Teknisk museum og flyFlyvemaskiner, enorme velpolerede Lincolm biler, gamle knallerter, motorcykler og gamle røde brandbiler.

Danmarks Tekniske Museum, i Helsingør, er udefra en kedelig grå klump beton, men inde i de store haller er der kræs for familier med diesel i blodet og nostalgi i bagagen. Om sommeren kan der blive stegende hedt i betongbygningen, og om vinteren skal der uden tvivl en foret frakke på, men museet er under alle omstændigheder et besøg værd.

Her er flyvemaskinernes udvikling fra de første træskrog i 1920`erne til nutidens højteknologiske krigsfly, de er der alle i hel figur og lige til at kravle op i. For 4-årige Malthe var det en enorm oplevelse at kunne kravle op i cockpittet på et amerikansk Starfighter jagerfly, og at trykke på alle knapperne i en simulator af et cockpitt fra en flyvemaskine for derefter at kunne løbe hen til kopien af en zoo-brandstation fra 1950`erne.

Og med en imponerende samling af knallerter fra perioden 1902 til 1960 og mulighed for via joystik og computere at forsøge at køre knallert eller motorcykel eller flyve en helikopter, så er der gode muligheder for lang tids fordybelse.

Større børns mange glæder

Teknisk museum er for en gangs skyld et museum, der taler op til sine gæster, og det betyder, at også de større børn har mulighed for at fordybe sig i snirklede dampmaskiner eller en af NESAs bedagede trolleybusser. Museet er stort i omfang, spænder vidt i tid og har et så stort udvalg af biler, flyvemaskiner, dampmaskiner, knallerter og motorcykler at der er rigeligt at se og prøve til flere timer, og noget af det bedste er at rigtig mange ting må der røres ved.

Til besøg med solskinstimer, så har museet en sjov ting udenfor. I museets lidet interessante have kører kører nemlig Europas længste minitogbane, som er en meget fredelig og sjov tur, hvor man sidder på minitogvogne bag loko motivet. Turen tager 15 minutter og koster 10 kroner.

Malthe i fly1

18. november, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Museer og udstillinger

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

17 meter lang, og over fire millioner kroner dyr. Zoologisk Museum, i København, byder på lidt af en kæmpe, når de åbner deres udstilling “Det dyrebare,” den 1.oktober. Kæmpen, som mange taler om, og som museumsfolkene kæmper for at samle, er dinosaurskellettet “Misty,” som det danske museum har købt i England, og som bliver trækplastret i udstillingen, der udover kæmpe.donoen, også kommer til at rumme et eksklusivt udvalg af museets over 14 mio. genstande:

Danmarks ensomste edderkop, der kun er fundet i èt eksemplar. Drontekraniet – et ud af to eksisterende kranier i verden fra den uddøde fugl.  Les Liliacées – et illustreret 8-binds værk om liljer, som Napoleons hustru forærede en dansk botaniker.  Isua-klippestykke, med spor af det ældste liv på jorden. Skelettet fra en kaskelothval. Geirfuglen, et sjældent udstoppet eksemplar af den nu uddøde, ikke-flyvende alkefugl. H.C. Andersens snegle. Elefantfoster i sprit og hjertet fra en Grøndlandshval – i sprit. Og det er blot for at nævne nogle af højdepunkterne i den store udstilling.

Museet har åbent hele året, Tirsdag til søndag mellem klokken 10-17.

19. september, 2014

Posted In: Museer og udstillinger, Nyheder

Læs også

Leave a Comment

Fiskene kan man ikke andet end at blive imponerede over. Sådan er meldingen, fra syv-årige Malthe, der er på sit andet besøg hos fiskestimerne på Den Blå Planet, og som hans farmor siger det, så blev næsen trykket flad ved adskillige akvarier.

Og når hittet skal beskrives, så er det det udendørs anlæg, hvor der mulighed for at blive overrasket over at mærke, hvor blød en rødspætte egentlig er på ryggen. Men man skal røre meget forsigtigt, for eller smutterd en væk med det samme.

På spisesiden er Meyers tors med pomfritter et sikkert hit, og i det hele tager, så vidner fiskenes planet ved en gentagelse.

Billeder1 064

Billeder1 066

 

 

 

4. august, 2014

Posted In: Museer og udstillinger

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Den Blå Planet er et fantastisk sted for børn og voksne. Jeg tog min søn, Asger på 2 1/2 år med derud i dag for første gang og efter 2 spaendende timer derude var han fuldstaendig faerdig.

Vi havde bare den bedste dag. Der var noget at se på både for børn og voksne. Asger kunne isaer godt lide deres regnskovs område hvor man kan se sommerfugle, en stor slange og kaempe fisk. Han synes også krabberne og søstjernerne var sjove at se på.

Moren ville gerne have set naermere på de store hajer og rokker, men det var for farligt for Asger, så dem måtte vi gå forbi denne gang. Deres udendørs område var helt perfekt med sandkasse til de mindste og mulighed for at fange krabber fra klipperne. Vi gjorde et godt forsøg, men ingen krabber bed på denne gang. Bedre held naeste gang.

Jeg kan varmt anbefale en tur i den Blå Planet, vi havde en herlig dag med mange sjove oplevelser.

Planet

Planet2

Planet4

 

31. juli, 2014

Posted In: Museer og udstillinger, Underholdning og forlystelser

Læs også

Leave a Comment

Husk tålmodighed, en kiks til børnene og lidt mere tålmodighed, hvis turen går til Danmarks nyeste seværdighed, Den Blaa Planet ved Amager Strand, der med sine 53 akvarier er nordeuropas største akvarium, og afløser det tidligere Danmarks Akvarium i Charlottenlund.

Man skal i hvert fald indstille sig på at vente for at komme ind, og for at komme til at se de utrolig flotte akvarier eller få en god fornemmelse af det subtropiske anlæg, hvor der blandt gemmer sig krokodille og er mulighed for at se de bidske stimer af piratfisk.

Da vi i begyndelsen af april – 2013 – måned besøgte Danmarks nye nationalakvarium var det en kold fornøjelse at stå i kø over en time for bare at komme ind, men da vi først var inde var vi i godt selskab.

Der var mange, rigtig mange mennesker, og selvom akvariet er bygget som en hvirvelstrøm, der skal føre gæsterne naturligt rundt til akvarierne, så var hvirvlen og vejen rundt i akvariet en gang trippen efter folkeflokken, og der var ikke meget arkitektonisk naturlighed over hvilken rækkefølge vi så akvarierne i.

Egypten4 1274

Men sådan må det være, når Danmark endelig får en ny attraktion, der både i historie og indhold kan måle sig med de største i Europa.

Gudskelov gik det ikke helt så galt, som da det tidligere Danmarks Akvarium i 1939 slog dørene op for de hvide bygninger i Charlottenlund.

Her besvimede folk i massevis, fordi ventilationen var får dårlig, men sådan er det ikke længere, slet ikke.

Der er luftigt, stort og børnevenligt i Den Blaa Planets monstrøse bygning, hvor der flere gange i timen er mulighed for at se fodringer eller høre foredrag om fiskenes forunderlige verden, i de auditorielignende arealer, som er placeret foran de største akvarier, og der er rigeligt også for de mindste børn.

Hvad med at sige ”haj” til verdens sejeste kramme-hammerhaj eller at se når 3000 barberbladsskarpe gebisser blive fodret?

Stemningen og tonen i det nye kæmpe akvarium er afslappet og for hele familien, og som vi gik fra akvarium til akvarium blev vi hurtigt draget ind i den fortryllende verden som fisk fra hele kloden er, og selvom særligt Malthe på seks år, nok manglede noget mere eksotisk at kunne røre ved  end krabber og muslinger, så var han til gengæld ret begejstret for den knubbede søstjerne, som også er med i det ene af mange ”røre ved bassiner,” og glastunnelen, hvor man går igennem fiskenes rige og nærmest vælter bagover for at kunne følge den pudsigt udseende rokke, er et scoop.

Flydeis og lækker mad

Den Blaa Planet er et lækkert sted, og til et sådant hører også et lækkert spisested med udsigt til Østersøen, og når vejret er til det er der fine muligheder for at sidde udendørs og nyde den indkøbte mad, og samtidig se en flok søløver eller nyde en flyvers elegante landing i Kastrups nærliggende lufthavn.

Akvariets cafe er lagt i hænderne på kokken Claus Meyer, som ganske kløgtigt har valgt et snævert menukort, hvor man f.eks. kan få en, så det ud til, ganske lækker fish and chips til børn for 65 kr.

Til gengæld haltede det med at håndtere isen, fordi personalet i travlheden havde fået hevet ledningen ud af fryseboksen, så den fine jordbær sorbet is var i stedet jordbær is suppe, og helt galt gik det, da personalet blev gjort opmærksom på problemet.

Fint og hurtigt hentede de en ny frossen is, fra et salgssted et andet sted i akvariet, men den nu optøede is blev liggende i isboksen og strøm sat til, for at få en ekstra nedfrysning!

Næste gang, og en sådan bliver der, vi skal i Den Blaa Planet, så bliver det når nyhedens interesse har fået skåret antallet af besøgende ned på et plan, så man kan få ro og tid til at nyde det flotte akvarium.

Egypten4 1260

Fakta Den Blaa Planet:

Se mere på hjemmesiden www.denblaaplanet.dk, hvor det også kan betale sig at følge med i udviklingen af køen for at docere sit besøg på det rigtige tidspunkt. Vi valgte at komme til åbningen klokken 10, som var anbefalet som et godt tidspunkt uden for meget kø, hvilket dog ikke holdt stik. Men nyhedens interesse har muligvis overrasket akvariefolkene, der i påskeweekenden kunne melde om over 75.000 gæster. Helt sikkertd ejligt for kasseapparaterne, men ikke for oplevelsen.

Egypten4 1261

 

16. april, 2014

Posted In: Danmark, Ferie med dyr, Museer og udstillinger

Tags: , , ,

Læs også

Leave a Comment

« Forrige side

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com