Kongabrekkan 13. Et hyggeligt hvidt træhus ved siden af skolen i Tvøroyri på den sydligste ø på Færøerne, Suderoy. Her bor Elin D. Næss med sin familie, og ved siden af sit job på Smyril færgen mellem Suderoy og Torshavn, er hun en aldeles fremragende kok, og med en far og bror, der var bagere, også med et fremragende blik for velsmagende desserter.

Det er svært at finde en god lokal restaurant på Suderoy, og derfor er Elin D. Næss et godt alternativ, for hos hende kan man for cirka 500 kroner per person deltage i en såkaldt heimablidni, der er et par timers lokalkulinarisk oplevelse i et privat færøsk hjem.

Det er ikke længe siden hun sammen med familien er flyttet til Tværoy, for i mange år har de boet i mandens barndomshjem i den hyggelige by Hvalba på den nordlige del af øen, men her er vinteren en stor mundfuld, også for stor, for blæsten, kulden og månederne fanget af vinter kan tage pusten fra de fleste, også for Suderoy fødte færinger.

Karrygul fiskesuppe med et strejf af chili, rød peberfrugt, løg og selleri er først ret. Smagfuldt akkompagneret af hjemmebagt brød og så en Slupp luksusøl fra Föroya Björ. Malthe er ellevild og næste ret kom ind bestående af tyktskåret lammerullepølse, torsk vendt i æg, tørret fisk og pænt skårne stykker tørret grindekød, skiveskårne kartofler og til dessert mørk te og en skål velsmagende hjemmelavede makroner med flydende rabarber og syrnet kærnemælk.

Udover to timers lækker mad, så er middagen også en fabelagtig mulighed for at få et indblik i en færøsk families håb, ideer, drømme og virkslighed.

Fær mad1 Færøerne mad

28. april, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com