Siden 1961 har den første søndag i august budt på Catoiras store vikingefest. Her mindes man byens store indsats i forhold til at beskytte gravskattene i katedralen i Santiago og dens rolle som et vigtigt forsvarsværk imod vikingernes invasion. Barbarernes mislykkede landgang fejres desuden med højt humør og masser af god vin.

Ved de såkaldte Vesttårne, på spansk Torres del Oeste, der er ruinerne af det oprindelige fort, som lå der igennem det 9. og 10. århundrede, rekonstruerer Catoiras indbyggere de vilde nordboeres landgang om bord på et vikingeskib af modellen drakkar. Efter det overståede erobringsforsøg er det tid til det traditionelle festmåltid i det grønne med dertilhørende middelaldermarked, som byder på forskellige boder med kunsthåndværk og gastronomiske specialiteter fra Galicien.

I 2002 blev begivenheden officielt udnævnt til at have særlig international turistmæssig interesse. Herudover har historien knyttet den galiciske by til den danske by Frederikssund. Begge danner rammen om genopførsler af disse gamle slag og har været venskabsbyer siden 1993.

27. juli, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com