Bær, nødder, vitaminholdige blade, svampe, frugt og smagfulde blade. Naturen er propfyldt med lækre sager i denne tid. Det er bare at komme afsted og få sanket, men at få børnene med, er ikke altid lige nemt.

Af Martin Hoffmann Kønig

Vi står alle stille på en gruset sti og kigger, selv vores hund er ”frosset” i sine bevægelser. Nærmest benovede over, at komme så tæt på et egern på farten. Den røde gnaver, omkring 20 centimeter lang er få centimeter fra os. Dens buskede hale står stille lige ud i luften.

Den plirrer med øjnene og dens små poter knuger en hasselnød mens munden mimrer omkring nødens top.

Vi er fascinerede, den er nok irriteret og let nervøs for, om vi kunne finde på at gå efter nødden, som den møjsommeligt har hentet og formentlig er på vej til at gemme til værre tider.

Egern er glade for nødder, men er egentlig generalist, hvad mad angår, og alt fra nåletræsfrø, hasselnødder, bog og agern eller en fugleunge, når det går ekstra vildt for sig, gemmer sig i dyrets madpakke.

Hurtigt får vi ideen. Egernet har jo ret. Det er nu der skal sankes, for naturen bugner af lækre sager, og når bare man husker den tudsegamle regel om, at man må samle, hvad man kan have i en hat, i dag er det vist i en bærepose, så er man på sikker jord.

Vores to drenge ser på os, og den ældste vrænger på ansigtet. At sanke er i hans ører det samme som at skralde, og der er han ikke lige. Den yngste spørger lidt til sankningens muligheder.

Vi taler om ”fattigmandspeber” gråbynke, der egentlig er en ukrudtsplante, men som smager som en mellemting mellem rosmarin, peber og spidskommen, vitaminbomben havtorn, brombær, hindbær, vilde æbler, hundehyben, svampe, og stemmen sænker sig, når vi lige får på plads, hvornår vi skal være klar under det lokale valnøddetræ.

Man må sanke – samle -, overalt i offentlige skove. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op.

Artiklen fortsættes under billedet

Hvor og hvornår skal vi plukke? Det er vigtigt at plukke planterne der, hvor de vokser naturligt. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man skal holde sig væk.

Det er en god idé at samle ind i tørt vejr – ikke lige efter store regnskyl eller i fugtigt vejr. Våde planter mugner og rådner let, og smagen er generelt mere koncentreret i de tørre planter.

Mange af de ting, man finder i naturen egner sig heldigvis til at blive tørret, syltet, frosset eller konserveret på en eller anden måde.

Vores yngste er klar, beholdere fyldes med store mørkgule mirabellaer og så er der brombær nok til tre års marmelade, og at dømme efter farveskiftet fra hudfarve til mørkviolet på hænder og omkring munden, at dømme, så er Malthe ganske godt tilfreds med dagens høst, og da han udbryder ”Helt ærgerligt far, det er sgu meget hyggeligt det her,” så forvandledes en halvkedelig tirsdag aften til en fordelsaften med fuld damp på familieskabet.

 

27. august, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com