Du er ikke i tvivl, når du går den lette tur over grænsen mellem Spanien og Gibraltar. Den røde dobbeltdækkerbus, easyjet flyter, der letter foran os, pintpriserne i pubben og så den venligt udseende Bobby – den typiske engelske betjent. Vi er i England, omend med palmer.

Øen, som spanierne igen og igen hævder, at de vil have, har flere gange stemt et tydeligt tilhørsforhold til England, senest i 2002, hvor 99 % af de stemmeberettigede sagde “yes” til England, og ifølge de lokale vi talte med, så er Gibraltar så engelsk som noget sted på kloden, og selvom der naturligvis både er militær og politi på øen, så er de mest til pynt.

De omkring 30.000 indbyggere er fredelige folk, og de fleste ballademagere kommer som gæster i ferietiderne., og det giver god emuligheder for at få en tæt kontakt og et fedt billede af en vaskeægte Bobby. For en syvårig dreng var det en stor oplevelse at gå i hælene på betjenten, og da han, på forespørgsel, venligst svarede “yes off course” til spørgsmålet om han ville stille op til fotograferig var lykken gjort, og et af albummets bedste billeder reddet.

29. september, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Byferie, Gibraltar

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Det ene ben svinger han hurtigtigt op på høstakken til højre, armen får et sving til venstre, og så…. Malthe falder til jorden, men smilet er stort, for når det kommer til stædigt at ville klare det opgaver han sætter sig, så er han fantastisk. På vores tur er vi stødt på to halmballer, formentlig opsat til brug for de græssende køer, der går og gumler en kilometer fra os, men lige nu er de udnævnt til en fabelagtig naturlegeplads, hvor der står parkour-øvelser og grin på programmet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

 

 

 

Efter adskillige forsøg på, at lave en “trappe” af nedfalden hø og indsamlede sten, lykkes det Malthe at komme op, og sejrrigt står han med hænderne i vejret, og nyder, at jeg simpelthen ikke kan få min krop op i hans højde, og nyder, at han fik succes med sit forehavende, og nyder, at kunne bruge noget af det “legetøj” som naturen så gavmildt byder på.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

22. september, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Europa, Temaer

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

To birketræer med hver deres afbrækkede grene kan noget, som kun få formår. De kan give ro til teenagere, i hvert fald, når de imellem sig bærer en hængekøje. Egentlig behøver man ikke tale så meget om hængekøjen. Den skal bare hænges op, helst et synligt og centralt sted i haven, og så går det hele næsten af sig selv. I vores familie er det næsten altid den yngste, der først kaster sig med ivrig energi i hængekøjen, og enten kan han finde roen til at spise en is og senere bare ligge og kigge op i luften eller også forvandles den hurtigt til lidt af en tekstilgynge, der bliver slynget heftigt fra side til side.

Men når lillebror har været der, så går der ikke voldsom lang tid, før storebror også finder vejen. Uden den helt store italesættelse, men dog med en anelse mere forsigtighed end lillebror, så finder familiens ældste dreng også gerne både hvile og ro i hængekøjen, hvor han og også gerne hans storesøster kan skabe sig et rum for sig selv, mens resten af familien rumsterer omkring ham/hende.

Hæmgekøje

10. september, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen

Læs også

Leave a Comment

Malthe sidder og snitter sin gren klar til snobrød, ved siden af ham ligger flitsbuen, selvfølgelig den med pile med plasticspidser, Majbritt pusler om bålet, mens jeg har tid til at læse et par sider i en bog.

Fuglene kvidrer, ænderne snadrer og over os er en svaneflok på vej “hjem.”  Det er sen eftermiddag, klokken omkring 17, og for et time siden puttede vi liggeunderlag, nattøj, snobrødsdej og aftensmad, sammen med tandbørsterne, i bilen, og er draget til et af vores yndlings shlerterpladser i Skuldelev. Den officielle ferie er forbi, og vinteren begynder ats ende små snerrende bid afsted. men derfor kan man jo godt give plads til en helt lille ferie midt i ugen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Aftenen står på bålmad, snitte pinde, prøveskyde flitsbue, finde kvas til bålet, bade i fjorden og sove i det fri. Simpelt, men dejligt, og sheltermulighederne findes i hele landet.

Mens tænderne børstes suser det for ørerne, og vi tæller: 1-2-3-4. Flagermusene flyver tæt ved skumringstid, og det er ret sjovt, at forsøge at lade blikket fange deres flaksende ruter, mens vi hælder tandbørsterne våde fra vores medbragte vandflaske, og Malthe er ret vild med, at der er flere end 100 forskellige tissesteder i omegnen. Eneste problem ved nattetide, er, at der engang imellem kommer “gæster,” enten i form af voldsomt puslende smådyr eller bilister, der synes de har et natteærinde i området. Men de korte natteafbrydelser kan ikke fjerne glæden ved, at vågne op, nyde en solopgang, og så starte dagen med en nøgendukkert i fjorden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

20. august, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, Nyheder, Sove i naturen, Udvalgte artikler

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Vi leger med Bella og Fiji der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.

“Der er et yndigt land.” Pivende skråleri blander sig med rustne danskersange. Holdende i forlufferne på Bellas cirka 200 kilo gummistøvlehud er 13-årige Mathilde solgt til livslang kærlighed. Mens delfinen viser flere end 80 sylespidse tænder og skråler med på den danske nationalsang, så fører hun Mathilde i en øm svingom. Et kort fløjt og de konstante rose-sætninger “good job” fra træner Kevin Ebright får Bella og dens veninde Fiji til at stoppe sang og dans, og dykke i det gråsorte havvand. Spændingen kan der næsten røres ved, for hvad skal der nu ske? Vi ved godt, at vores træner har forberedt os på programmets indhold, men så snart vi med mavekriller lod kroppen glide fra kant til vand har forventningen fortrængt hvert et ord. Mathilde får i præcise sætninger besked på at svømme et stykke ud og træde vande, mens hun holder begge arme spredt i t-form fra kroppen. To rosamavede delfiner glider forsigtigt på plads under hendes hænder, og så går det stærkt. Hænderne knuget om hver sin rygfinne skærer hun gennem vandet. Saltvand fosser hende om ørerne og i munden, men smilet vil ikke slippe ansigtet.

delfiner-florida-2

Vi leger med Bella og Fiji, og der er ingen tvivl. De er de mest kærlige, omsorgsfulde, dejlige, empatiske og begavede dyr man kan forestille sig. Men alle 15 delfiner hos marinecentret Dolphin Plus i Key Largo er også helt forskellige. Bob for eksempel er opkaldt efter Bob Marley, for han tager det hele meget afslappet, og er sådan lidt af en flipper i vandet, der chiller ud, mens hans kolleger knokler med træningen.Sådan er det for hver enkelt af de 15 særegne pattedyr, der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.

Neglenusseri er helt forbudt

delfiner-florida-3

Iført stram sort svømmevest beder vores træner Kevin os om at hoppe i vandet, og umiddelbart før vandturen, som vi har glædet os til i måneder, har Kevin med bred amerikansk sydstatshumor introduceret os til de grundlæggende færdselsregler for omgang med veltrænede delfiner. Ikke noget med at nusse med neglene, for så tror delfinen, at det er moderen, der revser den for uartige gerninger. Og alt syd for navlen er absolut “no go”. Ikke noget med vilde spræl med hverken ben eller arme, og finner er til at holde i og slet ikke til at rive i. Hvis ikke delfinerne har lyst til at lege med, så kan de dykke under indhegningen, og drage ned langs floden. Og så er det bare at vente til de kommer tilbage, men det sker sjældent, for ifølge Kevin, så er mødet med de tobenede bassinsvømmere noget de legesyge delfiner holder meget af.

Det er tid til en supermand. “Flyvende” gennem vandet med to kraftfulde delfinsnuder under fødderne er fantastisk. Som en havets hersker bodysurfer vi gennem vandet i en rute som delfinerne bestemmer. Selvom turen føles alt for kort, så følges den umiddelbart efter af den samme tur bare med at blåt plasticbræt i hænderne, som viser sig at være et eminent “rat” til selv at bestemme turens længde og retning.

I Florida er der mange udbydere af delfinsvømning – på Florida Keys alene fire – og de fleste steder er der tale om hu-hej ture mens køen af medturister skubber utålmodigt på bagfra. Sådan er det ikke hos Dolphin Plus. Deres egentlige mission er at drive det nærliggende Island Dolphin Care, der er et behandlingssted for syge og handicappede børn, som får en enestående relation og genoptræning sammen med delfinerne, samt Marine Mammal Conservency, som er et nærliggende marinehospital. Ud fra devisen “det er ulige sjovere at træne en “død” arm med at skulle kæle en delfin, end at akulle træne i et klistret træningslokale på et mørkt hospital” får unge handicappede fra hele verden mulighed for at få længerevarende træningsophold, hvor delfinernes eminente evne til at motivere kan hjælpe de fleste.

delfiner_florida_1_640

Ud midt på vandet, og så træde vande. Det er tid til kærtegn. I hvert fald beder Kevin os om at være parat til kysseri. Jeg ved ikke, hvordan delfiner kysser eller om de overhovedet kysser, når de bare er delfiner sammen, men Bella er helt klar. Hun næsten smyger sin store krop op af vandet og lægger an til en ordentlig snasker lige på mundtøjet. Mathilde er ikke i tvivl om hvad Bella bliver fodret med, for hun smager af fisk.

Som afslutning er det gavetid. Vi bliver bedt om at holde fast i platformens kant og vente. Bella og Fijii dykker og snart efter dukker de op med hver deres lille gave. Romantisk, næsten poetisk svæver vi afsted med hver vores bevis på dyrenes kærlighed, i den virkelige verden oversat til to stykker tang, som bliver bevaret som en kostelig skat.

Fakta om Dolphin Plus:

www.dolphinsplus.com

Der tilbydes et dagligt svømmeprogranm, som består af naturlig svømning og struktureret svømning med delfiner eller med søløve. Før hver svømning hører der et oplysende foredrag på mellem 45 minitter og en time om delfinernes anatomi og sober adfærd. Man skal kunne forstå engelsk.

Struktureret svømning koster 185 dollars, med garanti for et fastlagt program sammen med en delfin per person.

Naturlig svømning, hvor man dykker og snorkler med delfinerne uden at være garanteret et bestemt program: 135 dollars for 30 minutter og 220 dollars for 60 minutter.

Svømning med søløve: 120 dollars

Det kan varmt anbefales at tage imod tilbuddet om at have en fotograf, der tager mindst 100 billeder af din leg med delfinerne, som efterfølgende sælges brændt på en cd til 79,95 dollars.

Børn skal være syv til otte år for at deltage. Familien kan kigge på for 10 dollars. Dolphin Plus har særlige programmer for handicappede børn, og er i det hele taget særdeles handicapvenligt.

16. august, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Florida, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

“Her er leveren, her sidder nyrerne og prøv lige at se her, de her oppustede blærer er lungerne.” Majbritt lader den lille pansrede fisk glide mellem hænderne mens hun lader kniven åbne for et skatkammer af ny viden hos  Malthe og hans fætter Isak, der intenst følger knivens vej gennem den døde fiskekrop foran dem.

IMG_4617

Vi har spist knurhaner, men to af fiskene er blevet reserveret til, om ikke videnskab, så i hvert fald en fantastisk mulighed for at kombinere god viden om fiskeanatomi med en spændende times tid i græsset med en plasticpose, plastichandsker, en kniv, en mor med stor viden om anatomi og to døde fisk, der må skæres i, som må undersøges, røres ved, og og som giver anledning til mange snakke om, hvad der findes i en krop, hvad de forskellige organer bruges til, og om det er ulækkert at se på indmaden i et dyr og hvad vi bruger dyrene til samt hvordan de skal behandles.

Hovedet på det lille dyr, er dækket af et benpanser, som kræver et af Majbritts øvede snit, og langs brystfinnerne findes store, forlængede stråler, hvor der er både føle- og smagsorganer, som fisken har brugt til at opdage fødeemner på havbunden.

Når man endelig har fået fingre i en stor mængde af den velsmagende Eutrigla gurnardus, grå knurhane, der kan blive op til 50 centimeter lang, så er det oplagt at lade den indgå i feriens anskuelsesundervisning, og at tyde af børnenes udtryk, så fulgte der stor begejstring med “undervisningen.”

Så næste gang I ser en fiskebil, en fiskekutter eller på anden vis er tæt på folk med friske fisk, så husk at sikre jer et par fisk til den gode snak om indvolde – det er et sikkert hit blandt børnene.

IMG_4603

IMG_4602

IMG_4597

 

 

4. juli, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad & Restauranter, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen

Læs også

Leave a Comment

Skummende hvidt snask flyver om ørerne på os, vinden flår i de blå plasticregnsæt og linen med den grønne klemme driller, så de iskolde fingre bøvler med at få kastet snøren i vandet. Det er sommer ved havnen i Agger, og Limfjorden skummer, men vi SKAL fange krabber, for det hører sig til. når vi er ved Vesterhavet – og i det hele taget ved snart sagt hvilket som helst hav. Det er også derfor, at de små krabbefangere altid er i bilen.

Selvom strandkrabberne plejer at være nemme at få til at bide på, så er det som om de ligger og skutter sig i deres hjem af tang og sten, og det er som om de ikke rigtig er med på at lege.

Vi bliver enige om at tage en pause, og går hen til Agger Fiskebil, der holder på havnen. Her steger fiskemanden friske lækre fiskefrikadeller, og øv-stemning forvandles til en sådan-stemning, og adspurgt, springer fiskemanden straks i fryserummet for at være os krabbefiskere behjælpelige med en posefuld krabbemadding i form af fladfiske hoveder og lidt andet indmads godter – helt gratis.

I takt med at vi får skåret fiskeresterne  i klemmenemme stykker, har interessen igen taget fat i børnene, og særligt Malthe er frisk på, at jage de besværlige krabber selvom regnen pisker ned over os.

Senere, da vejret igen er roligt og solen skinner, er det en helt anderledes nem ting, at få linen i krabberne, og så er det ellers tid til krabbevæddeløb, spandfyldning af krabber og en snak om, hvordan man ser om krabben er en hun eller en han. Det er en han, hvis halen er trekantet og har tre led. Er halen mere afrundet, er det en hun.

Opskrift på en nem krabbefanger:

  • Find en pind og en hulsten eller en anden sten
  • Bind snoren fast i pinden – og i stenen
  • Find en musling eller en strandsnegl – og slå den i stykker med en sten. Bind den fast på stenen
  • Stik snørren i vandet – og du er klar til fangst

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

27. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Sjov i naturen

Læs også

Leave a Comment

– Hænderne op og forhold Jer fuldstændig i ro, mens min kollega tømmer Jeres lommer for mønter og Jeres fingre for guld.

Den sortjakkede mands ansigt er skarpt markeret, hans øjne stikkende faste og den sortglinsede Colt Navy revolver slår ordenes mening fast.

Uden for damptogets vinduer træder en brysk udseende cowboy tæt på en bredmavet kæmpe af en mand. De to stirrer stift på hinanden, og pludselig lyder der et enormt brag.

En mand er død, og den anden stikker hurtigt af med en taske fyldt med stjålne smykker. Veterantoget skriger i fløjten, og toget tøffer videre på den 3,5 kilometer lange rute gennem »Arizona«, og selvom vi er i den svenske by Kulltorp, kun to timers kørsel fra Helsingborg, har fantasien frit løb – vi er i 1800-tallets wildwest, og sådan er det de fleste steder i High Chaparral, der er en gigantisk legeplads for børn og voksne, som kan lide at lege cowboyer og indianere.

Jeg har været i de store parker i Orlando i USA og i de fleste danske sommerparker, men aldrig har – som i High Chaparell – jeg været et sted, hvor ansatte og gæster tager konceptet så alvorligt.

Overalt ser man kvinder trippende af i stribede flæse-kjoler og hvide forklæder og mænd med fingeren let hvilende på aftrækkeren af en gigantisk pistol. En dunst af krudtrøg ligger som et tapet over stedet, og vi befinder os i USA’s midtvesten i 1850’- erne. I det 50 hektar store område er der både hjuldamper, dampjernbane, indianerområde og et større Mexico-land, hvor der er mulighed for at synge og danse med spanske flamingodansere.

En mindst 60-årig mand går med skrævende ben forbi os, og med en hånd på den bredskyggede cowboyhat hilser han, mens han stoltserer forbi med klirrende pistolbælte.

Langs de sortbejdsede træhuse med saloon, bank og revolversalg bevæger fire mænd sig rundt i gul og sortstribede heldragter. De småløber

med hænderne i vejret. Bag dem står Lucky Luke med sit gavflab-glade ansigt og peger på de fire Dalton- brødre med en alvorligt stor pistol. I løbet af få minutter får den populære lovhåndhæver skabt en alliance med de 50 omkringstående børn, så da en af Daltonskurkene forsøger at liste væk fra Lucky Lukes skarpe blik, får han mange råb med på vejen og må opgive. Her holder børnene med de gode.

Shows i særklasse

Ud over den nervepirrende togtur er parkens helt store attraktion de imponerende shows, hvor man kan opleve indiansk regndans, sang og så på toppen de imponerende cowboyshow, som to gange om dagen er en fabelagtig forestilling med professionelle stuntmænd. Scenen er en westerngade med publikum på stentrapper langs siden, og så er scenen sat. Ridende, vildt skydende cowboyer, der blander sig med letlevende kvinder i strutskørter og frække smil, er en eminent fortælling. En times højt tempo, kvikke replikskift og masser af special effects, og scenen er sat til et af de mest fænomenale cowboyshows, jeg har set

Chaparell show1

Kikset mad

Geværer, pistoler, jagtknive og larmende patroner. High Chaparral har det hele til rigtige drenge og deres fædre. Men, men, men … der er en enkelt hage ved den fremragende park: Maden. Når man laver et ellers gennemført cowboytema, hvorfor skal man så lave et lige så gennemført uappetitligt madkoncept? Dyre, men næsten uspiselige burgere, bløde pomfritter og mad blottet for antydningen af drømmen om midtvesten. Ud over nogle habile vafler og kager, så husk madpakken, for det er ikke værd at spise i parken.

Til gengæld er der en fremragende mulighed for at overnatte omkring parken. Blandt andet på campingpladsen, hvor cowboyentusiatster fra hele verden bruger deres sommer. De ansatte optræder i fuld cowboy mundering, der er toiletter for cowgirls

and -boys, og i baderummene trækker man i snoren for at få vand fra en træbalje. Er man til hotelovernatning, er der mulighed for at overnatte i gode fire sengs lejligheder på Hotel Big Bengt, der er et udmærket hotel bygget i træ som et enormt westernfort.

Chaparell show tilskuere

High Chaparel fakta

Find vej:
High Chaparell ligger i den svneske by Hillerstorp, 206 kilometer fra Helsingborg.
Byen ligger cirka 20 kilometer nordvest for Värnemo i det nordlige småland.

Åben 21. maj til 27.august

Se parkens hjemmeside: www.highchaparrel.se

Udover parkens muligheder, så er der mulighed for at bo på hotel i tilknytning til parken, og man kan spise på Diligencen, som er hovedrestaurant ved indgangen. Der er også swimmingpool og gratis parkering.

 

 

 

25. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Sverige, Underholdning og forlystelser

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Udsigten er fabulerende fantastisk, og har man pengepungen spækket, så er der gode muligheder for at købe guld, elfenben og jadefigurer i mange forskellige former. Egentlig er det lidt kønstløst, at besøge 101s top, for udover turistbutikker og udsigten, er det småt med kræseriet.

Noget af det mest interessante er de enorme jernwirer, der i et sindrigt system skal forhindre 101 i at styrte sammen, når tyfonerne raser eller et jordskælv skulle ramme. Egentlig synes jeg, at 101 er langt mere interessant at studere udefra, særligt hvis man går et par hundrede meter væk fra bygningen, og virkelig kan se, hvor flot den ser ud, og selvom den repræsenterer alt det moderne og glasagtige business Taiwan, så er den omgivet af små kolonihaver og primitive træhuse, som giver det hele et eksotisk præg.

DSC00078

Egypten2 1228

Egypten2 1237

 

 

 

 

20. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Byferie, Taiwan

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Vi, tre børn og fire voksne, er til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dim Cayi floden. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe væk fra den tyrkiske badeby Alanya, og det er hårdt tiltrængt. Tre dage med emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder T-shirts er for meget og en flodrestaurant er det helt rigtige alternativ, når temperaturen sniger sig over 40 grader.

Kun 30 minutters kørsel fra Alanya og fem kilometer fra afkørslen til Mersin ligger floden Dim Cayi. Her gennemløber det kølige smeltevand en kæmpe kløft for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.

I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjerget køler dejligt og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små pramme ude i vandet.

dansende-frokost-baenke

Maden svømmer omkring fødderne

Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.

Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand.

Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet som den legeplads det også er.

Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet.

Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.

dansende-frokost-flaader

Der er frit valg mellem at sidde i peloton bårne pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole.

Det er lidt sjovt at diskutere om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.

Fraværende turister gør det sjovt

Efter middagen kommer vandpiberne frem og mens der babbes lystigt begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig.

Før vi ved af det er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser.

Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området.

Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te.

Omkring os sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og antallet af turister synes at være ubetydeligt, hvilket kun gør det hele mere afslappet.

Eneste minus er toiletterne. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.

Sådan gjorde vi:

Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer i en hel dag og det kostede 80 euro.

Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer med videre er gratis.

15. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser

Tags: , , , ,

Læs også

Leave a Comment

« Forrige sideNæste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com