I begyndelse n af hvert år samles tusindvis af de største havpattedyr for at parre sig i Samaná-bugten på Den Dominikanske Republiks nordøstlige kyst. Og hvalerne tiltrækker turister fra hele verden. Flere end 50.000 besøgende tager den 30 minutter lange bådtur for på nært hold at se de storslåede pukkelhvaler, der normalt opholder sig i det varme caribiske vand til udgangen af marts.

Det er også muligt at se hvaler fra et nyt observatorium nær byen Samaná. Hvalsafari-sæsonen skaber enorm begejstring hos lokalbefolkningen såvel som hos internationale besøgende.

Samaná-bugten er kendt som “pukkelhvalernes hjemsted” i Caribien. De enorme havpattedyr rejser til det varme vand ud for Den Dominikanske Republik til deres årlige parringsritualer.

Smukke strande i bugten

Samaná-bugten er det eneste sted i Caribien, hvor besøgende kan observere pukkelhvaler. Miljøministeriet opkræver et gebyr af alle, der er interesseret i at observere havpattedyrene. Ministeriet er ansvarlig for hvalernes overordnede velfærd under deres ophold i dominikanske farvande. Et obligatorisk adfærdskodeks regulerer bådenes antal og ruter, når de tager besøgende med ud for at observere hvaler.

Punta Balandra på vejen fra byen Samaná til Las Galeras er et udsigtspunkt, hvorfra man kan se hvaler uden at være om bord på en båd. Hvis man ikke får chancen for at tage gå hvalsafari, har det lille Museo de las Ballenas interessante oplysninger om hvalerne, der passerer tæt på Samaná.

Der er to timers kørsel fra den nordlige del af Den Dominikanske Republiks hovedstad, Santo Domingo, til Samaná, der er provinshovedstad med en kosmopolitisk stemning og en vidunderlig natur, der er vild og grøn med vige, bugter, vandfald, bjerge og ærefrygtindgydende udsigt – der er masser at udforske. Ud over hvalsafari er Samaná kendt for sine smukke strande og vandremuligheder i naturen.

Samaná-regionen er en bjergrig halvø, der er præget af dets tætte forhold til de omkringliggende farvande. Området er kendt for sin frodige tropiske vegetation, og dens bjerge og uberørte strande er helt dækket med tusindvis af kokospalmer.

Hvaler1

3. februar, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com