Det er endelig ferie, og du har nu mulighed for kvalitetstid med dine børn – Ahhh . Men det kunne nu også være meget dejligt hvis der var en legekammerat i nærheden, så der også er lidt tid til at få læst den krimi du har medbragt eller bare snakke lidt voksensnak med din partner.
Med den gratis app PlayMapr opretter du en profil, tilføjer dine børn og starter en søgning ud fra kriterierne afstand, alder, køn og sprog. Så når du i påskeferien sidder i et sommerhus, feriecenter eller blot hjemme på vejen, kan du hurtigt se om der sidder en anden familie i huset ved siden af. Du kontakter barnet forældre via en sikker in-app besked funktion.

Baggrund:

Nicoline Tardini er mor til 2 børn og fandt på PlayMapr i påsken 2014: ”Vi var i sommerhus med vores 3 årige søn. Han er en skøn størrelse, men der skal ske noget hele tiden. Vi gik mange ture i kvarteret og i alle huse var der liv og tydelig tegn på børn.

Jeg kiggede ind over hækkene i håbet om, at spotte en legekammerat, men kunne ikke få mig selv til at gå ind og banke på. Men jeg var bange for et afslag og fandt det for grænseoverskridende at gå ind.  

Jeg tænker at mange andre forældre har det på samme måde. For hvordan kan jeg vide, at det er lige DET hus hvor der sidder en 3 årig og keder sig?

PlayMapr blev udgivet i sommeren 2015 og i den kommende påskeferie kan Nicoline med ro i maven tage kontakt til forældrene i de omkring liggende sommerhuse – hvis de, vel og mærke har oprettet sig på PlayMapr.

Brugere:

Pr. 14. marts 2016 er der over 1.800 børn registeret i PlayMapr i alderen 0-15 år. Målet for 2016 er 25.000 registrerede børn i Danmark.
Appen skal senere oversættes til flere sprog, så det også bliver muligt at møde f.eks. nordiske børn på ferien i udlandet.

Sådan virker PlayMapr

Hent gratis i App Store el. Google Play

Opret en profil og tilføj dit barn

Søg efter legekammerater til dit barn i nærområdet

Justér 4 søgekriterier: køn, alder, sprog og radius

Se dit søgeresultat på kort eller liste

Tilføj profiler til din favoritliste

Kontakt de andre forældre via en in-app beskedfunktion

Skift adresse og dermed søgeudgangspunkt hvis I er på ferie

Sikkerhed Sikkerhed er prioritet højt i udviklingen af PlayMapr
• Din adresse er aldrig oplyst • Placering på kortet er ikke nøjagtig • Det er kun mulighed for billede på den voksnes profil – ikke dit barn • Al kommunikation foregår via sikker voksen til voksen kontakt • Appen har nedsat funktionalitet hvis du ikke selv har registreret et barn • Vi opfordrer til, at forældre deltager i møderne mellem børnene

16. marts, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com