Malthe ser sig omkring, kan det passe, at der lige foran ham hænger træer og bugner med det rene skære slik?  Og det gør det, for de små søde og lækre mirabellaer, kirsebærenes smattede fætter, har højsæson, og det er bare at gå på jagt efter sit helt eget plukkested. Vores er ved Skuldelev Havn, hvor både de røde og gule mirabellaer vokser i fuld flor. Vi er heldige, for mange af mirabellaerne kan nås fra jorden, også når benene ikke er så høje.

Men skulle der være probleme rmed at nå, så kan man købe en presenning og ellers banke løs på træet med en kæp.

På hjemmesiden www.boerninaturen.dk, har vi fundet en god opskrift på, at gøre mirabellaer klar til nedfrysning:

“Alle kan herefter deltage i rengøringen. Et snit lægges på langs fra stilken og hele vejen rundt med en kniv. Herefter drejes de to halvdele nemt mod hinanden, hvorefter man har en halvdel uden sten og en halvdel med en sten, som let fjernes med spidsen af kniven.

Mirabellerne er meget velegnede til nedfrysning, hvorefter de kan anvendes hele vinteren til det man lige får lyst til. Alternativt kan saften koges ud og fryses i gamle mælkekartoner.”

20. august, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com