Nyd en burger 11.000 meter over jorden. I disse dage findes der stort set ikke en mere populær kulinarisk oplevelse end en saftig burger med det hele.

Nu har luftfarten også fået øjnene op for den berømte klassiker, og British Airways lancerer i denne måned deres helt egen ”Flying Burger”, der er specialudviklet til de høje højder, hvor vores smagsløg bliver forringet med op til 30 procent. Burgeren findes efterhånden i et utal af udgaver, og enhver leverandør af gastronomi og catering med respekt for sig selv skal have den amerikanske klassiker på menuen.

Derfor har det britiske flyselskab British Airways lanceret deres helt egen gourmetburger med det passende navn ”The Flying Burger”. Men det er ikke helt så lige til at skabe en god burger, der forbliver saftig og bevarer smagen, når den skal serveres i 11.000 meters højde.

”I takt med, at man forlader jordens overflade og lufttrykket bliver lavere, så forringes vores smagsløg også markant. Et almindeligt kommercielt passagerfly flyver i mellem 11 og 12 kilometers højde, og her bliver vores evne til at smage forringet med op til 30 procent. Derfor har det været en stor udfordring at skabe en burgerbøf, der smager af nok, således at smagsindtrykket ikke forringes, når vi er i luften,” siger Mark Tazzioli, der er kok hos British Airways, og som har været med til at skabe The Flying Burger.

Burgeren har da også været ti måneder undervejs, hvor British Airways’ kokke har testet og finpudset den. Kokkene har udvalgt tre forskellige udskæringer af britisk okse, der gør bøffen kraftfuld nok til at bevare smagen i de tynde luftlag, og så serveres den selvfølgelig med en håndfuld triple-cooked fritter og et udvalg af relishes. Alle burgerens ingredienser er desuden inspireret af en bred skare af nationaliteter for at imødekomme de mange forskellige rejsende, der flyver hver dag.

“Det har taget os mange måneder og adskillige smagstests at finde den helt rigtige tekstur og saftighed, så den ikke bare passer til de britiske smagsløg, men også til de mange hundrede andre nationaliteter, der flyver med os hver dag. Burgeren indeholder derfor elementer fra flere forskellige verdenshjørner,” siger Mark Tazzioli.

”The Flying Burger”: En bøf af 100 % britisk okse af tre forskellige udskæringer for at sikre en smagfuld og juicy burger, der ikke tørrer ud i 10.000 km. højde.Monterey Jack Cheese, en semi-dried ost, der er særligt elsket af de amerikanske rejsende.Gherkins – eller pickles – der er særligt populært blandt de tyske og ikke mindst skandinaviske rejsende.En tomatrelish af friske tomater, rosiner og paprika – og så er den røget og særligt populær hos briterne, amerikanerne og canadierne.Sidst, men ikke mindst, er det hele lagt imellem en sød brioche-bolle, der går lige i hjertet på de franske og italienske rejsende. Burgeren bliver i første omgang serveret på British Airways’ First Class på alle langdistanceruter og i deres lounges rundt omkring i verden.

18. juni, 2014

Posted In: Flyselskaber

Tags:

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com