Lyntoget var lynhurtigt fyldt op, da vi – tre drenge i alderen 2, 8 og 15 år samt mig på 46 år – torsdag troppede op på Odense Banegård klokken 14.07 efter et godt besøg på Jernbanemuseet i Odense.

Øv, for da turen fem timer tidligere gik den anden vej fra Københavns Hovedbanegård, gik det kvikt og behageligt. Èn time og 15 minutter til den fynske hovedby, men sådan skulle det absolut ikke gå på vejen hjem.

Klokken 14.16 lykkedes det at få plads på “bumletoget” der stoppede flere gange både på Fyn og Sjælland, og så gik det ellers galt, for kort tid efter afgang lød et enormt brag, og toget stoppede op og hostede sig kun svært videre, hvilket gentog sig flere gange. Informationer var der ikke mange af, andet end en besked om, at der var problemer med kørestrømmen, og efter cirka 25 minutter lød meldingen, at vi ville køre hele vejen med store forsinkelser men et stykke bag os ville der holde et tog, som man med fordel kunne skifte til, for det ville overhale os og komme hurtigere til København!!!

Det lød jo godt, men med tre børn, to tasker, et par flyverdragter og en klapvogn, så måtte den plan hurtigt opgives, og godt det samme, for det overhalende tog var åbenlyst propfyldt!!

Med kun ganske få Oreo kiks, et par dråber vand og et par figenstænger var stemningen ved a blive kritisk, og så skete det. Lyset i togvognen gik, og efter kort tid blev det endog særdeles koldt!!!

Forespurgt om vi kunne få vand eller andet blev besvaret med, at vi kunne gå længere ned i toget for at se om vi kunne finde pladser, der hvor toget stadig havde strøm!!!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der kan såmænd være rigeligt at se på, når man er på stationen.

Vi endte på 1.klasse, hvor en god kop te og et par små kildevand hævede humøret, og selvom der måtte kæmpes for retten til at blive på den stærkt overvurderede 1.klasse, så blev vi turen ud. De tre gæve drenge tog det hele i “stiv arm,” men for pokker hvor mangler DSB dog forståelse for, at børn kræver lidt ekstra kræs og fortælling, når der sker den slags. Og når man, som vi havde betalt 1.146 kr. for en rejse tur-retur mellem København og Odense.

DSB svarer

Hos De Danske Statsbaner forklarer Pia Damgård, hvorfor billetpriserne er som de er.

–  Jeg kan godt forstå, at det kan opleves som dyrt for en børnefamilie at rejse. Vedrørende pris niveauet så er det DSB, og de andre trafikselskaber i den kollektive trafik, der regulerer priserne efter den generelle pris- og lønudvikling i Danmark. Trafikselskaberne regulerer priserne for rejser med bus, tog og metro inden for det gældende loft over takststigninger. Takststigningsloftet er fastsat med baggrund i det omkostningsbaserede indeks, der er defineret i en bekendtgørelse fra Trafikstyrelsen, siger hun til Borneferie.dk og fortsætter:

– Hvis du har mulighed for at bestille dine rejser i god tid, kan du i visse tilfælde med fordel benytte vores DSB Orange billetter, som kan være en billigere løsning.  Takststigninger for standardbilletter skal godkendes af Transportministeriet. DSB sender senest den 1. september forslag til takststigninger der ønskes gennemført det efterfølgende år. Jeg vil også nævne, at en betalende voksen, gratis kan medtage to børn under 12 år. Et betalende barn mellem 12 og 15 år (inkl) kan medtage et barn under 12 år gratis.

Til kritikken af, at vi hverken blev budt på vådt eller tørt, selvom toget var voldsomt forsinket får også et par ord med på vejen af DSBs repræsentant:

–  Du nævner også, at der ikke er mulighed for at få vand i toget. Her kan jeg oplyse, at DSB valgte i 2014 at stoppe med servicen med Salgsvogne i Intercitytogene. Baggrunden var at kunderne i et øget omfang valgte, at købe deres forplejning på stationen, inden de rejste med toget. På mange stationer er udbuddet i dag – desuden blevet langt større. Det samme gjorde sig gældende for automaterne i toget. Derfor valgte vi at stoppe med at udbyde disse services. Der bliver løbende i 2015 opsat automater på perronerne på flere stationer, hvor det bliver muligt, at købe lidt at drikke og spise, hvis ikke lige når at købe lidt i en af stationernes kiosker. Togpersonalet har dog vand med, som kan gives i nødsituationer til passagerer der af en eller anden årsag for akut behov for væske, siger hun.

 
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

27. februar, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com