Det skal gå lidt rapt, for der er tv-optagelse om to minutter. Jeg ser bedende på den unge kvinde bag udskænkningsdisken. Rødvin, vand og sodavand forsvinder som dug for mine øjne. Aftenens alvor begynder at gå op for os. Tiden rinder, og hele familien skal have hurtige fødder, vi når ikke at få drikkevarer med os. DRs monstrøse koncerthus i Ørestaden har budt os velkomne til en aften i selskab med alverdens danske kendisser til en serie højdepunkter fra året der gik, men vi skal skynde os, for vi har købt billige billetter til tv-optagelsen.

Bænket i den imponerende flotte træbeklædte koncertsal er en publikumsopvarmer et af aftenens sande hit.

”Vend jer nu til venstre, og sig til jeres sidemand at I elsker ham/hende, og vend så hovedet til højre og fortæl den anden sidemand, at han/hun er noget af det mest lækre I har mødt.”

Grin og generte blikke spreder sig i den 26.000 m2 unikke koncertsal. Min sidemand, en sød lyshåret kvinde, som nu skal have en lækker-hilsen blinker hurtigt, og selvom det er en særegen oplevelse at sige til en fremmed kvinde, at hun er lækker mens ens yngste søn og livsledsager lytter med, er en spøjs oplevelse. Men så er vi ligesom i gang. Det er jo onsdag aften,  vi er klar, og på scenen dybt nede foran os, er tv værterne Kaare Qvist og Stephanie Surruge ved at interviewe to gæve vestjyder, som i løbet af året baksede Rubjerg Knude Fyr 70 meter væk fra den sikre ”druknedød,” og kort efter dukker statsministeren op og fortæller om de dage, der gjorde hende til landets mest magtfulde politiker, Venstres nye leder og den verdensberømte skuespiller Nikolaj Coster-Waldau. Alle kommer en tur i de tre musegrå sofaer på scenen, og 12-årige Malthe er helt på, for nu får han mennesker på de store nyheder.

Vi har valgt den billige løsning. 100 kr. per billet til en, viser det sig, over tre timer lang forestilling, og særligt pusleriet mellem indslagene og den ivrige tekst på de opstillede telepromptere foran studieværterne , for ikke at sige Mads Langer og hitsangerinden Clara, fanger børnenes interesse.

Super fed oplevelse, lyder det samstemmende fra børnesiden, der alle smiler, da 13-årige Alfred fortæller om sin kamp for miljøet.

Jeg bider tænderne en anelse sammen, holder næsten vejret, for klokken har sneget sig på den meget forkerte side af sengetid, men en særdeles veloplagt Ghita Nørby fanger min søn, særligt da hun endnu engang revser radiojournalisten, der formastede sig til at stille hende kritiske spørgsmål, og da en veloplagt stemme fra min barndom, Niels Hausgaard hægter op i guitaren, dialekten og sjove anekdoter om de få rigtige socialdemokrater, er vi alle fanget.

 

19. december, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com