Nåletræslugten prikker i næsen, luften føles ren og mandeltræerne holder fast i de massive stenklipper med effektive rodsystemer. Vejene bugter sig hårnåleagtigt, og farerne i form af ivrigt knoklende motions-cyklister pisker ned af de stejle bjergveje, og opad slingrer flere af dem faretruende som stigningerne nærmer sig syregrænsen. Med omkring 800 kilometer vandreruter, og bjerge tæt på 2000 meter over havets overflade er Gran Canarias bjergmassiver værd og nemme at udforske, også for børnefamilier.
Vi lejede en bil hos Orlando Rent a Car, hvor vi fik en udmærket Ford Fiesta i seks dage for 147 euro, og da bjergene, der skiller det golde, ørkenagtige landskab i syd med det frodige og blomsterrige nord, er et af Gran Canarias helt store “must see” så gik turen op ad bjerget, egentlig ikke med andet mål end at nyde naturens skiften, men da sulten kræver sin plads i maven, fik vi en sidegevinst til turen.
Ikke et øje i miles omkreds, fuglekvidder og så den summende lyd, når en af de mange, virkelig mange, motionscyklister brager forbi. De skal alle til det samme “vandhold” længere fremme, hvor der er cykelparkering og fælles mødested for mennesker i cykelshorts og kliksko.
Restauranten ser forladt ud, men terrassen er hyggelig, solen skinner og udsigten er fænomenal over bjergene. En uundseelig mand dukker frem fra det mørke cafelokale, hvor en dundrende højlydt fodboldkamp skaber et egentlig ucharmerende lydtapet.
Men vi er sultne, og ordren lyder kort og godt, tapas til os alle fire.
Tortilla med kartofler i bunden, krydrede kikærter, små saltede canariske kartofler i herlig stærk mojo sovs, varm skinke og et hjemmebagt brød til. Selvom særligt otte-årige Malthe, men også hans 16-årige storbror, Sebastian, spørger lidt til tapasretternes indhold, så smager de og er lige så overbevist som os voksne. Gran Canaria opleves bedst gennem naturen og maven.
Martin Hoffmann Kønig 2. maj, 2021
Posted In: Aktuelt forsiden