Mange mennesker tænker på sticykling som en aktivitet udelukkende for de mest fanatiske cykelryttere. Intet kunne være længere fra sandheden, i hvert fald ikke i Trysil – her kan alle finde den perfekte sti. Her er gode baner med pump tracks og skills course, hvor nybegyndere kan øve indtil de er klar til selve parken. Her er også lette grønne og blå stier for alle, der har lært at cykle uden støttehjul. Yderligere er der et omfattende netværk af naturlige stier, og du kan tage skiliften op til de mange bends og turns. Så når vi siger, at der er en sti for alle, så mener vi det virkeligt fra begynder til pro og fra 6 til 60 år (og mere!).

Maksimal sjov på Gullia

Det nye område Gullia byder på cykeloplevelser, du ikke kan finde andre steder. Gullia ligger centralt ved Trysil Turistsenter, og består af grønne og blå stier med masser af sjove udfordringer. Hvad med 350 meter sammenhængende træbroer gennem Sherwoodskoven? De konstruerede cykelstier kan også bruges af de yngste i familien. Find din egen stil og din egen sti.

Få en bedre cykelferie med en guide

At cykle i selskab med en guide er en god idé af mange grunde – de kan hjælpe dig med at finpudse dine færdigheder, og ikke mindst med at finde de rigtige stier til dig og din familie. De kan også hjælpe dig med at finde det rigtige udstyr. De lokale TrysilGuidene er klar til at vise dig de bedste steder på Trysil Bike Arena. Mountainbikes, børnecykler og fuldt affjedrede sticykler kan lejes på Radisson Blu Hotel og i centrum af Trysil.

Nyheder 2016

Trysil Bike Arena er i rivende udvikling. En ny 7,5 kilometer lang sti fra toppen af Fjellekspressen står klar til sommer. Den første del, der går ned til restauranten Knettsetra, åbner den 23. juni. Dette er også datoen for Trysil og hele Norges største cykelfestival “Utflukt”.

Sæson

Højsæsonen for cykling i Trysil varer fra den 15. juni til den 15. oktober. Stierne er åbne, så længe der ikke er sne.

Trysil er Norges største skisportssted, og hele familien er velkommen. Byen har et godt udvalg af fantastiske resort-hoteller, hytter, lejligheder og campingpladser. Priserne er normalt lavere i lavsæsonen, så du får mere ud af dit feriebudget uden for skisæsonen

 

13. april, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com