Støvede flasker gemt bag irrede kobberplader, fladbundede både, der duver i bølgerne, egetræstønder så store som parcelhuse og historier om fest, krig og fremtid. At følge i portvinens fodspor er også for børn.

Af Martin Hoffmann Kønig

Guiden slynger sin ravnsorte Zorrokappe i velour bag ryggen, hatten med den store bløde skygge flyttes en anelse tilbage på hovedet, og så er han klar til at guide os ind i portvinens forunderlige verden i kælderen hos portvinsfirmaet Sandemans imponerende hus på den sydlige bred af Douroflodens udmunding i bydelen Vila Nova de Gaia. Det er en kort gåtur over Ponte de Dom Luis broen midt i den charmerende by Porto.

Tilgiv, at vi ikke bare springer videre, for broen er i sig selv en seværdighed. Ikke kun på grund af den edderflotte dobbeltdækkede metalbue, men i højere grad for di det er her, at man kan få et af byens største gys, når man falder i staver over de unge mænd, der klappende, hujende, råbende og syngende fanger din opmærksomhed og henter et par euro ud af din pung, før de kaster sig ud i halsbrækkende spring 45 meter ned i et småfrådende Atlanterhavs begyndelse.

Se her! Portvinsguiden peger på en porøs murstensvæg i det dunkle kælderrum. Mørke støvdækkede flasker på rad og række, gamle som vores bedsteforældre, og kunne de tale var det med dramatisk indhold som oversvømmelser, Nellikerevolution og modige mænds sværdrige kampe.

Porto er portvinens hovedstad i det nordlige Portugal, her, hvor Douro floden har sin udmunding før Atalnterhavets enorme vidder, og her hvor de gamle pakhuse nærmest står  stablet side om side rummende over 50 vinselskaber, og sammen fortæller historien om en vin, der blev berømt for sin velsmag og historie. Det er her at aldringen og blandingen af det meste af verdens portvinsforsyning stadig foregår.

Selvom Malthe ikke drikker portvin, så er han fanget af sin fars passion. Få dage før var vi på besøg i Dourodalen. Et navn, der nærmest skrives med smør i fingrene, når det kommer fra en portvinselsker, for her, i et af verdens smukkeste landskaber ligger vingårdene som perler på en ujævn snor, og vi havde det enorme held at møde en af verdens dygtigste og mest præmierede vinmagere, Louis Sottomayor – det er hans navn, der står på alle Sandemans flasker – på Quinta do Seixo, der er sin egen historie værd, og her blev Malthe lige så starstruck som farmand, så nu er vi til alt fra Sandeman.

Vintage 1927, 1934, 1940, 1975. Flaskerne ligger bunket bag massivt stål, og så går der lidt sport i den, for var der ikke noget med at farmands fødeår, 1968, også var et eftertragtet vintage år? Vi småløber for at få et forspring fra den guidede tur, og der, lige foran os, er de magiske flasker med 1968 på etiketten.  Lidt sjovt, nok mest for mig, men Malthe virker nu ganske fornøjet selvom rundvisningens rundtur er lidt af et antiklimaks, med halvdårlige portvinsprøver til den voksne og nul og niks til den yngste, men det kunne gudskelov revanceres få dage efter til live Champions League fodbold.

30. oktober, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com