Juletræet skal da på ryggen

Nej, ikke det, længere ned, nej, det synes jeg ikke om, men det der, det kan jeg bedst lide, nåh, det kan du ikke.

Ja, sætningerne løber hurtigt løbsk, når årets juletræ skal i hus. Hos os er træet lig med en tur i et stort granområde, der for over 10 år siden var en mild juletræsplantage, men i dag er en vild granplantage, hvor der skal okses og kæmpes for at finde det rigtige træ, få det fældet og ikke mindst hjem.

Hvert år byder derfor på sin utraditionelle løsning. En trillebør er obligatorisk til hjemtransporten, ligeså er økse, som stort set aldrig bruges, lidt guf i lommen og ikke mindst saven.

Et ritual, der markerer at det er ved at blive jul. Og samtidig en genial anledning til at tage en tur i naturen sammen, og de decembermåneder, hvor vi har været sneheldige, har kælken suppleret trillebør.

I år var det Malthes tur til at få sit eget træ, og det dæmpede hans store interesse i at bestemme det store juletræ, og da først han havde skåret sit træ, så skulle der tænkes kreativt for transporten skulle han selv stå for.

Vupti, spejderdrengen fandt et blåt reb, der selvfølgelig havde taget turen med i hans lomme, og så blev der elle  rs tænkt i knuder. Fire styks, og så var juletræet spændt for et reb og kunne slynges nonchalant om skulderen.

Det er så nemt at blive imponeret, når ens børn finder løsninger.

 

Martin Hoffmann Kønig 14. december, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også