Naturen laver kunst i vand

Et ordentligt brag til styrbords. Et kort øjeblik bliver der tavst på broen på søværnets inspektionsskib Knud Rasmussen. Ikke fordi de garvede søfolk for alvor er bange, skibet er jo ekstra armeret og skabt til at bryde gennem en meter tykt is. Men så alligevel, lidt nervøse, for lyden kender de, det er et af havets uendelig mange isbjerge, eller rettere isfjelde, som de hedder i Grønland, der har ramt det solide skib.

Det er svært at undgå, selvom de prøver, for isfjeldene driver som tømmer overalt, og selvom de er åndeløst smukke, så er de også farlige, for særligt de sorte og blå kan forårsage store skader, og selvom Knud Rasmussen har et skrog, der nærmest skriger på at ville lege med is, så slider et ”kys” fra et isbjerg gevaldigt på skibet.

Vi er i havet ud for Narsasuaq i Sydgrønland og her er de fleste isfjelde brækket af en gletsjer eller fra indlandsisen, og den type er dannet af ferskvand. Det brager i det fjerne, et isbjerg kælver. Et af naturens store øjeblikke, hvor store stykker is brækker af et større isbjerg, til tider kan et isbjerg blive til tusinder af andre, mindre isbjerge.

Vi er gået i de mindre både og sejler helt tæt på isfjeldene. Foran os er en af naturens største juveler, holdt i blåt og hvidt. Figurativt formet og slebet som noget af naturens fornemste kunst. Isfjelde kan næsten trække tårer i øjnene på grund af deres skønhed, men kold fakta viser også, at der er noget at blive imponeret over.

Isfjelde i Grønland kan række op til 100 meter over havets overflade, og da op til 90 procent af fjeldet ligger under vandoverfladen, ser vi kun toppen af isbjerget, når vi kommer sejlende, og nærmest gyser af begejstring over at være så tæt på et af naturens vidundere.

De sorte er farligst

Knud Rasmussens besætning ved godt, at havet omkring Grønland nok er smukt, men også at det er farligt. En grundstødning eller et forlis kan være fatalt. Fem minutter kan et menneske overleve i det iskolde hav, og når de skal fortælle om isfjeldene, så er de lynsnart klar med en inddeling.

De unge isbjerge med det kridhvide sne, er ikke så farlig, for de er ikke komprimeret særlig meget, mens de blå bjerge er langt mere alvorlige. Det er de ældre isbjerge, der kommer fra indlandsisen og sne har gennem årtusinder presset luften ud af den nedre is, og bjerget er voldsomt komprimeret. I Sydgrønland er der en masse blå is, fordi isen her har rejst længere for at komme til de sydlige gletsjere ved kanten af Grønlands indlandsis.

Spørg en hvilken som helst rutineret sømænd om hvilken slags isbjerg han frygter mest, og svaret lyder: Sort is. Smuk som bare pokker, for faktisk er isen slet ikke sort, men nærmest gennemsigtig fordi næsten alle luftbobler er presset ud af isen, og derfor ligger den tungt i vandet. Som en flydende sort sten, og den bliver der holdt ekstra øje med, for at ramme den er som at sejle durk ind i en betonvæg.

 

 

 

Martin Hoffmann Kønig 7. januar, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland

Læs også