Melorme spiser man da

Vrikkende, valsende,ja, nærmest prikkende vrider de flerledede melorme sig lystigt i plasticbeholderen. Otte-årige Malthe tøver en anelse, før han tager hånden ned og fanger en af melormene. Først da den rammer tungen går det op for ham, hvad han har gang i. Han er, som den anden ud af den 30 menneskers store, i gang med at indtage en levende melorm. Ikke fordi han skal, men fordi han kan, og fordi der er krybdyr og insektfremvisning på Skibby Bibliotek.

Ikke noget prunkløst, og ikke noget dyrt. Faktisk er det helt gratis, at få fremvist en vridende ivrig kornsnog, en enorm dansende kakerlak, græshopper og melorme.

Ormen får en tunge at glide på, et sæt tænder at blive aflivet mellem og en tur ned i maven som bliver efterfulgt af væmmelse. For det kan godt sige, at de voksne forsøger at overbevise ham om, at der intet farligt er ved at spise melorme, og at det i værste fald smager som at få lidt shampoo i munden, men Malthe er ikke overbevist, og selvom han kan bryste sig af at have spist orm, så bliver resterne hurtigt spyttet i hånden, før den står på blåsyre fra tusindbenet, der i virkeligheden kun har 600 ben, men som er ret så sjov at røre ved.

De danske folkebiblioteker kan en masse, og når turen står på ferie, så er de rigtig gode at gæste, også selvom man er langt fra hjemme, så det er

bare med at tjekke deres hjemmesider ud for gode arrangementer.

 

 

 

 

Martin Hoffmann Kønig 20. februar, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også