ned, siger Majbritt.
Før den står på storby og pyramider skal morgenmaden indtages, og her er der udfordringer for særligt familiens teenagere. Vi spiste morgenmad på en slags tankstation, hvor der var støvet, meget, meget, meget støvet. Stole, borde og alt var smurt ind i støv, så det var ikke en morgenmad der tog ret lang tid at indtage, siger Majbritt.
Irriterende sælgere
Omkring klokken 7.30 kører bussen ind i Cairo via et af de mange betalingsanlæg, der værner byen imod gratister, og måske også giver militæret en mulighed for at kontrollere hvem der lukkes ind. Første stop i den enorme by, hvor man stadig kan se grupper af utilfredse strejkende på Tahir Pladsen, og døde hestekroppe, der driver i byens vandingskanaler, er det aldeles fremragende Egyptiske Museum, der med sine 150.000 fund er et eldorado af mumier, tempelgrave, statuer og guldskatte Før vi fik lov til at gå ind i selve museet, så måtte vi aflevere mobiltelefoner og kameraer i en kurv ved ingangen, og så fik vi udleveret høretelefoner, så vi alle kunne høre guidens ord. Det fungerede rigtig godt, og selve museet er overraskende godt, hvilket tydeligvis overraskede Mathilde og Sebastian som sugede guidens informationer til sig.
– Det eneste minus var, at der var sindssygt varmt, og det var vigtigt at have koldt vand med ind, siger Majbritt og fortsætter: Selvom der blev guidet på engelsk, så var det så spændende at begge børn fulgte meget interesserede med, og da vi fik noget tid på egen hånd, så var der gode muligheder for at se nogle fabelagtige guldskatte. Når man gik udenfor var det en ret speciel oplevelse, at gå mellem tusind år gamle museumsskatte mens man i baggrunden kunne se himmelhøje kontorhuse stå udbrændte efter at regeringsembedsmænd havde brændt kontorerne af, for at oprørerne ikke skulle få fingre i alle papirerne. Det gav en meget speciel stemning. Det var nærmest helt krigsagtigt. Efter museet stod den på et par timer på papyrusmuseet, som nok gav et særligt intimt indblik i forskellen på falske og ægte papyrusruller, men samtidig en meget lang periode, hvor man skulle vente på at købelystne gæster fik deres ruller papir med hjem. Udenfor museet er der en af turens store irritationspunkter, nemlig de i sandhed, insisterende sælgere.
”One euro, one euro, just one euro.” Egypten er et land i store omvæltninger, og presset på den indlandske økonomi gør, at mange er nødt til at tjene bare lidt til dagen og vejen ved at få turister til at købe falske papyrosruller, sten fra pyramiderne, t-shirts eller andet, men særligt for Sebastian og Mathilde var mødet med de emsige sælgere en trættende omgang.
– Da vi kørte ud til pyramiderne var der meget, meget varmt, og det var rigtig rart at man kunne købe tørklæder til at tage over håret, men sælgerne blev ved med at følge efter os rundt, og de dukkede op alle steder fra. Det virkede nærmest som om de havde et slags kanalnetværk, og det kom hurtigt til at fylde rigtig meget, siger Majbritt og fortsætter: På et tidspunkt var d rnogle piger, der ville tage billeder af Sebastian, hvilket jo var ok, men de forsøgte at stjæle penge fra hans lomme, så det var en ubehagelig oplevelse, og da flere af de unge fyre samtidig blev ved med at spørge om prisen for at gifte sig med Mathilde, så var det ved at blive for meget. Efter at have besøgt pyramiderne kørte bussen et stykke derfra, hvor man kunne tage gode billeder af pyramiderne fra en afstand, hvor det på billederne ser ud som om børnene kysser dem eller holder de enorme pyramider i hånden. Turen var lang og strabadserende, men absolut værd at tage på for voksne og ældre børn. Særligt museet var en positiv overraskelse, som også børnene fik meget ud af.
Martin Hoffmann Kønig 6. december, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Egypten, Museer og udstillinger
Læs også
Washington på to hjul
Det kan være en stor mundfuld, at skulle overskue Washington på to dage, men på cykel er det meget nemmere.
Husk at åbne sindet
Charterrejsen kan være en bunden sag, hvor andre har besluttet de fleste muligheder og regler, men med en beskeden indsats, kan en verden af gode oplevelser åbne sig.
Familievenlig sejltur – helt gratis
New York er en herlig by at rejse i, og husk at få blikket op for alle de gratis muligheder. En af de bedste er en sejltur.
Vækker badedyret i alle
Selvom termometret nemt sniger sig et stykke over 40 grader, så er der meget sjov i at tage en dag i egyptisk vandland.
Barcelona i børnehøjde
Morgenritualerne tager lidt længere tid med ledsagelse af et barnebarn, end når vi rejser alene, for der skal også være tid til, at Nannas tøjkanin Rosa skal have børstet tænder. Morgenmadsrestauranten var som forventet, og passede også til de 2 stjerner med afmålte portioner med en stjerne for en croissant og en for et stykke brød, men så var der da også friskpresset juice og varm kaffe.
Kager skal smage af appelsin
Foto: Majbriitt Andersen
Vupti, Malthes lille lommekniv snitter kvikt og nemt gennem det orange skind. Takker, nej streger, ja, men jeg vil hellere have en sjov mund med tænder. Der er gode muligheder for at udfolde sig kreativt, når tiden er til kager i appelsinskal bagt i havebålets gløder.
Tiden er til at nyde godt af havens mange muligheder, og når vi voksne river, slår og klipper, så kan børnene gøre klar til en herlig havedessert.
Kage i appelsinskal er en delikatesse, hvor der både er mulighed for at bruge kreative fingerfærdigheder og hygge ved bålet.
Vi skal have tændt op i havens bål, brug gerne tørre kviste, lidt rester fra juletræet eller det gran, der stadig måtte gemme sig i bunkerne, så vi har et hyggeligt ildrigt bål, og lad det så brænde ud til der kun er gløder tilbage.
Malthe har været i køkkenet, hvor han har fundet fem pænt store appelsiner – helst usprøjtede/økologiske – og så er det ellers i gang med lommekniven, for nu skal der skæres låg af frugterne og så skal de udhules.
Appelsinkødet er sjovt og nemt at skære frit, og mens han får løsnet kødet i en kop, så er der også rig mulighed for at få sig en tår frisk appelsinsaft lige fra ”hanen.”
Når bålet er blevet til gløder og appelsinerne er tømt for kød, toppene er skåret i sjove figurer, så vi kan kende hinandens kager, så skal de en tur i bålet. Cirka en halv time, og en tommelfingerregel er, at kagerne er klar, når appelsinskallen er let sort hele vejen rundt.
Sådan gør du:
Skær toppen af appelsinen, gerne i lidt sjove mønstre, så kan man også kende kagerne fra hinanden
Udhul appelsinerne, spis kødet, drik saften og nyd at smage sydens sol i din egen have
Fyld appelsinskallerne halvt eller maks. 2/3 med dej
Sæt toppen fast med tandstikker
Læg appelsinen i udkanten af bålet i cirka 30 min. Vi lægger stanniol omkring appelsinerne
Kig på det, duft til det og stik lidt i kagen, når du mener den er færdig. Når skallen er ensartet sort, så er kagen klar
Opskrift på muffins i appelsinskal:
Pisk sukker, æg, appelsinsaft og reven appelsinskal let og skummende. Bland mel og bagepulver sammen og sigt det over æggemassen.
Smelt og afkøl smørret og hæld det i. Rør det hele sammen.
Fyld appelsinskallerne 2/3 fyldt
Brug:
120 gram råsukker
2 æg, gerne pasteuriserede
2 spsk. Appelsinsaft, friskpresset
2 tsk. Appelsinskal, reven
1 tsk kardemomme
- vanilestænger
Lidt mørk chokolade hakket i stykker
120 Hvedeklid
0,5 tsk bagepulver
120 gram smør
Martin Hoffmann Kønig 2. december, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden
Læs også
Krokodiller lige til favnen
Klong, klong, klong. Den afskårne træstok banker ned på hovedet af den tre meter lange og hærdebrede krokodille han. Intet sker. Klong, klong, stokken føres en tur mere mod det store dyr, der kan føre sine aner over 200 millioner år tilbage i tiden. Urørlig og tilsyneladende fuldstændig ligeglad ligger han, og lader sig slå med stokken, åbenlyst bider det ikke på hans læderbetrukne skjold af en ryg.
Tvivlen begynder at nage i det drivhusvarme rum, hvor vi sammen med 10 andre turister venter på at høre nyt fra krokodille fronten, er krokodillen overhovedet i live?
Slam, slam, med en bils hurtighed snapper krokodillen efter den irriterende kæp, og pludselig er der frit udsyn til det grågrumsede og gullige hulrum, der er krokodillemunden. Med en dovendyrsagtig langsomhed kommer han op på sine små buttede ben, og går mod vandet.
Vores guide farer rundt mellem 10-15 krokodiller, der ligger i klumper og hviler sig, eller hvad de nu gør, når krokodiller gør det det gør mest og helst, nemlig soveagtigt holder varmen. Han kravler i bogstaveligste forstand rundt på tydeligt oldgamle krokodiller, for de unge er i anlægget overfor, hvor han ikke tør hoppe rundt på samme måde, og forsikrer os om, at de ikke tager skade, og så forklarer han, hvad der er ved at ske.
For selvom det ikke ser ud af meget, så har krokodillehannen igangsat et større psykologisk spil, der handler om, at få lokket guiden en tur i vandet. Derned, hvor krokodillen hverken er klodset eller doven, men derimod en knivskarp dræber, som ikke længere vil lade sig irritere.
Efter en teaterlignende forestilling, hvor det lykkedes vores guide at forklare om krokodillens historie, de forskellige typer og hvordan deres adfærd har været fastholdt i millioner af år, så er det tid til at bevæge sig udenfor.
Vi er i Crocodile Park, i Torremolinos på Costa Del Sol, ikke langt fra Malaga, og da det er januar måned, og ikke just sommergrader, så er krokodillerne klumpet sammen i drivhusene, som er pæne og store.
Udenfor bugter sig et impoerende anlæg, hor krokodillerne opholder sig hele sommeren, og som giver mulighed for at vandre igennem øer af oplysningshuse, hen over og langs de imponerende dyr.
Men vi er kommet af en ganske særlig grund. For her i parken er der mulighed for at komme mere end tæt på en krokodille. Ja, den er lille, nej, den kunne næppe spise det, der ligner et menneske, men fantasien får det alligevel til at gyse i os. For her er mulighed for at holde en vaskeægte krokodille, godt nok en baby en af slagsen, i favnen, og det er en ganske særlig følelse, at stå der, med den ene hånd fæstnet til krokodillens hale, mens den anden holder snuden, og i krokodilleparken forsikrer de os om, at det ikke er synd for dyret, så det håber vi er sandt – for sjovt var det.
Fakta:
Udover rigtig mange krokodiller har parken også skildpadder, forskellige typer ænder og nogle meget nysgerrige emuer.
Hjemmeside: www.crocodile-park.com
Priser: Voksne: 15,50 euro
Børn(mellem 4 og 12 år) 13 euro
Børn under 4 år har gratis indgang
Om sommeren e r der hyppige demonstrationer og rundvisninger, og man kan komme helt tæt på de voldsomme dyr, når de bliver fodret med enorme kødlunser.
Martin Hoffmann Kønig 29. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Spanien, Underholdning og forlystelser
Tags: Dyr, Krokodiller
Læs også
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Cowboy for èn dag – det hitter
Pistolen på plads, bæltet spændt og hatten på sned. To timers kørsel fra Helsingborg ligger en af Sveriges bedste »legepladser« for børn og voksne. High Chaparral er for alle legebørn med en cowboy i maven - men husk mad hjemmefra.
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Søde klistrede herligheder til bålet
Det rustne og slidte bålfad har vi hentet et stykke fra vores campinghytte, og nu bakser vi med grankogler, småpinde og en håndfuld papir, for der skal gløder til, før vi er klar til et af feriens absolutte højdepunkter, i hvert fald hvad søde sager angår, og hele familien er med.
Man kan snyde, og bruge ovnen, der er sågar nogle, der hævder, at et stearinlys kan gøre det, men for os er skumfiduser kun ordentligt behandlet, hvis de sættes på en nysnittet gren, bevæges langsomt, men sikkert ind over de varmende gløder over bålet, for efter nogle minutters varme, at blive klemt solidt sammen mellem to nøgne Marie-kiks, og indtaget som en sukkerklistret “sandwich,” som alle voksne som børn nyder eller lades som om vi nyder, for helt ærligt, så synes jeg, at det mest er stemningen og hyggen i at gøre dette sammen, der er den største oplevelse.
Det du skal bruge er, en snittet gren, et bål, to til tre poser skumfidusser – til otte personer – og to ruller Marie-kiks.
Martin Hoffmann Kønig 25. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Nyheder, Sjov i naturen
Læs også
En masse godt til halsen
Fra loftet, på hylderne, i bunker på bordene og ikke mindst i chefens lommecomputer. De er over alt i den hyggelige Bar O Avo på Rua Praia 49 i Madeiras hovedstad, Madeira.
Farvestrålende og fra stort set hele kloden. I december havde han 1.411 af dem, fodbold halstørklæder fra hele verden og hans bar er så absolut et besøg værd, hvis man går efter et sted, hvor det er tilladt, vel nærmest påkrævet, at diskutere fodbold.
Ricardo Sousa, ikke at forveksle med den 38-årige tidligere portugisiske fodboldspiller af samme navn, der i dag er manager i den portugisiske 3.divisionshold Anadia FC, men en fodboldgal sydafrikaner, der siden 1995 har drevet Bar O Avo midt i Funchal.
Et sted for en ægte fodbold connoisseur. 11-årige Malthe ser imponeret op i loftet, hvor halstørklæderne hænger i klaser. FCK, FCN og Brøndby. Ricardo slår op på sit elektroniske lommearkiv og finder et par af holdene fra den danske superliga, han kan dem alle, remser et par spillere og et par kampe og ser på os. Er vi til noget, kan vi nogle detaljer som han ikke kender, vil vi slå en snak af om det landshold han elsker over dem alle, Italien?
20 februar 2010. Lad være med at sige den dato til Ricardo, for det er en dag han husker med stor sorg. Her blev Funchall by noget nær oversvømmet af regn, og 1.217 fodbold halstørklæder blev revet med ud i havet, men han har kæmpet sig tilbage, og selvom man hverken skal have mad eller drikke, så er han i den grad værd at slå en fodboldsludder af med.
Allerede året efter oversvømmelserne, da han havde fået restaureret sin bar, gik han i gang igen med at samle halstørklæder og med hjælp fra venner og kunder, har han i dag over 1.400 halstørklæder fra det meste af jorden. Han ser fast på os, mens han, ganske uopfordret, fortæller at hans mål er at samle halstørklæder fra alle klubber i de bedste ligaer i hele verden, og som han siger, så er det mere end bare en samling tørklæder – det er uforfalsket kærlighed til fodboldspillet.
Ricardo Sousa har en mission, han vil have verdens største samling af halstørklæder fra fodboldklubber, og som han siger, så er de det trækplaster, der skal få fodboldglade mennesker fra hele verden til at komme til Funchal, og særligt dem fra de små klubber er han glad for.
”Fansene fra de mindre klubber er ofte mere passionerede end dem fra de større hold, og når du viser dem, at du har deres holds tørklæde, så går de sommetider helt amok, tager billeder eller ringer straks klubben op via skype for at fortælle om det,” som han er citeret for at sige.
Martin Hoffmann Kønig 21. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden
Læs også
Friskfanget laks slår sandwich
Fiskestangen er dårligt sat på plads og linen glinser stadig vådt. Kokken i den lille cafe Heidi- Mut i den Sydgrønlandske by Qaqortoq, tidligere Julianehåb, ser på mig mens jeg bestiller en hurtig sandwich med skinke og ost, en rigtig hurtig-på-farten-mad.
“Jeg har lige været på havet og fange en stor laks, vil du ikke hellere have en fiskesuppe, det tager næsten den samme tid som en sandwich?”
Det lidt overrumplende spørgsmål følges 16 minutter senere op af en dampende hed tallerken fiskesuppe med friskfanget torsk, laks, muslinger og store rejer i en safranagtig legering til 65 kroner. Det panoramaenorme vindue i cafeens ene lokale åbner for en fabelagtig udsigt ud over Storelevens udløb med klipper, bakker, fjelde og piblende vand.
Yes, Sydgrønland er en perle for naturelskere, der sagtens kan undvære de allerhårdeste arktiske klimaudfordringer. Handelsskole, gymnasium, adskillige brugseni eller den billigere Pissiffik butikker, Grønlands eneste torv med et vaskeægte springvand, en livlig havn, en grusstofbane og den ene af Grønlands to komplette kunstoffodboldbaner, som FiFa har betalt over to millioner kroner til, og som siden september 2009 har givet særligt byens ungdom en super god fodboldbane. Storby står der over byen med omkring 3.400 indbyggere, og hovedstad for Kujalleq Kommune, der trods et areal større end Schweiz og flere bygder skal drive en kommune med kun godt 6.000 indbyggere, og folk flytter væk, for det er svært at finde arbejde.
Når man besøger kommunekontoret, og får en snak med politikere og embedsmænd, så er man ikke i tvivl. De venter, og håber. Mest på at centralregeringen i Nuuk giver tilladelse til minedrift, for uden miner er de i tvivl om områdets eksistens.
Højskolen bor under nordlyset
Restaurant Lal` Laatis på torvet ved springvandet, ikke langt fra Brættet, hvor dagens fangst fra fjeld og hav sælges dugfriske, er et populært sted. Når vejret er til det er de fleste udendørspladser fyldt, og om aftenen er den hyggelige restaurant fyldt. Næppe for at smage deres hvalbøf, men fordi her er et af byens eneste gratis WiFi, et sikkert hit i et land, hvor det snildt kan komme til at koste flere hundrede kroner bare at koble sig på internettet.
En uge. Så længe tager det den unge pige, der sidder på restauranten og får en øl med vennerne, at komme hjem. Sådan er det når man går i gymnasiet i Grønland, og når ens forældre bor i en bygd på vestkysten. Det er derfor skolen holder juleferie allerede fra den 15.december, og derfor mange af eleverne må bo i elevboliger rundt omkring i byen.
Planerne er en lokal lufthavn, men indtil videre er havvejen og helikopter de eneste transportmilder til byen, og på overnatningssiden er der ikke ligefrem stor konkurrence. Enten kan man, hvis man er til det primitive indlogere sig på Sulisartut Højskoliat, der er en arbejderhøjskole som ligger smukt op af fjeldet, tæt på elven og med en grusfodboldbane som nærmeste nabo eller man kan nappe hotel Qaqortoq, der er en stor blå træbygning midtbys med en herlig udsigt. Dobbeltværelser koster 1695 kroner.
Himlen danser lysegrønt over vores hoveder, som blafrende gardiner i gullige og grønlige nuancer. Nakken værker, men der er ingen vej uden om. Det er tæt på midnat, og festen er begyndt. Nordlyset fylder nattehimlen, bedst fra september til begyndelsen af april. Ifølge en grønlandsk saga, er det de afdøde, der spiller fodbold med et hvalroskranie, og nogle folkeslag mener, at børn, der avles under nordlysets magiske skær bliver særligt intelligente.
Den fysiske forklaring er kedeligere, når den slår fast, at nordlyset blot er et sammenstød mellem solens elektrisk ladede partikler, molekyler og atomer i jordens atmosfære.
Hænderne forsøger at gribe fat i det spektakulære lysshow. Håbløs gerning, for det foregår i den øvre atmosfære i cirka 100 kilometers højde, men alle er enige om, at Grønland er et af de bedste steder i verden at se nordlyset.
Tilskuerpladserne på byens grusfodboldbane ligger tæt på fjeldet.
Martin Hoffmann Kønig 19. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland
Læs også
Tisser bedst med udsigt
Hotel Armanis, i Dubai centrum, sorte glas lobby har et anstrøg af ligegyldig arrogance, og mens vi skridter hen over de marmorbelagte gulve begynder maven at rumle. Verdens højest beliggende bar kalder, og vi er på vej.
Stål, glas og trykken i ørene. Elevatordøren glider op mens øjet spotter etagemarkeringen – 123 etage – vi er ”landet” i Atmosphere Bar, hvor en indgangsbillet til 250 kr. giver adgang til – på én time – at drikke for minmun 600 kr, og her er selv toiletbesøget værd at skrive om.
Her er der glasudsigt over den lysstrålende og aldrig sovende metropol Dubai. Det hele tæt på toppen af – naturligvis verdens højeste – bygningen Burj Khalifa, opkaldt efter Abu Dabi emiren Khalifa, der i sin tid hjalp Dubai ud af en enorm gæld.
Levende musik, ametyst og mønstret fløjl og en ordentlig omgang heftigt udseende signaturdrinks i pangfarver, og om man er drinks-connoisseur eller ej, så er her noget for enhver smag, som kan nydes til tonerne af behagelig loungemusik og en fuldstændig fabelagtig udsigt over 400 meter af Dubais skyline.
Fortællingen om Dubai er også fortællingen om muligheder. Sådan er det gadebilledet, hvor det som at køre i en aldrig færdig byggeplads, og sådan er det når listen af aktivitetsmuligheder skal sættes på ord.
Selv bilparken er bare flottere i Dubai.
Martin Hoffmann Kønig 15. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden
Læs også
Guldgruben i Boserup skov
De tre løvtræer stritter, men den forkert vej, for de store træer er væltede, og de ligger med ”fødderne” i jord og muld, men langs stranden.
Naturen har bidt af skovkysten flere steder i Boserup Skov, ved Roskilde , men for 13-årige Malthe og hans hundelillebror, er det bare et fabelagtigt sted at klatre, kravle og lade kroppen fantasere helt frit.
Skovens fitness-center er af den slags, man bare godt gider, og hunden tager hul på sin første del af en, måske, lang agilitykarriere. Den regnfugtige sorte træstamme dekoreret med gule, røde, brune og grumsede blade, er glat som sæbe, men vi aner et smil på den sortmaskede hundemund, for han kan tydeligvis lide kravleriet, der ellers er helt nyt for ham. Ikke en fordel at have fire fødder, for de glider , men han holder sig fast, kæmper sg retur og okser sig til træets ende, hvor han glad vender og napper turen retur.
En teenagedreng kravler forsigtigt , helt forsigtigt, mens han ser lidt nervøst ned mod de to jævnaldrende piger, som beundrende følger hans farefulde klatretur op af lerskrænten. Et af Boserup skovs mest besøgte steder, og fra toppen er der en fabelagtig udsigt over Kattinge Vig, hvor man kan bade fra fjordstrand, og Ringsøen. Hans fødder smutter, hænderne griber lynsnart ud efter en af de massive trærødder, der titter ud fra den sandede jord .
Han fanger en. Frelst, men smilet er knap så selvsikkert, om for øjeblikke siden, og han finder hurtigt en nemmere og mere sikker ned af den porøse skrænt.
Mennesker larmer, og det gør et vejrlabert skovebesøg lidt dyrefattig, for hvis der er noget Boserup Skov er kendt for, så er det dyreliv.
I luften nattergal, rødstjert, mejser, ugle, kvækerfinker, musvitter, munk og stillits, spætmejse, flagspætte, der bygger rede i gamle hule træer, og på en stille dag, kan man snildt høre dens næb tromme spætten arbejdssang i træerne.
Vi har valgt en forkert vej. Afskårne siv brude have have advaret os, det begynder at svubbe blødt og vådt under vores fødder. Her er testen. Kan man som familie holde sammen og den gode tone, når det viser sig, at fars vejvalg har ført os ud i noget blødt snavs.
Sjovt synes hunden, og det smitter, for nu skal der virkelig vælges rigtigt, Et forkert skridt kan betyde skovturslang våder sokker.
Jeg prøver med en forløsende beskrivelse af, hvordan der sådan cirka lige her er fuldstændig fantastiske steder at finde anemoner, men altså først til april. Hvide, gule og blå, de er her alle sammen, og lige som med fuglene, så står blomsterarternes omfang i kø for at blive nævnt, for skoven er et tag-selv-bord i naturlig diversitet.
Martin Hoffmann Kønig 8. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden