Trekking tilbage i tiden

Det går op og ned og op igen. Vi går på en meget smal sti. Vi skal hele tiden se, hvor vi sætter fødderne, så vi ikke falder over en sten eller de store trærødder. Vi er far, mor, to piger på 9 og 13 år og to lokale guider, der er på trekking i to dage i det bjergrige område omkring Luang Prabang i Laos. Vi skal vandre mere end 20 kilometer gennem et frodigt landskab og overnatte i en lille landsby. Efter en hård start under den brændende sol gør vi holdt i skyggen. Vi er klar til frokost. Guiden lægger et par bananblade på jorden. Ovenpå dem fremtryller han fem lækre retter, som han har hentet tidlig morgen på det lokale marked. Lige til at spise med fingrene sammen med den pakke ris indpakket i bananplade, som vi hver har fået tildelt. Fulde af energi er vi klar til et par timer mere i højt tempo ad de stejle stier.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores overnatningssted. Det er som at gå ind i en tidslomme. Alle i landsbyen bor i bambushytter, som hver især består af ét stort rum. Her bor flere generationer under samme tag, de sover på sivmåtter, og al mad laves over åben ild. Det fælles toilet er et hul i jorden med en dør, der ikke helt kan lukkes. Langt de fleste børn tisser i naturen, når trangen melder sig. De mindste har endda et hul i buksebagen, så opgaven bliver lettere. Vi får tildelt en lille hytte for natten. Der er en madras og et tæppe til hver. Pludselig vrimler det med børn omkring hytten. De er vildt optaget af Anna og Frida. Hurtigt er der en leg i gang. Mødrene strømmer til og kigger nysgerrigt på, mens børnene tumler omkring.

Der er ingen restaurant i landsbyen. Vores guide er meget opsat på, at vi skal have kød til aftensmad. Vi går fra bonde til bonde for at finde en egnet hane. Det lykkedes lige inden solnedgang. Vores maver rumler, men der går et par timer, inden maden er klar. Hanen skal først slås ihjel, skoldes og koges. Klokken nærmer sig sengetid, inden vi hver får serveret en tallerken med ris og stegt hane. Den er desværre sejere end tyggegummi, og vi kæmper for at få den ned. Vi har svært ved at efterlade en stor portion med den iver og ihærdighed guiden har lagt i måltidet, men hvad skal vi gøre? Efter en længere snak frem og tilbage beslutter vi os for at tage en stor portion af den seje hane i en pose og lægge den i vores taske. Med det resultat at vi pludselig har 3-4 hunde, der ivrigt snuser til tasken. Vi er trætte og lægger os på de hårde sivmåtter. Resten af landsbyen er også gået til ro. Vi falder i søvn til højlydt snorken fra de andre hytter.

Morgenrutiner starter dagen

Tidligt næste morgen galer hanerne, babyerne græder og morgenrutinerne begynder. Smeden tænder op i ilden og får gang i essen. Han laver knive og macheter til landsbyen. De unge piger vender risene, så de kan tørre i solen. Den ældre herre spidder et par rotter og steger dem over bålet. Vi får heldigvis spejlæg og sort kaffe i stedet for rotter til morgenmad, mens børnene leger omkring os og øver tallene på engelsk. Vi tager afsked med tidslommen og begiver os retur mod Luang Prabang. Det er igen en meget smuk tur, hvor vi ser et utal af store edderkopper, der venter på dagens bytte i de tragtformede spind. Omkring frokosttid når vi Kuang Si-vandfaldet, turens mål, og vi tager alle en tiltrængt dukkert i det kølige vand. Guiderne er imponeret over pigerne. De var lidt urolige for, om de kunne klare strabadserne, men de har klaret det flot og ofte var pigerne i front sammen med guiderne, mens mor og far sakkede bag ud.

Gode ting at huske

Vi bookede turen gennem Green Discovery Laos (www.greendiscoverylaos.com) og det kostede ca. 190 dollars pr. person. Turen kræver gode vandresko. Medbring solcreme og hat til turen og varm trøje og bukser til aften og nat, hvor det kan blive køligt. Husk også toiletpapir, disinfektionssalve, badetøj og håndklæde.

 

Martin Hoffmann Kønig 19. oktober, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også