Bordet er fyldt med dybrøde blomsterblade, i et lille vandglas troner hibiscus blomsten og lynsnart henter tjeneren en brikjuice til syv-årige Malthe. Omkring os sendes spidse og misundelige blikke fra de – mestendels – russiske medturister, der fylder den imposante spisesal på hotel Hilton Long Beach i Hurghada, Egypten, men for os er aftenen blevet en tand sjovere.

Aftenen før fik den venlige tjner fem dollars, og nu står den på en ekstraordinær fin service, hvor vi udover det reserverede og velpyntede bord også bliver opvartet med nygrillede kødruller, salat og sodavand ad libitum.

Det samme på vores værelser, hvor strategien med de obligatoriske fem dollars gentages to gange på en uge, hvilket næppe kan kaldes dyrt for en fabelagtig oprydning på to værelser, hvoraf det ene var beboet af først to teenagere og senere to syge.

Ud over den flotte rengøring havde Malthe hver dag en glæde ved, at forestille sig, hvilket fantasifyldt dyr vores håndklæder nu var formet som. Når man, som vi, ofte rejser all inclusive, for at have styr på udgifterne til den fem mand store familie, så er det vigtigt at huske, at der stadig er lokalt ansatte, som ikke får del i konceptet, og at all inclusive ikke fritager fra, at lægge en skilling eller to til de ansatte.

Diskussionen om drikkepenge er lang, og holdningerne kan være delte, og der bliver gjort fint rent alligevel selvom der ikke gives nogle, men for os er glæden ved at give drikkepenge kombineret med mange små og større oplevelser, som giver ferien et ekstra pift.

Og størrelsen af drikkepengene er ikke det afgørende, det er den respekt og forståelse for de lokalt ansattes vilkår, de repræsenterer.

Et godt råd:

Det er vores erfaring meget sjældent, for ikke at skrive aldrig, et problem med tyverier fra værelserne. I hvert fald ikke fra det faste personales side, og rengøringspersonalet kunne aldrig finde på, at tage penge, der lig  ger frit fremme. hvis du vil sikre dig, at rengøringen forstår, at der er tale om drikkepenge, så læg dem på en af sengenes puder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

4. april, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden

Tags:

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com