Fireårige Isak  ser sig omkring på sit legeværelse. På gulvet står en række sko og støvler. Han udvælger et par af de største, tungeste og vel også dem, hvor man nemmest kan se at han går i naturbørnehave.

Og så er han klar til at gå de 15-20 skridt fra lege- til soveværelset. Han er på vej til at blive modig. Han fortryder snart støvlerne, skiller hurtigt fødderne af med de besværlige ”klodser” om fødderne, og så går han med storkelange ben over sine to gode gulvmadrasser, sikrer sig at onkel Martin ser på, og sætter venstre hånd på det mørkeblå klatregreb og højre fod på en af de grønne.

Isak er til naturens raslen, byens puls og vandets plasken, men han øver sig på at være modig og på at lære sin krops muligheder derhjemme på den hjemmelavede klatrevæg, der består af et sæt klatreplademoduler, cirka én kvadratmeter per plade, hvor der er banket islagsbøsninger og møtrikker til klatregreb i pladerne. 30 styks per kvadratmeter, for det giver gode muligheder for at skrue klatreruter med forskellige sværhedsgrader.

Pladerne kan laves af vandfast birkekrydsfiner med slagfast friktionsoverfalde, bedst er kvartssand, og pladerne er malet skriggrønne. Der er forskel på, hvordan klatrepladerne skal monteres afhængigt af om det er murstensvæg, trævæg, betonvæg eller en gipsvæg. Søg på nettet og spørg dem, der sælger jer pladerne om gode råd.

Den første stigning akkompagneres af livlig snak og opfordringer til at følge efter ham mens han viser den bedste rute, men sekunderne tælles i få, før Isaks hjerne og muskler kræver al opmærksomhed. At klatre kan være farligt, men det er lige præcis i de farefulde elementer af legen, at man finder legens benzin. Det er faren for at falde og slå sig, der sætter legen i gang.

Højde, fart og kamp er helt centrale dynamikker i leg. Det er det, der gør den sjov, og at klatre er også at falde. Isak falder efter fire klatringer, men det skræmmer ham ikke. Han ved, at under ham er de bløde madrasser, og hvad han ikke ved, men gør, er at han hele tiden øver sig i at falde rigtigt. Hans krop får leget en erindring ind i rygraden om, hvordan man skal falde rigtigt uden at brække arme og ben, og alt sammen uden anden hjælp end værelsets seje klatrevæg, som han gerne deler med venner og voksne.

Der er ikke formelle krav til sikkerhed og faldunderlag for klatrevægge i private hjem, men følgende råd er gode at følge:

forside-klatrer

1.Byg ikke en klatrevæg højere end 2,5 meget høj.

  1. Sørg for, at der ikke er en radiator eller står møbler lige ved siden af eller under klatrevæggen.
  2. Hav altid mindst en madras liggende under klatrevæggen, så der er noget af lande blødt på.

Isak ser sig hurtigt omkring, nikker til sin onkel og kaster sig ud i en klatretur mere. En kort klatretur er en noget hurtigere måde at få en succesoplevelse på end en 90 minutters fodboldkamp, og det er bare sejt at kunne invitere vennerne hjem til en kop te, en bolle og en klatretur i soveværelset.

klatrer1klatrer-2

 

 

27. december, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com