Skufferne gennemrodes og den røde t-shirt findes frem, det rød-gule halstørklæde lægges på køkkenbordet. Computeren indstilles og huset fyldes af Andrè Andersens kampsang: ”Højt mod nord i sjælens land, en park i Farums øje, hvor tigeren bor og alles øjne, vi kæmper for Nordsjællands trøje, vi går gennem ild og vand for FC Nordsjælland,” gjalder det gennem stuerne.

Vi er så klar. Det er lørdag, kampdag i fodboldens Superliga, og Malthes yndlingshold er farmand hoppet med på. Vi er erklærede og stolte fans af FC Nordsjælland, også når det ikke går dem sportsligt godt, for det er slet ikke resultaterne det handler om.

Uden for ”Right to dream park” i Farum er der dækket op til fest for hele familien, i røde træningsdragter går afrikanske drenge i små grupper. Vi får en snak om, hvor fedt det er at en af landets bedste fodboldklubber giver helt unge fodboldtalenter, gennemsnitsalderen på dagens hold er 20 år og 118 dage, flere spillere er kun lige blevet 18 år, mulighed for at spille på allerhøjeste niveau samtidig med, at en stor del af klubbens indtjening bruges på ”Right to Dream Football Academy,” hvor unge vestafrikanere, både piger og drenge, får en unik mulighed for at forfølge drømmen om en karriere i fodbold, for at få en uddannelse og i det hele taget får ballast til at kunne klare sig på vejen mod voksenlivet.

I Farum er fodbold alt for alvorligt til at holde det for sig selv, og det er lige efter vores smag.

Stadionlyset er tændt, Malthe fløjter – det er svært, måske endda umuligt, at fløjte hvis ikke man er glad – vi er på vej til kamp og traditionerne står på række. Godt nok skal vi se fodboldkampen mellem FC Nordsjælland og Randers, men lige så vigtigt, så skal vi hygge os, tale med de flinke vagter, slå en sludder med den lokale betjent, nikke til dem vi plejer at hilse på, og så er der halvlegen, hvor vi skal have landets bedste stadionpølse.

Sådan er det hver gang.

For et år siden var vi med til at kåre den som officiel stadionpølse. Bæstet hedder pølsen, en ordentlig markedsgriller, 200 gram, Superligaens største grillpølse. Et måltid i sig selv, men en del af traditionen, og om vi er sultne eller ej, så skal den spises.

Vi har været til fodbold mange steder i ind- og udland, men Farum er det bedste sted. Ja, jeg ved det godt, her er stort set ingen tilskuere. Dagens kamp, der endte målrig, 4-1 til ”vores” drenge fra FCN, blev overværet af kun 2.312 tilskuere, men det gør ikke noget, for vi hygger os på vel nok landets mest familievenlige stadion.

”Ud med dig,” ”dommer, er du blind, der er straffe,” ”nej, nej, nej, æselhoved, du skal bare rejse dig.” Malthes ordforråd vokser i takt med, at han sammen med de øvrige FCN fans synger og råber slagsange og ederne hober sig op, når modstanderholdet skal have en sviner med på vejen. Særlig pædagogisk? Næppe, men det er med til at skabe sammenhold, det giver et frirum, hvor det er ok at tale grimt, råbe og blive hidsig, og så 90 minutter senere er det slut. Vi retter på tøjet, klasker hænder, glæder os over en god eftermiddag med herrebold, og så trasker vi ud i roen og venligheden omkring stadion.

Vi skriger, vi klapper, vi buher og vi hepper. I 90 minutter er vi bare fanatiske fodboldfans. Vi slås ikke, vi taler om fair play, om regler og kammeratskabets vigtighed på banen, og vi eelsker det, for det er noget vi har sammen og når vi så er hjemme igen er der plads til lektier, spil og stille sysler.

Vi skal hjælpe vores børn med at finde deres passion, dyrke den, blive ekstrem og holde fast, for der er ikke meget bedre end at have et hold, en passion, en sport, en aktivitet, en lyst at holde med og ved, for her er indgangen til at komme i kontakt med nogle af livets største følelser, helt ufarligt.

Godt, der ikke er flere der ved hvor herlig en oplevelse det er at gå til fodbold i Farum.

 

16. september, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com