Galanthus. En sammensætning af gala, der betyder mælk og anthos, der betyder blomst. Mælkeblomst. Et smukt navn, der giver en rigtig god beskrivelse af virkelighedens udseende.

Farmand er klar med den latinske og græske betegnelse for vintergækken. Lidt af en drillepind, altså blomsten, der gækker, gammeldansk for driller, sommeren frem og det lige mens det stadig er vinter.  Malthe værdiger ikke min store visdom et ord eller et øjebliks opmærksomhed.

Vi er på farten, og har talt om at nu vil vi se blodårer, et ordentligt sug og hvid kulør i et massivt farveskift. Vi har begge hænderne fyldt med vintergækker.

Sarte og hvide med hængende dråbeformede blomster, enkelte kan have struttende kronblade, rigtig glade for skovbund og anden porøs jord, oprindeligt hjemmehørende i Sydeuropa, men indført som prydplante til Nordeuropa. Det sjove er, at uanset hvad vi laver i naturen eller på farten, så er den allervigtigste rejsepartner nysgerrigheden.

Det er vildt, grænsende til det utrolige, hvad man kan få ud af fælles gøremål som familie, hvis bare man forstår at få tændt en gnist af nysgerrighed.

Vores nysgerrige gnist er at lave blå vintergækker, som i virkeligheden ”bare” er en måde at få en anskueliggørelse af, hvordan planternes vandforbrug forløber.

Blomsterne kommer vi i små glas med vand og så tilsætter vi blå og rød frugtfarve i vandet. He-he, hvor skal det blive sjovt at manipulere lidt med naturens kulør, er vi enige om, før vi pynter vindueskarmen i køkkenet med de små nikkende blomster.

De får lov at sove i fred for vores nysgerrige blikke, men dagen efter, er vi der igen med kameraet, og nu er ”miraklet” sket.

Som i absolut not. I hvert fald ikke da vi tager blomsterne med rød frugtfarve frem og skal i gang med at studere og fotografere. Måske en lille bitte antydning af en beskeden rødmen, hvis man virkelig vil se det, ellers intet.

Forventningerne styrtdykker, men den blå farve har artet sig helt anderledes, og nu er mælkehvide blomster skrigblå. Det er naturens pædagogiske evner der tryller.

Hvis man ser grundigt efter, så kan man se nogle grønne ”tegninger” inde i blomsten. Det er duftpletter, hvis fornemste opgave er at lokke insekter til, som kan bestøve planten.

Naturen sætter vidensspor til hele familien.

20. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Trøjen er begyndt at klistre på ryggen, fødderne hænger fast i den let mudrede jord, trætheden er ved at melde sig. Vi er på far og søn vandretur i Madeiras enestående natur.  Øjnene snyder os, for hver gang vi ser ud over de skovklædte kløfter så bilder de os ind at vi er på gorillajagt i Afrika.

Her er eksotisk, anderledes og super godt at vandre, men jeg har glemt frokosten, og vi nærmer os lidt af en kulinarisk krise, for mens de øvrige i vandreselskabet gufler livligt på medbragte kiks, sandwich og sukkerholdige lækkerier fra velassorterede engelske supermarkeder, går mit blik på en febrilsk tur rundt i omgivelserne.

Foran mig dingler en aflang grøn frugt. Den er let behåret og blød, og jeg spørger stille vores guide om den monstro kan spises, hvilket afføder en lang tale om, hvor godt det er jeg spørger, for foran os er vi rendt ind i nogle af naturens mest delikate sager, passionsfrugten, og det er bare om at komme i gang med at spise.

Jeg aner de misundelige blikke, da jeg kan række Malthe hans første vilde passionsfrugt, Afrikas østers, og da han forsigtigt åbner den, ser den skriggule indmad, er han ikke i tvivl. Vi har fundet vaskeægte kulinarisk guld. Den bløde masse af kerner og kød i gul, orange, brun og pink springer på tungen. Syrlighed blandet med den fineste banansmag.

Guiden peger op ad skrænten og udpeger et enormt træ, det er et passionstræ med tomatpassionfrugter, og længere henne står et med æblesmag.

Det anslås, at der findes flere end fem hundrede forskellige arter af passionfrugttræet, og de fleste stammer fra Brasilien, men selvom Madeira politisk og kulturelt er europæisk, så har naturen iklædt sig Afrika, Sydamerika og Caribien.

Malthes vandretur fik pludselig et helt nyt mål, for nu skulle der findes passionsfrugter, og al træthed var pist forsvundet, for nok havde han jublet over de mange flotte frugter på markedet i hovedstaden Funchal, men at kunne finde og nyde de smagfulde frugter i naturen var alligevel et af turens absolutte højdepunkter.

 

 

 

 

15. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Lårene begynder at syre, læggen smerter, anklerne sitrer mens jeg forsøger at holde balancen på et langt bræt smidt oven på en meget levende træstub.

Jeg ser lidt bekymret op, men møder kun et smil og et par klapsalver hos min yngste søn. Han er meget stolt, for han har startet sit første motionscenter.

I haven, helt gratis, bestående af træstubbe, træplader, et reb og en topaktiveret fantasi. Det er lige før han overvejer at tage entre, når vi bevæger os udenfor.

Det er verdens nemmeste sag at lave sit helt eget havemotionscenter, men redskaberne gnistrer ikke af metal, og man risikerer at få frisk luft i ansigtet.

Noget af en forandring for en dreng, der har været ”tvunget” til at bruge det meste af sin dag foran en computerskærm i adskillige måneder.

Haven er et lille naturreservat, og Malthes fantasi er på det sundeste arbejde, mens han forsøger at udtænke nye ”redskaber” til sit motionscenter.

En sav og en beskærersaks og så i gang med at beskære træer og buske. Det er ikke kun beskæringen, der er med til at styrke kroppens muskler, for hvis bare vi kalder det træning, så falder også oprydningen efterfølgende i børnenes smag, og risikoen for ømme muskler er bestemt tilstede.

Vores hund gør os på plads, det er som om han har fundet sin yndling, vippebrættet, og her kan hele familien få træner koordination og balanceevnen.

Det bløde underlag i haven skåner leddene, det kuperede terræn er godt for en varieret træning og for balancen.

Malthe har sved på panden mens han armhæver et stykke birketræ. Bøj i knæene, hold ryggen ret når træstammen samles op, først løftes til brystet og så over hovedet. Skuldre, arme og lår trænes.

Da stammen er smidt falder hans øjne på en af bøgetræets mest solide grene, der faktisk er i armhøjde.

Den står på armhævninger, og så er der konkurrence, for hvem får flest!!

11. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Egentlig troede vi, at de små kløverlignende dimser i skovbunden bare var firkløverets lidt kedelige lillebror. Men nej, sådan er det slet ikke. Det er skovsyre, og de er velsmagende, prøv selv. Den citronagtige smag breder sig forbløffende hurtigt, og straks får man lyst til at spise flere. Det værste, der kan ske, er, at I får for meget oxalsyre, og så skal I godt nok spise mange håndfulde.

Mie Buus, fra Thisted Museum, fortæller ivrigt om alle de spiselige ting, der findes i skoven tæt ved Tved Kirke, i Nationalpark Thy, og Malthe plukker ivrigt de små planter.

Fem i bøtten, og to i munden, fem i bøtten, og to i munden. Når han bliver træt af at rive og nipse toppene af de små grønne madvarer, så trækker han sin Leatherman universalkniv op, og begynder at klippe dem lige så fint, for nu skal der skaffes mad til familien.

I en lysning i skoven buldrer flammerne fra det bål, som Eva Nielsen, også fra museet, har tændt, og så står den ellers på fælles madlavning i det fri. Vi skal lave ørred fyldt med skovsyre og nye kartofler med en frisk salat, og en lige så frisk dressing.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Staniol bredes ud på bord og bænke, og så er det ellers om at skære den friske fisk et snit i bugen, rense for det værste blod og indmad, og fylde med de nyplukkede skovskyre, og for nogle heldiges vedkommende også nogle gyldne kantareller, som efter sigende har en forkærlighed for at vokse i området. Derefter skrælle kartofter, mens vi lige skal nyde en brødmad med en fabelagtig spegepølse tilført lidt tangsalt. Der sker bare noget med mad, der nydes i det fri, det smager bare bedre.

Mumificerede i staniolen lægger vi de stoppede ørreder på rad og række på ristene over bålet, og mens kartoflerne buldrekoger i en tykbundet gryde, fortæller Mie Buus, om dengang i 1800-tallet, hvor thyboerne spiste fisk for at spare på kartoflerne, og om fiskerne, der måtte gå til bønderne for at bytte fisk for flæsk, og om “tarfisken,” der er en særligt lufttørret torsk, som er en kendt specialitet på ksyten af Thy, og som kan opleves på Vorupør Museum.

20 minutter senere har vi et hjemmegjort kongemåltid, som nydes på træstolperne omkring bålet, og mens den møre varme fisk smelter i munden, og alle børn, også den ældste på næsten 18 år og hendes kæreste på 20 år, er begejstrede for dagens ret, er det tid til at se sig om efter desserten, der findes på de lettornede hindbærbuske omkring os.

Mellem 18.30 og 21 er vi til eventyrmiddag i skoven, og det var en aften, som gav et godt indblik i, hvor herligt det er at spise i naturen. Engang imellem skal man bare guides lidt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bonusinfo:

Arrangementet kostede 50 kroner per person, og man skal tilmelde sig til Thisted Museum på 9792 0577, og man skal selv medbringe tallerkener og bestik samt lysten til at være med til at lave mad i naturen. Til gengæld er det nemt, alle aldre kan være med, og det smager fortrinligt.

Aftenens to madguider har skrevet bogen “Naturmad i nationalpark Thy.”

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

7. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, På opdagelse i naturen, Udvalgte artikler

Læs også

Leave a Comment

Af Nynne Friis Refsgaard

Følg en Vinbjergsnegl

Danmarks største landlevende snegl: Vinbjergsneglen kan blive op til otte år, og kan findes næsten overalt i landet. Den er nem at undersøge på grund af størrelsen, og mange børn elsker at finde snegle i naturen. Men giver man en Vinbjergsnegl et navn eller et mærke, kan man muligvis følge den i mange år. Den graver sig nemlig ned i efteråret når det bliver koldt, og kommer frem igen i foråret. Brug en sprittusch eller poscatusch og skriv forsigtigt på sneglehuset. Sæt så sneglen fri i haven, parken et et område du komme ofte. Måske vil du senere på sommeren eller endda årene efter, kunne støde på den samme snegl. I går fandt jeg “Pizzasnegl” fra sidste år.

Andre gode aktiviteter og tips til oplevelser i maj og juni

Spis foråret

I det snart lune forår og den tidlige sommer findes et hav af friske, sprøde og spiselige planter – og de er helt gratis! I de statsejede skove må du plukke løs til eget forbrug og ofte findes der spiselig urter bagerst i haven, parken eller i grøftekanten og på stranden. Husk altid at være sikker på at du har fat i de rigtige urter når du samler, da enkelte jo kan være giftige. Her er et par gode, velsmagende og sikre urter I skal prøve:

 Løgkarse

Både de hvide blomster og hjerteformede blade kan spises, og lugter og smager svagt af løg.

 Strandkarse

Den mørkegrønne plante vokser i kystområder og er meget udbredt her på Amager. Den smager af stærk karse, næsten stærkt som peberrod og er meget lækker til fisk, salater og kartoffel madder.

 Skovløg

Er vildtvoksende i Danmark, og kan findes både i by, grøft og skov, og der står ofte flere samme sted. Den kan bliver næsten en meter høj når den blomstre og hele planten kan spises – også den smukke lilla blomst. Tjek at den smager og lugter af løg inden du fylder kurven.

 Oplev biernes travle liv

På varme forårs og sommerdage kan man for alvor se bierne kredse om de nyudsprungne blomster. Både humlebier, honningbier og de mange andre slægter af bier er lige nu i gang med at bestøve de mange frugttræer og øvrige blomster, og samler samtidig nektar og pollen til deres bo.

 Prøv selv at smage den søde nektar blandt andet i døvnælder og syrener. Pluk forsigtigt blomsten af planten, og sug i den nederste del. Hvis bierne endnu ikke har været der, vil du smage en lille dråbe af nektar.

 Vil du i øvrigt gerne hjælpe de mange vilde bier i naturen med at finde føde, kan du så og plante “bi-venlige” planter som f.eks. Krokus, Pil, Salvie, Timian og Merian. Bierne får føde og du kan samtidig lokke bierne til, så du f.eks. kan få flere frugter på områdets træer.

NaturOLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

5. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Penslen bliver dyppet i decoupage lim-lak, og med selvsikre fingre maler han roligt det store glas i hans hænder. Engang ”bolig” for syltede rødbeder. Nu renvasket og fremtidig lanterne til en tid, hvor lys skal sprede varme og hygge både inde og ude.

På bordet foran Malthe ligger iturevet avispapir. Revet i mere eller mindre snorlige strimler, som han nu sirligt klistrer på, og dækker glasset hele vejen rundt. Efteråret nærmer sig, så derfor har vi fundet og udprintet billeder af fluesvampe, agern og rønnebær, som klippes ud og klistres på.

Lanterner

En svamp, en sommerfugl eller et par blade. Der kan fortælles historier på lanternerne. Foto: Majbritt Andersen

Når glassene er færdig dekoreret, gives det hele en gang til med decoupage lim-lakken for en sidste finish, og en lædersnøren vikles rundt om glassets hals for at få det sidste touch.

Lanternebyg

Glaslanternerne står smukt på bordet, i vindueskarmen, på trappestenen eller balkonen… lige der hvor I har brug for varme og hygge, og de hjemmelavede lanterner er populære gaver når de gives væk. Personlige, billige, sjove at lave og ret flotte, også på en sensommeraften, hvor haven kan blive oplyst af de flotte lanterner.

Hvis tankerne allerede er til julegaver, så er det frem med det hvide glanspapir og ud og anskaffe nogle glansbilleder af hjerter og engle, også en sjov ting at lede efter på loppemarkeder.

Hvad har vi brugt:

Rengjorte genbrugsglas som ellers ville havne i glascontaineren, gerne forskellige størrelser.

Decoupage lim/lak.

Pensel.

Forskelligt glanspapir, servietter, avispapir og andet som lyset kan trænge igennem.

Glansbilleder, fotos, glimmerlim eller andet man har lyst til at pynte med.

Snor af bommuld, læder eller andet, til at vikle rundt øverst om glasset.

Ståltråd, hvis man ønsker at lave en hank, så glasset kan hænge.

Og så selvfølgelig fyrfadslys til at sætte ned i glassene.

Husk kun at tænde lys med en voksen, og hold altid opsyn med levende lys.

2. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Udvalgte artikler

Læs også

Leave a Comment

Glasskår, flasker, skarpe søm og flere steder stellet fra en afpillet barnevogn. Vi har begået den klassiske fejl. Fra campingpladsen ved Danhostel Frederiksværk og Camping, har vi lånt to af deres grønne kanoer for at kunne sejle eventyrtur via kanalen op til Arresøen, men, men, men, en enkelt detalje var vi ikke lige klar over.

Det er sjældent, at der er vand nok i kanalen til at kunne holde kanoerne flydende, så ud i det pumrede vand – husk sko på!!! – og så ellers trække kanoen uden om de mange menneskelige efterladenskaber, der gør kanalen til et uhumsk sted, at bevæge sig.

Ikke just den mest oplagte start for en artikel, der skulle handle om, hvordan man for få penge kan få en herlig dag i en kano langs noget af Danmarks smukkeste natur. Men da vi først havde lært lektien, så supplerede vi kanolejen med et par hjul, og trak ellers kanoerne fra campingpladsen op gennem Frederiksværk, og lagde fra i kanalen midt i byen.

At få lov til at trække en kano over et lyskryds, og få biler til at holde tilbage for to “kørende” kanoer, er ganske sjovt, særligt for seks årige Malthe, men også hans 16-årige søster og 14-årige storebror var helt med på deres nye “magt.”

Da kanoerne først var kommet i vandet var det ellers bare derudaf i det tempo, der nu passer en bedst. Sejlende gennem nyudsprungne bøgetræer, trælianer og bugtende sig udenom væltede træstammer gav turen et skær af vild Amazonas, og da Malthe spottede en ivrigt svømmende snog, var der ikke langt til fantasier om  fremmede landes livsfarlige flodkrokodiller – det er bare med at hold eudkig, og være forsigtig.

Efter nogle kilometers sejlads nåede vi til Smalle Åsti, hvor man skal have kanoerne op, og en rulletur mere, før de kan fortsætte til Arresø, som er en herlig tur. Gide rman ikke mere trækkeri med kanoer, for de skal jo hjem til campingpladsen igen senere, så får man nemt adskillige gode timer til at gå med at sejle i kanalløbet, og når man er tilbage er der gode muligheder for at sejle langs byen, ned til ismanden på torvet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvordan gør man?

Kontakt Frederiksværk Camping og vandrehjem, Strandbo.

En time i kano koster, i 2013, 100 kroner, og børn skal være fyldt 15 år før de må sejle alene. I lejen er redningsveste med, men man skal være indstillet på, at man selv skal bære kanoerne ned fra og efter turen på plads i de metalbøjler, som de hænger på.

Hjemmeside: www.strandbo.dk

Telefon: 4777 0725

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

27. februar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

De små runde brød får pletter. Ikke noget der er skidt eller et problem, men mørke pletter breder sig på det lyse dejskind i takt med at de får sig en gang varme og røg på grillen.

Det er tid til at trække madlavningen ud i haven, og når menuen står på pandebrød på grill med økologiske pølser, stopfodret med frilandsgris og oregano, så er det ikke svært at få Malthe med til madlavningen, og som spejderdreng er der få nemme tricks til at få ham i sving.

Vi har lidt birketræ, lidt træflis, nogle tændstikker, hvem vil sørge for, at vi får tændt op i grillen?

Vupti, så er Ipaden lagt til side, og han er i fuldt sving med at ”lege” grillen i gang. Men først skal der laves brød, og de små lækre pandebrød er noget af det nemmeste, og mest smagfulde når der skal laves mad i haven. En slags snobrød som brød, og sådan smager de også. De kan bruges til pølser, til alt der kan tåle en gang brød, og skulle det svipse med aftensmaden, så er de ekstremt lækre med en gang syltetøj på ryggen til morgentid. Det er nemlig ikke så dum en ide, at få tændt op i grillen til morgenmaden. En fed måde at starte en tirsdag morgen på.

Opskrift på pandebrød

Rør 15 gram gær i 2 dl. Vand/mælk og tilsæt 1 tsk havsalt og olie. Tilsæt 5 dl hvedemel, lidt af gangen, imens dejen røres sammen med en ske. Når dejen er rørt stilles den til hævning i minimum 30 min med et viskestykke over skålen.

Tag en tur i haven og saml skvalderkål, brændenælder, ramsløg eller urter fra haven, og hak dem fint før de puttes i dejen.

Fremgangsmåde

Mel på hænderne og på bordet. Ælt hurtigt dejen sammen med den ene hånd i skålen, og del dejen i 6-7 stykker. Lad børnene forme små runde brød, de kan skrive brødnavne på med mel og kom så lidt olie eller smør på en pande, helst en af støbejern, som kan tåle bålet eller grillen. Husk at brødet skal have høj varme, og du skal være over dem, for de skal kun have 2 – 4 minutter på hver side, afhængig af hvor tykke de er.

Prøv Jer frem med munden, når I skal finde ud af hvornår brødene er klar.

Pandebrød3Pandebrød1

 

25. februar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

Malthe sidder og snitter sin gren klar til snobrød, ved siden af ham ligger flitsbuen, selvfølgelig  pile med plasticspidser, Majbritt pusler om bålet, mens jeg har tid til at læse et par sider i en bog.

Fuglene kvidrer lystigt i træerne omkring os, ænderne snadrer i vandet foran os og over os er en svaneflok på vej “hjem.”  Det er sen eftermiddag, klokken er omkring 17, og for en time siden proppede vi liggeunderlag, nattøj, snobrødsdej og aftensmad, sammen med tandbørsterne, i bilen, og er draget til et af vores yndlings shelterpladser i Skuldelev, andre gange ved Hammer Bakke lige før trækfærgen til Orø.

Det kan man sagtens kalde  ferie, men også uden for ferietid er det her et hit.  Vinteren begynder at sende små snerrende bid afsted. men derfor kan man jo godt give plads til en helt lille ferie midt på ugen.

Aftenen står på bålmad, snittede pinde, kvas jagt til bålet, bade i fjorden og sove i det fri. Simpelt, men dejligt, og sheltermulighederne findes i hele landet,  vi holder af det, og vores hund elsker det.

Og vi er ikke alene, langt fra. Sidste år krøb rekordmange danskere i soveposerne i nogle af landets mest naturskønne områder. Givet hjulpet på vej af corona-restriktioner, men også fordi shelter muligheden er en unik måde at komme helt tæt på naturen.

Knap  250.000 danskere bookede sidste år plads på en af Naturstyrelsens lejrpladser. Det er 30.000 flere end året før, og en stigning på 130 procent sammenlignet med 2013, hvor man begyndte at registrere bookningerne.

Dertil kommer alle de lejrpladser, primitive overnatningssteder og skove med fri teltning landet over, hvor det er først-til-mølle-princippet.

Før sommerferien 2020 afsatte regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet 19,2 mio. kr. til indsatser, der skal sikre flere gode oplevelser i den danske natur. For nogle af pengene er der blevet etableret 78 nye primitive overnatningssteder og 80 bålpladser i de statsejede skov- og naturområder.

Mens særligt de sjællandske sheltere var været stærkt besøgte, så er der stadig god plads på de jyske lejrpladser, hvor der er mange muligheder for at overnatte i skove, på heder eller langs kysten.

På statens naturområder er det muligt at overnatte på lejrpladser, primitive overnatningssteder, rulle soveposen ud i skovbunden, sove i hængekøje eller slå et telt kortvarigt op i en af de mere end 275 statsskove, der har fri teltning.

Mens tænderne børstes suser det for ørerne, og vi tæller: 1-2-3-4. Flagermusene flyver tæt ved skumringstid, og det er ret sjovt at forsøge at lade blikket fange deres flaksende ruter, mens vi hælder tandbørsterne våde fra vores medbragte vandflaske.

Malthe og Calvin, vores hund,  er ret vilde med, at der er flere end 100 forskellige tissesteder i omegnen. Eneste problem ved nattetide, er, at der engang imellem kommer “gæster,” enten i form af voldsomt puslende smådyr eller bilister, der synes de har et natteærinde i området. Men de korte natteafbrydelser kan ikke fjerne glæden ved at vågne op i naturen, nyde en solopgang, og så starte dagen med en nøgendukkert i fjorden.

Læs mere om sheltere i naturen:

https://bookenshelter.dk/

https://booking.naturstyrelsen.dk/Home/Liste

https://www.friluftsraadet.dk/overnatning-i-det-fri

 

 

20. februar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Leave a Comment

”Vågehval – zoologisk museum kommer.”

Det hvide skilt med det overraskende budskab står til ”maven” i sand på stranden ved Hyllingebjerg ved Liseleje.

Et sted, der er værd at gæste hele året. Særligt om vinteren er stranden et magisk sted, hvor man kan samle rav, skæve sten, magnetsand, kaste spyd og skyde med bue og pil, men i dag stopper selv vores hund op, for et skilt, der varsler vågehval er ikke noget man ser ret tit.

Men ganske rigtigt, i vandkanten ligger lange hvide strimler, to knogler kan anes gennem februar-isen, man kan se tydelige bugfurer og det markerer resterne af en omkring fire meter lang vågehval, formentlig en unge på omkring et år, der er drevet død i land ved Hyllingebjerg.

Kraniet mangler dele af frontpartiet, og et langt stykke er brækket af snudeskaftet og er forsvundet i Kattegat. Alligevel er det et af naturens fascinerende sønner, der tilhører familien finhvaler under bardehvaler, og med kælenavnet sildepiskeren, som har forhornede trevler i stedet for tænder, lige her på ”vores ” strand. En velvoksen vågehval er en krabat på op til 10 meter og 10 tons tung, så selvom den er en af de mindste hvaler, så er der vægt bag de lavfrekvente lyde den kan kommunikere med over gigantafstande, og det er lidt af en livsnyder med stor forkærlighed for krebsdyr, plankton og stimer af småfisk og en mund, der kan flekse som en pelikans.

Hvalen har små hår ved munden, så den ved, hvornår den er i spiseafstand fra fiskemåltidet, og fra aminosyrer udvundet fra øjet på en strandet finhval ved Vejle fjord, ved man, at hvalerne kan blive mellem 120 og 130 år gamle. Et pattedyr fyldt med mystik er strandet.

Daniel Johansson, fra Statens Naturhistorie Museum, er den ene af de to mænd med hvalforstand, der er kommet for at redde skeletstumper til forskning, for hvaler holder stadig stor viden tilbage fra forskerne, og han arbejder hurtigt med saven, for begyndende råd for vågehvalen til at lugte fælt. Det rådnende kød får lov at ligge, for det er nam-nam for strandens fugle og andre pattedyr med hang til kød i forrådnelse.

Han kan ikke sige, hvad hvalen er død af, nogle gange dør de bare, og DNA-prøver er de nødt til at tage af knoglerne, for kød i forfald er ikke meddelsomt, men der er også noget positivt over lugten, for en død tandhval lugter langt værre, forsikrer han.

Marsvin, delfiner, spækhugger, enkelte kaskelotter og  pukkelhvaler. Hvalturister, kalder Daniel Johansson dem, men de ses i danske farvande, og vågehvalen er faktisk helt almindelig, og en spisedelikatesse i Grønland. Vågehvalen bruger tit de danske fjorde som en slags fiskeruse, hvor det er nemt at få sig et solidt måltid mad.

Daniel Johansson er vores underviser fra stranden, og han er klar med et ønske. Ring og fortæl, hvis du finder hele dyr langs kysterne, bare ikke marsvin og sæler, for der er viden at hente for forskerne, men ring til Naturstyrelsen, så sender de info videre.

17. februar, 2021

Posted In: Fallback kategori

Læs også

Leave a Comment

« Forrige sideNæste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com