Vinterferie skal da nydes udendørs

Hop-i-pyt

Vi håber på regn, og så er det bare med at få gummistøvler på og afsted. Grumset, pløret og lidt ulækker, når den ses med voksenøjne, men for børn er vandpytten bare sagen. Den lille fordybning, der er fyldt med regnvand – vandpytten – et af vores yndlingssteder. Et sted, hvor det er ok at sige pyt med våde fødder, for nu skal der leges vildt. Vandpytterne er vores chance for at gøre op med forsigtighedskulturen omkring vores børn. Børnene skal have lov at slå sig, de skal lege og tage chancer, og de skal have lov til at være vilde, for på den måde bliver de endnu bedre i stand til at takle fremtidens udfordringer, og der er mange. Og det er slet ikke for sjov at en vandpyt hedder som den gør, for det handler om at spotte noget vand og blæse på alt det snavs, væde, kolde fødder og alle de andre voksenbekymringer det kan føre med sig.

Fysik på stranden

Vi skal på stranden og finde tungsand, der ”løber” i et sort bånd på stranden. Sand, der indeholder flere tunge mineraler end almindeligt hvidt strandsand. Den mørke farve kommer fra de tunge mineraler, som titanium og zirkonium, der farver det sort og rødbrunt, og det er her vi skal hente viden om manetfelter og magnetit. Det tunge sand samles i en plastpose, bør tørres 24 timer i en ovn, men vi har travlt. Magnetfelter skal opdages, og vi skal lave små magnetpindsvin af den magnetiske del af sandet, magnetit, der indeholder jern, som retter sig ind efter et magnetfelt. Man kan for små penge købe seje store og heftige magneter, men vi har grebet det hele lid mere lavpraktisk an, og nappet et par køleskabsmagneter, og det virker.

Numsen i vejret for fortiden

Melodiøst synger jern mod kalk og flint sig ind i ørerne, mens numser i øjenhøjde fanger blikket. Regnfulde skyer driver bæres dovent videre af termiske vinde. Jagten er gået ind, men det er den, der klares med hammer, mejsel, en plasticpose og en gedigen frokost. Vi spejder ud over det kridhvide landskab i Danmarks største menneskeskabte hul, Faxe Kalkbrud, og et af rådene fra vores guide fra Geomuseum Faxe skal nu tages i brug: Gå efter maskinerne.

Hvidstøvede borer vores fingre sig ind i siderne på det over 40 meter dybe hul som vi befinder os i. Omkring os er der kridhvidt så langt øjet rækker, og kun de andre lige så ivrige familier, der står bøjet over kalksten med numserne i vejret, bryder det sydeuropæiske udtryk. en direkte port tilbage i tiden. For 63 mio. år siden var her et over 100 meter dybtvandskoralrev, med hajer, over fire meter lange og skællede krokodiller og 500 andre dyrearter, og siden har sporene ligget i dvale.

Bispens forladte ruin

I græsset foran Asserbo Slotsruin ligger resterne af en mellemstor fisk. Skelettet er pillet frit for kød og i den omgivende voldgravs grønmelerede vand popper det lystigt, når fiskene skal op og trække lidt luft. Vi har passeret en kringlet egetræsbro og  går fra nutidens hyggelige skovområde til fortidens barske kamp mellem kirke, konge og fjender fra det store udland. Halve munkestensmure, græs i viltre totter og mystiske nedgange til sindrige borgruiner. Et eventyrland,  hvor historiebøger bliver til lystlæsning og virkelighed, og så er vi kun i skoven ved Asserbo i Nordsjælland.

Fantasien knokler, og vi springer gerne sider over i historiebogen, når interessen skal holdes fast.

Bisp Absalons Vej 28, 3300 Frederiksværk

Og til sidst er det værd at downloade appen Natureventyr.dk, hvor man kan kombinere naturturen med mange sjove eventyr på farten.

Martin Hoffmann Kønig 29. januar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Helt tæt på dyrene med de meget store gevirer

Arme op, arme ned og benene skal følge med. Vi er lige trådt ud af bilen efter køreturen fra land til storbyens foretrukne naturperle, Dyrehaven, nord for København.

Det er så nemt at komme til at fryse, når man går fra lun bil til semibarsk natur, og det er ”no-go” at starte en naturoplevelse frysende. Det tapper energi og gør børnene trætte, og englehop er medicinen til at få pulsen og temperaturen til at stige.

Rejsefeberen strækker sig sulten i vores kroppe. Vi trænger til store oplevelser med fyldig og imponerende natur, men tiden er ikke til udlandsture, så vi må ty til alle de gode naturmuligheder omkring os.

Vi er dårligt kommet ind i Dyrehaven før vi ser dem. Hvide pelsede numser stikker frem bag træerne. En-to-tre-mange-virkelig mange. En af Dyrehavens største seværdigheder er hjortene. Der er formentlig ikke nogle steder i verden, hvor man kan komme så tæt på vildtlevende krondyr, rådyr og sikahjorte, som her, og det er herligt, selvom dyrene efter min smag er lidt for vænnede til mennesker.

1.600 stykker dåvildt, 100 sikahjorte og 300 kronhjorte spredt med mild hånd over 1000 hektar skov, sø, åbne sletter og bakker. Familiens hund slikker sig om munden, men det er næppe fordi han drømmer om at sætte tænderne i de smukke dyr, men fordi de råfodres med ting, der for ethvert hundeøje tager sig delikat ud.

Det er tæppe- og varmedrikketid, og mens de voksne retter an, går de knapt så voksne i gang med alt det sjove. Samle-grene, slås med kæppe, klatre og så en ganske fornem parøvelse, der kræver et stykke åben slette, to nedfaldne grene, der lægges som mållinjer i hver sin ende af ”banen,” og så to mennesker, der står numse mod numse og på den måde forsøger at skubbe den anden. Den, der først får skubbet den anden længere end grenen har vundet.

Det er tid til farmands belærende indslag, for lige her foran os er et af vidnerne til et dramatisk stykke danmarkshistorie. En stor eg nordøst for Eremitagen, der var vidne til, at kong Christian V. i 1698 blev sparket af en såret kronhjort under en parforcejagt.

Et spark, der var en medvirkende årsag til kongens død i 1699, og egen er opkaldt efter ham, og suppleret med en lang historie om det smukke jagtslot Eremitageslottet, der gennem flere hundrede år har dannet rammerne om kongehusets jagter, er vi klar til en eftermiddag med bladkamp, trille-ned-ad-bakke leg og masser af mos i håret.

Martin Hoffmann Kønig 23. januar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Træer at klatre i, knasende fødder og en svane uden hoved

Isen knaser festligt under vandrestøvlerne, en flyverdragt på en børnekrop gør krops-glidning hen over vandpytternes ishinde til en yndet beskæftigelse, og skulle en enkelt vante blive våd, så går det nok, indhegningen  fnyser advarsel om sin strømførende evner og på jorden ligger en mellemstor svane, helt uden hoved.

Her er alt til et eventyr på en lørdag formiddag, og vi nyder det i fulde drag.

Isen har fået fat helt inde ved land, og mens vi spejder ud mod solens barmhjertige stråler, taler vi om alle de dyr vi overhovedet ikke vil blive overraskede over at se poppe op fra fjordvandet.

En gråspættet sæl, en hval på afveje, spækhuggeren eller måske en hund, der gerne vil have fat på en af de lækre troldænder, der er på træk eller måske en havørn, der har bygget rede.

Yndlingsskoven Østskoven, uden for Skibby på Hornsherred, er dagens mål, men denne gange er vi ”vilde,” for mens vi altid plejer at gå til venstre ind mod den kultiverede og trætætte del af skoven, vælger vi i dag, hvor solen står højt og isen har blånet den snedækkede jord omkring os, at gå til højre mod de store saltenge, hvor man på varmere dage skal se sig godt for, for ingen kan være i tvivl om  der her græsser køer og heste.

Men frosne ko lorte og hestepærer er slet ikke sko-”farlige” og vi får hurtigt en snak om, hvor vigtige levesteder kokasser er for de blanke og grøn-sorte gødningsbiller eller nogle af de andre bittesmå møgdyr, der betragtes som nøglearter for biodiversiteten i et område.

Vi elsker at ”battle” på mere eller mindre nyttig viden når vi er afsted på tur, og far kan en af de helt store undersøgelser, der viser, at der er en svag tendens til, at gødningsbiller foretrækker kolort fremfor krondyrlort. Latteren kvitterer for den ”nyttige” information.

Det, den isblå natur kan, er, at gøre det nemt og helt naturligt at falde i staver, og det gør vi mens vi står og nyder synet af den lille trækfærge fra Roskilde Fjords smalleste sted, færgelejet til Eskilsø, hvor man kan skue 150 meter over vandet, og lades som om du sagtens kan se ruinerne af det munkekloster, der i 1100-tallet blev opført på fjordens største ø, hvor man kan gå øen rundt ad en fire kilometer lang trampesti og opleve aldrig dyrkede strandenge samt et meget rigt fugleliv, men hunde er ikke velkomne.

Martin Hoffmann Kønig 18. januar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Efterårets bedste legeplads er af sand

Bølgerne slår taktfast mod sandet, fugle flakser legende i vinden og vi har det hele for os selv. Et fundament til et slot, et fantastisk sted at kaste spyd og ikke mindst fødested for de sødeste små spøgelser.

Gummistøvler, vinterfrakke og overtræksbukser kan også være “uniformen” når tiden er inde til en strandtur. Hvorfor skulle stranden være forbeholdt sommertid?

Efterårsstranden er stedet at finde inspiration til leg og uhygge. Malthe suser rundt i sandet og leder. En sten med hul i, en af flint og en sten med små sprækker i – Ja tak.

Pladen er fuld, Malthe har stenbingo og så har han fortjent første tår af termokandens varme kakao.

Hans mor har travlt, ikke kun med at juble, men med at finde spøgelser. Små og lidt større sten fylder hendes hænder, for hun kan se noget vi andre ikke kan se. Hjemme i varmen, og en ekstra gang kakao, ja, indrømmet, også med en varm vaffel og en portion is, står den på male-sten, og Majbritt ”tryller” de små hvide sten om til de sødeste spøgelser med kun to sorte malerklatter, som vi kalder øjne.

Vupti en tur i sand med dem og med et par fyrfadslys har vi sikret den bedste Halloween pynt .

Far og søn har også et ærinde på efterårsstranden. Vi skal ud og slås med vilde dyr.

Hjortens hjerte hamrer nervøst mens vi sniger os ind på vores kommende byttedyr. Med et velanbragt og kraftfuldt stød gennemhuller det spidse kastespyd dyrets hjerte, og så er det tid til at fylde gryderne. Vi er i fantasiens rige, for det smukke byttedyr er tegnet i sand på stranden.

Sviiiirp, pilen eksploderer i fart, da den forlader den hårdtspændte buestreng. Den sorte pilekrop er nem at følge i luften, og da den lander i det grålyse sand, er det bare at lade den sidde, så næste pil kan konkurrere uden, at skulle diskutere hvem, der har skudt længst.

Når nu sønnen er til natur og bue og pil, så er det nogle gange en opgave, at finde et egnet sted , at træne pileskydning, men efteråret eller den milde vinter, er geniale tidspunkter at lægge skydetræningen til stranden. Det gode er, at der næsten ikke er andre mennesker, og der er gode muligheder for at få lov til at skyde pile så langt øjet og buen rækker.

Et par regler for at skyde med bue og pil:

Marker en streg i sandet med grene eller skrab. Den streg skal alle deltagende holde sig bag ved. Sæt en skydeskive op ad et træ, en stor sten eller lignende. Bag skydeskiven må ingen færdes.

Den, der skyder med sin bue, står lige bag ved stregen. Alle andre holder sig bag ham/hende. Når de tre pile er affyret, går bueskytten straks hen og henter dem. Resten af deltagerne venter til bueskytten er på plads bag stregen. Så kan den næste bueskytte stille op.

Strandbingo:

På hjemmesiderne www.skoven-i-skolen.dk og kan man printe en plade til stenbingo.

Martin Hoffmann Kønig 14. januar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Ål, græs, drømme og et sted at gemme sig

Fødderne smutter i den lerede skovbund. Nedfaldsblade er sjove, man kan hoppe og danse i dem, og så kan de bruges som kasteskyts, men kun når de er tørre. Ellers er de klamme og beskidte, og under fødderne duer de slet ikke.

Det er som ufrivillige skøjter, og med en naturglad hund, der fører an, så skal man kæmpe for at holde balancen og humøret når det er skovtid.

14,7 procent af Danmarks areal er dækket af skov, 633.000 hektar fuldfed dansk jord fyldt med herlige træer, over 18.000 hektar urørt skov, og de fleste skove er nemme at komme til, for over halvdelen af det danske skovareal kan man komme til via veje, stier eller spor, også de private, som udgør omkring totredjedele af landets skove.

Vi er taget til en af vores yndlingsskove, den privatejede Østskoven, ved Roskilde Fjord, som hører under Selsø-Lindholm gods, men som man uden problemer kan nå via en fin asfaltvej. Skoven ligger ved overfartsstedet mod den lille Eskilsø i Roskilde fjord, og er en del af Nationalparken Skjoldungernes land.

Vi møfler, hopper, kaster grene, snitter kæppe, bygger en hurtig hule, løber, optager tik-tok og guffer medbragte fødevarer på farten. Vi kan lide skovens uplanlagte muligheder. Men vi har også et ærinde, og snart kan vi ane det glimtende fjordvand. Vi er nået frem til Arne og Jørgens sted.

Fiskelejet skovgærdet er et unikt sted, der siden sit anlæg i 1895 har været brugt af områdets fjordfiskere. Stejlepladsens ormeædte stolper, hvor det ikke er svært at forestille sig garn i rækker blive bødet, bådlejet, redskabsskuret, hvor der stadig ligger fjordfiskegrej,  tjærekassen og ikke mindst den stadig kridhvide barkgryde, hvor der blev kogt  rejeruser. Et monument over en svunden tid, hvor nøjsomme fiskerfamilier kunne leve af at fange ål og rejser fra små fjordjoller, men også et af naturens mange nærmest hemmelige historielokaler, hvor vi kan få en lang snak om en svunden tid i danmarkshistorien.

Før i tiden var der mange af den slags små fiskerlejer langt fjorden, men i dag er der næppe nogle så flotte og intakte som skovgærdet, der stadig står som da de sidste fiskere Arne og Jørgen Hansen forlod det i 2003.

Calvin, vores hund, ser sig omkring og snart har han fundet sit yndlingssted, en udhulet træstamme, hvor han trodser bænkebiddere, slimede snegle og to hårdføre edderkopper, og glædesstrålende vimser han sig igennem mens vi nyder fjordglimt fra vores plads på jorden.

Martin Hoffmann Kønig 11. januar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Fuglene skal vinterhygge med popcorn

Det dufter af biografhygge og nylavede popcorn i hele huset, og lidt af snyd, for i en tid, hvor julen nærmer sig, er det ellers andre dufte der trænger sig på. Men vi laver juleguf til havens fugle, og i år skal de have popcorn – UDEN SALT – rønnebær og æblestykker, alt sammen trukket på ståltråd i dekorative mønstre og former, som også kan pynte i haven.

Malthe klipper et stykke ståltråd af i passende længe, skærer æblerne ud i både eller ringe, og rønnebærrene nippes af. Han presser ståltråden igennem popcornenes tykke ende. Én for èn, som perler på en snor.

-Kan man godt blande?

Ja for pokker, det gør det bare mere festligt. Så der kommer bær og æblestykker på, tilfældigt, eller i fine mønstre. Og smage, det må man også. Så det er en god ide at lave ekstra popcorn.

Man afslutter ved at sno ståltråden sammen til en krans, som evt kan formes til et hjerte. Sæt derefter snor eller bånd i kransen, og så er den klar til at blive bundet på grenen udenfor.

Spurve og mejser har tilsyneladende popcorn-radar, for de kommer straks kransen er hængt ud, og på jorden ”danser” solsorten på lette ben. Den nipper ivrigt af æblerne og de popcorn, der falder ned som rester fra spurvenes bord. Malthe følger ivrigt med fra sin side af vinduet.

-Hvornår mon der kommer en rødkælk?

Blokken får en ekstra streg, så han kan holde styr på spurvenes antal, og han øjer lynsnart fuglebogen for at følge med i, hvilke fugle der ekstra gerne må gæste vores ”guffecentral.”

Fuglene er gode til at huske hvor de finder mad. Derfor bør vi huske på, at holde øje med om foderbræt, fedtkugler, madkranse eller hvad der fodres med bliver spist. Så er det nemlig tid til at fylde fadene igen. Og hvis muligt, så tænk også gerne på frisk vand til fuglene, noget som måske er en lille udfordring når frosten kommer på besøg.

Vi har brugt:

Ståltråd

En tang til at klippe i ståltråd

Nylavede popcorn, UDEN SALT.

Æbler skåret ud i ringe eller både.

Rønnebær (rosiner kan også bruges)

Rødt bånd og natur snor

Sidst vi lavede guf til fuglene, blev der smeltet fedt og blandet fuglefrø og kerner i. Det blev hældt i fine forme, eller presset ind i åbningerne i nogle store grankogler vi havde fundet. hvorefter vi satte snore i, og hængte dem ud i træerne.

Martin Hoffmann Kønig 22. december, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment