Den metalliske hakken har sin helt egen hårde, men genkendelige rytme, lige præcis sådan som kun spætten kan gøre det, over vores hoveder “snakker” gæs på vej mod den sikre Selsø mens humlebierne har lynende travlt med at mæske sig i de kridhvidt blomstrende træer, og under vores fødder kan man tydeligt se, at de har travlt med at få de lækre sager i hus.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Selvom det har regnet og kulden har generobret naturen, så er det mandag, solen skinner og turen går på ekspedition. Ikke langt væk, men alligevel til et område af Møllekrogen, i Hornsherred, som vi ikke har været før. Det er herligt at have naturen så tæt på hoveddøren, og et af vores favoritsteder er Møllekrogen, hvor der er fjord, havkig, kuperet terræn, skov, sø og naturlige kroge, hvor vi stadig kan forundres og glæde os over at vi ikke har været før.

Når man plejer at gå ligeud, så er det banale, men ret effektive råd, at vælge at gå til højre, for her kunne jo gemme sig skønne steder, der blot venter på at blive udforsket.

Og det fantastiske er, at det ikke kræver mere end viljen og et par eftermiddagstimer en mandag, hvor solen skinner, for at komme ud i naturen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

12. maj, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com