Den 28.april 2013 brændte Frihedsmuseet, og selvom selve museets fysiske bygninger ikke var til at redde, og pladsen, hvor museet lå, i dag henstår som en græsplæne med et beskedent trådhegn omkring, så reddede man de værdifulde samlinger, som afdækker den danske frihedskamp under 2.verdenskrig. Et museum, der var nemt at besøge med børn, og som på grund af sin meget ligetil historieformidling var tilgængeligt for de fleste børn er væk, og skal erstattes af et helt nyt museum, og til Borneferie.dk forklarer presseansvarlig Henrik Schilling, fra Nationalmuseet, at i hvert fald de fysiske genstande er udenfor offentlighedens rækkevidde i adskillige år, for de er gemt i brandsikre omgivelser.

– Jeg kan oplyse, at Frihedsmuseets arkivalier og billedarkivet er tilgængeligt i Nationalmuseets bygninger i Brede, hvor Frihedsmuseets medarbejdere er flyttet ind efter branden. Genstandene er derimod opbevaret i et af Nationalmuseets magasiner, og de er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt af blandt andet sikringsmæssige årsager, siger han.

FrihedsmuseetUmiddelbart kunne det jo være meget godt, særligt når man ved, at der er penge nok til et nyt museum. Omkring 100 mio. kroner er samlet ind via fonde og en bevilling på finansloven, men her stopper glæden, for det har lange udsigter, før der kommer et nyt museum. Fire år er meldingen, og i den tid er der ikke umiddelbart udsigt til, at man som familie kan få indblik i museets gode samlinger og stort set uden for nysgerrige børneøje, og det ærgrer Niels Gyrsting, fra Frihedsmuseets Venneforening, som dog anbefaler andre museer som erstatning.

– Som venneforening til Frihedsmuseet er vi naturligvis meget kede af, at det taget så lang tid, før vi kan se Frihedsmuseet igen. Heldigvis er museets arkiver tilgængelige, så forskningen kan fortsætte såvel som vedligeholdelse og udbygning af samme kan fortsætte. Museet er også kendt for at rigtig meget materiale kan ses på museets hjemmeside på internettet. Selvom det ikke er det samme, gør det dog en stor forskel på alternativet, at alt var utilgængeligt. Har man mulighed herfor, så kan andre museer, med genstande fra besættelsestiden, ses i Århus og Frederikshavn, siger han.

Og Ann-Pia Puggaard, der er chef for projekter og rådgivning i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, forklarer til Borneferie.dk, at byggeprocessen er en tung sag.

– Efter gennemførelse af en projektkonkurrence udpeges der en vinder i foråret 2015. Dernæst skal der udarbejdes en lokalplan for projektet, byggeriet skal projekteres og derefter skal museet bygges. Når byggeriet er afleveret, skal udstillingsdelen udføres, og den forventede åbning af museet er i 2018. Der er tale om en tidsplan med et helt normalt tidsforløb i forhold til tilsvarende byggerier. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en oversigt over byggeriets etaper, siger hun til Borneferie.dk

19. november, 2014

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com