Statuer er værd at rejse efter

Hånd i hånd kommer en bugtet ”slange” af børnehavebørn mod havnepromenaden i byen Funchal på den portugisiske Atlanterhavsø Madeira. Det er tidlig formiddag, og vi er – lige som de mange børn – på vej mod fodboldspilleren Christiano Ronaldos helt eget museum. Vi er i CR7 land, den portugisiske fodboldstjerne Christiano Ronaldo er født her, og hans museum er mindst lige så stor en attraktion på øen som bjergene, vinen og maden. Der er stjernestøv i manden, og med ryggen til lystbådehavnen, de vidtstrakte bjergmassiver og byens hvide bygninger står en mange meter høj statue af ham foran det lille museum.

Et stykke fra at være naturtro og med kobberslidte områder, også de meget private, er Ronaldo foreviget på sin fødeø, og børnene er på vej mod den høje statue af fodboldstjernen. Det virker som om de har været her før. I hvert fald går de med målbevidste skridt, og mens en af deres pædagoger holder noget, der ”smager” af et syngende foredrag, hvor børnene tydeligvis forventes at applaudere på de indlagte ordpauser, står de snart stille og ser andægtigt på statuen.

Vi er fascinerede. Malthes malstrøm af begejstrede sætninger holdes inde, og vi nyder bare at være her. At høre børnenes stille pludren mens de ser op på deres landsmand, se pædagogernes hænder, der foldes i noget der nærmer sig en bønnelignende hilsen og iagttage de mange, mange turister, der alle skal hen og røre og lade sig fotografere foran statuen. Sikke noget, smiler vi til hinanden, og så må vi erkende, at det også trækker i os, så far og søn stiller sig i kø til at få lov til at stå alene ved siden af statuen og lade os fotoforevige.

Jeg er ikke sikker på at statueturisme er et rigtigt begreb, men for Malthe og mig er det, og efter turen til Madeira blev Malmø et must, da den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic i oktober 2019 kunne afsløre en tre meter høj bronzestatue – af sig selv.

Vi taler om en mand, der ved præsentationen af statuen slog fast, at hvis man besøger Sverige og vil se noget, som virkelig betyder meget i hele verdenen, så skal man tage forbi statuen i Malmø, og her mente han ikke den af kongen, men af ham selv.

Regnen giver den grå asfalt en frisk duft og på pladsen foran fodboldklubben Malmø FFs store stadion står Zlatan i bar gyldenbronzeret overkrop og med armene i sin karakteristiske triumfhilsen.

Statuen er imponerende, men ”stien” op til er endnu mere fascinerende, for her kan man med korte ord skrevet på små fliser, se hvorfor hans statue er på sin plads. Ajax, Juventus, Inter, Barcelona, Milan, Paris Saint-Germain, Machester United og Los Angelex Galaxy. Hans fodboldmæssige bedrifter i nogle af verdesn allerstørste fodboldklubber er mere end imponerende.

Statuer af fodboldspillere er sjove fikspunkter på en ferie, men er også et sted, der suger følelser og passion, og da Zlatan tillod sig at købe en andel i en klub fra Stockholm, blev det for meget for de sydsvenske fans, der reagerede med en slags prækristen ødelæggelse af hedensk skulpturer for over 1000 år siden, ved at afskære statuens næse og kaste bronzeopløsende syre ud over statuen.

Martin Hoffmann Kønig 27. januar, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også