Naturen støjer og sviner så dejligt

Hestene står så fint foran den udrangede DSB godsvogn og kigger nysgerrigt på os der går forbi. Ikke fordi de har stillet sig på tværs på en jernbaneskinne, men fordi de på kollektivgodset Svanholm, i Hornsherred, er så kreative.

Det rusker lidt i kinderne, der rødmer svagt og hænderne er begyndt at fryse. Det er blevet tid til at tage te og chokolade i deres varmeste form med på tur.

Varme visne farver smiler sammen med de stedsegrønne vækster og skoven er en myriade af spænding. Det er efterår. Årets bedste tid til skovture, og særligt for børn og voksne, der har ”myrer” i kroppen. Mens der er skoler, som bygger fordybningslokaler, så har skoven i tusindvis af år haft sin egen opskrift på, at give mennesker ro i kroppen.

Ja, jeg ved godt, at det lyder lidt flyvsk, men der er en ganske simpel opskrift på at komme i kontakt med sin indre ro: Sæt dig ned ude i skoven- fx op ad et træ – og sid helt stille. Luk øjnene og prøv at falde ind i naturen. Lyt til skoven. Hvad kan du høre? Snus ind. Hvad kan du lugte? Føl efter. Hvad kan du mærke? Slip det hele – og sid bare stille.

Det virker.

Tag en tur ud i skoven, meget gerne hvis det blæser en smule og gå på jagt efter de “syngende” træer. De er hvinende og næsten skrigende, men alligevel melodiske på en sær anderledes måde. Øjnene får “stilke” og ørerne bliver nysgerrige, når turen går ud i de små skove med væltede træer. Flere storme, både dem med og dem uden navne, har ryddet gevaldigt op i træbestanden, og særligt de mindre tyndkroppede træer har haft det svært. Mange så svært, at de er væltede og på deres vej mod jorden er de blevet stoppet af hjælpsomme trækolleger, der stadig har både krone og rod intakt, og de synger så herligt.

 

 

Martin Hoffmann Kønig 7. oktober, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også