Yes, bare lidt ned i knæene, blød venstrehånd og en strakt højre arm, der holder fast på stangen og styrer vinden i sejlet og så bare give den gas.

Fra strandkanten råber instruktøren ud mod lagunens midte, hvor Malthe står på et surfbræt, for første gang i sit liv, men han har langsomt og sikkert, i løbet af seks timers undervisning, fået så meget tillid til at hans krop kan hvad han vil have board og sejl til, at vinden hurtigt bliver en trofast ferieven.

En ferie handler om at være sammen, om at slappe af, men også om at bruge tiden på noget man ikke plejer, og for 11-årige Malthe er det tid til at tage windsurfing-pass med billede og underskrift til 90 euro, og med licens til at kalde sig basis surfer fordi han har bestået undervisning og ”examinations.”

Efter en kort introduktion til vind og udstyr på strandkanten er Malthe klar til at hoppe på vandet, og på Desert Rose i Hurghada, er mulighederne for surf-begyndere perfekte, fordi der surfes i den beskyttede lagune.

Mens den 29-årige instruktør, der samtidig sørger for at områdets kaktusomkransede surfskole bliver vandet og blade nippet, råber sine råd ud til Malthe har han tid til på flydende russisk at forsøge at sælge et kursus til en ukrainsk familie og til på lige så flydende engelsk at fortælle os, at Malthe gør det så meget nemmere for ham at sælge, fordi han er så dygtig på sit board, at alle tror at han er en eminent instruktør. Smigeren virker som ren ferienydelse, og mens Malthe fanger vinden og ser ud som om han behersker boardet, kan man se, at han føler friheden og farten.

Selvom instrukturentusiasmen aftager en smule efter vi har betalt, så er der hele tiden en entusiatisk instruktør, der opmærksomt kommer med råd og vejledning, og bundlinjen er, at Malthe får seks timers selvtillidsboost, der var lige til at pakke i bagagen og hente op igen et par dage efter da skole og kulde kaldte.

 

28. marts, 2020

Posted In: Fallback kategori

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com