I Danmark lever der omkring 500.000 rådyr, og fra oktober til januar, når råbukkene kaster deres gevirer, som også kaldes opsatser, er der muligheder for, at man kan finde gevirer liggende i skovbunden, og særligt den del af skovbunden, som ligger uden for de mest betrådte stier, er attraktive. Går man i statsskov, så er der ingen problemer med at at gå uden for stierne, men i private skove må man kun færdes på stierne.

Prøv at se om I kan finde og følge hjortenes veksler, som er de stier den går. Se efter steder, hvor der er tæt krat, eller hvor vekslen passerer en grøft, for her er de bedste muligheder for at hjortene har tabt deres gevirer.

Ifølge Franz Holmberg, der er naturvejleder i Dansk Jægerforbund, så giver det dog bedre mening, at gemme gevirjagten til marts.

– Det er svært at finde gevirer, for det er de små gevirer, som råvildtet kaster nu, og dem sælger jægerne typisk på internettet, hvor de kan få en god pris for dem. Måske kan man finde en håndfuld i en 40 hektar stor skov, og det svarer til, at man skal lede på otte fodboldbaner for at finde en opsats, siger han til Borneferie.dk og fortsætter:

– Det som samlerne gør, det er at de opsætter et foderhus med et gitter over, så der ligger meget teknik i at gå på gevirjagt, men man kan være heldig, hvis man går i grantykninger, hvor dyrene støder imod træerne.  Chancen for at få et gevir er dog meget større i marts måned, hvor kronvildtet kaster, så kan man for eksempel finde dem i Dyrehaven, hvor selvfølgelig ikke bare må tage dem, men man kan købe dem af Naturstyrelsen, og man kan måske i den lokale jægerforening lave en aftale med nogle jægere, der ikke vil bruge dem til egne opsatser.

Naturvejlederen anbefaler også, at man tager kontakt til et lokalt naturcenter, for eksempel Naturcenter Amager, hvor man kan købe gevirer, som man så kan forvandle til de flotteste smykker, amuletter eller tørklæde holder.

Læs mere på www.naturkatapulten.dk

3. marts, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Dyr i naturen

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com