Fart-slank med et anstrøg af grønlige skæl på den åle-lignende krop og med et næb proppet med sylespidse tænder Hornfisken er en tidstypisk lækkerbisken, og selvom der er mange ben så er de grønne og nemme at få øje på. Med en kampvægt, der sjældent er over et kilo og en længde som ikke overstiger 80 centimeter, så er hornfisken til at håndtere for de fleste, og lige nu er den nem at fange. Faktisk er det nærmest svært at finde en kyst, hvor der ikke er stimer af hornfisk.

3Hornfisk

Sviiiirp, fiskestangen får et sving bagud, og så sker det, der bare ikke må ske. Malthe får et gevaldigt svirp af nabofiskerens stang, og han kaster sig til jorden. Smerterne er store, men det er også nemt at få øje på lyspunkter. For vi fisker ikke med krog, kun blink og farverige silkesnore på 5 til 10 centimer, så selvom svirpet gør ondt, så er angsten for øje og andre vitale dele ikke til stede.

I det hele taget er silkesnøren ideel til børn og nybegyndere. Der er ingen risiko for bundbid, for at miste blink eller for at skære sig i fingre eller andet som kan ødelægge mangen en god fisketur med krog og børn.

Blink med silkesnor er perfekt, og for entusiastiske hornfiskeøjne er det en uimodståelig lækkerbisken at hapse sig fast, og så er den velsmagende fisk fanget, for når først snoren har viklet sig fast i hornfiskens velcro-agtige tandsæt, så er den fanget, og det er “bare” at hive i land.

Den gule plastpose er dækket af blodstænk, fiskeskæl og en slimet galde mens Malthe fører kniven fra gat, den lille åbning der både er tarm og kønsorgan, til gællerne, og mens han koncentreret trækker de lange rognsække ud er han klar til at trække indmaden ud af fisken foran ham.

1Hornfisk2Hornfisk

En snak om at det at fiske også handler om at gøre byttet klar til mad har bidt sig fast, og selvom tiden til storebrors fodbold skal måles i en halv time, så gør han fisken færdig og kan med rette kalde sig børnefisker.

Hornfisk er en velsmagende fisk, som er så dejlig nem at fange og tilberede, og som friskfanget er det ikke længere svært at få de yngste til at spise fisk.

For at gøre chancerne for gevinst endnu større, er det en god ide at opsøge et sted, hvor:

  1. Stensætninger og moler med en sejlrende indenfor kastelængde.
  2. Starten af bælter, fjorde og andre smalle passager.
  3. Områder med meget strøm som er tæt på land – disse områder befinder dig ofte ved en mole, og steder hvor kysten “knækker”.
  4. Områder med meget strøm.

2. juni, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com